TV-Nyt

Gift ved første blik 2021

Underholdning
19 aug 2021 06:00

Nervøsiteten er til at få øje på, når de seks singler Pernille, Christina, Jonna, Michael, Carsten og Michael alle skal sige ja til at blive gift med et menneske, de aldrig før har mødt. Men er Christina for meget for den mand, hun skal giftes med? Og kan de tre brudepar komme så godt fra start, at kærligheden vil begynde at blomstre?

Eksperterne har i denne sæson større fokus på at finde de gode match på den korte bane, samt at det videnskabelige fundament for eksperimentet bliver stærkere. Blandt andet er der denne gang en adfærdspsykolog med som matchmaker. Samtidig vil seerne blive lukket tidligere ind, så man får et dybere indblik i hele matchprocessen. Tidligere har der været stor fokus på at matche par, som ville passe sammen på den lange bane, men eksperterne har erkendt, at parrene aldrig kom så langt, fordi tingene på den korte bane ikke fungerede.

Eksperterne i 7.sæson af ’Gift ved første blik’ er Gert Martin Hald, psykolog og klinisk sexolog, der har fokus på sex, attraktion, værdier og kommunikation. Annemette Staal, adfærdspsykolog, der har fokus på hverdagen i parforhold og på hvorfor vi har den adfærd, som vi har. Og endelig Jacob Cornett, parterapeut og psykolog med fokus på tilknytning, relationer og parterapi. Alle tre har været en del af matchmaking-processen.

Derudover er etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme tilknyttet programmet og vil løbende berige seerne med trends og perspektiver.

– Vores matching har i de tidligere sæsoner haft varieret succes. Hvert år udvikler og tilpasser vi vores matchingmetode – det gælder også for den kommende sæson. Ved at matche parrene på en anden måde og få nogle nye eksperters øjne på processen, håber vi at se flere par, som holder sammen i længere tid. Der er stadig mange, der lever alene i dag og antallet af skilsmisser er steget igen i 2020. Dog vil de fleste af os stadig tosomheden, og det ønske vil vi gerne behandle og spejle på DR1, siger redaktør for ’Gift ved første blik’, Stine Preem.

Se første afsnit fra den 19. august kl 06:00 på DRTV. På DR1 kl. 20:00

Gift ved første blik 2021 – deltagere

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard