TV Streaming premierer

Geniale hverdagsobjekter – Sæson 3

Dokumentar

BBC-dokumentarserie fra 2025.

Airfryere (1:5):

Airfryere findes i hvert tredje køkken. Vi er faldet pladask for de små ovne – og de har på kort tid ændret vores måde at lave mad på. Men faktisk har de kun eksisteret i 15 år. Denne gang rejser professor Hannah Fry til Holland for at komme bag kulisserne hos Versuni, der producerer Philips’ airfryere. De lancerede den første airfryer tilbage i kogekunstens mørke middelalder i 2010. Hvordan fungerer disse maskiner egentlig?

Dørklokken (2:5):

Nest, Blink eller Arlo. Millioner har installeret smarte dørklokker i deres hjem, så de kan se, høre og tale med folk ved døren. Dørklokker har udviklet sig meget fra 1800-tallets elektromagnetiske knapper til nutidens højteknologiske sikkerhedsløsninger. Professor Hannah Fry udforsker dørklokkens historie og opdager, hvordan sovjetisk spionteknologi, en tørstig studerende og en amatøropfinder skabte det, vi i dag kender som smart-dørklokken.

Rutsjebaner (3:5):

Fra vand til vind, fra floder til flyvende baner – der findes næsten 6.000 moderne rutsjebaner i verden. Men bag loops, skarpe sving og den ubegrænsede sjov gemmer sig avanceret fysik og genial ingeniørkunst, alt sammen designet til at give dig den ultimative oplevelse. Professor Hannah Fry afslører, hvordan tvivlsom fransk fysik, NASA-raketforskere og den ambitiøse tegner Walt tilsammen skabte den mest ekstreme og fængslende forlystelse.

Køleskabet (4:5):

Fra Hotpoint til Beko, fra Samsung til Smeg. Køleskabe har holdt ting kolde i lidt over 100 år -og findes i over en milliard hjem verden over. Professor Hannah Fry besøger hvidevaregiganten Bosch for at lære, hvad der får dem til at fungere, og hvorfor gulerødder bliver slatne. Hun ser også på køleskabets historie og afslører, hvordan en fransk munk, en rugemaskine fra 1600-tallet og en eksplosiv opfindelse i Australien skabte den ultimative afkøling.

Motorvej (5:5):

Motorveje er et lands rygrad. De er en måde at komme fra A til B så hurtigt som muligt, og uden dem ville trafikken hurtigt gå i stå. Professor Hannah Fry tager en tur ud på Storbritanniens travleste motorvej for at møde teamet, der holder disse veje kørende døgnet rundt. Hun opdager også, hvordan en matematiker med passion for åbenvandssvømning, en Formel 1-legende og en revolution inden for trafikskilte i 1960’erne gav os den moderne motorvej.

Hvor kan man se Geniale hverdagsobjekter – Sæson 3?

Du kan streame ‘Geniale hverdagsobjekter – Sæson 3‘ på DR TV fra 29. oktober 2025

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard