Prime Video melder at G20, en action-thriller med Oscar-vinderen Viola Davis i hovedrollen, får premiere på streamingtjenesten den 10. april. Der er endnu ikke tilgængelige billeder eller trailer for filmen.
Filmen er instrueret af Patricia Riggen og følger USA’s præsident Danielle Sutton (Davis), der bliver målet for en dødelig mission, da G20-topmødet bliver angrebet. Efter at have undgået at blive taget til fange, må hun overliste fjenden for at beskytte sin familie, forsvare sit land og sikre verdensledernes sikkerhed.
“Dette er Viola Davis, som du aldrig har set hende før – heroisk og fuld af action i en spændingsfilm,” fortæller Riggen. “Med G20 ønskede jeg at lave en klassisk, nervepirrende actionfilm, en genre jeg altid har været fan af, men med fokus på højaktuelle problemstillinger i vores moderne og teknologisk avancerede verden. Jeg håber at give publikum en oplevelse, der fanger dem fra start til slut.”
Udover Davis medvirker Anthony Anderson som Derek Sutton, Marsai Martin som Serena Sutton, Ramón Rodríguez som Agent Manny Ruiz, Douglas Hodge som Oliver Everett, Elizabeth Marvel som Joanna Worth, Sabrina Impacciatore som Elena Romano, Christopher Farrar som Demetrius Sutton og Antony Starr som Rutledge.
“G20 er en actionfilm med højt tempo og masser af hjerte,” fortæller producere Viola Davis og Julius Tennon. “Filmen har et fantastisk ensemble af skuespillere og er forankret i den fundamentale drivkraft, vi alle har for at beskytte de mennesker og steder, der betyder mest for os,” tilføjer producer Andrew Lazar.
G20 er skrevet af Caitlin Parrish og Erica Weiss samt Logan Miller og Noah Miller, med historie af Logan Miller og Noah Miller. Filmen er produceret af Andrew Lazar, p.g.a., Viola Davis og Julius Tennon. Det er en co-produktion mellem Amazon MGM Studios og MRC med Mad Chance Productions og JuVee Productions som medproducenter.