Prime Video Nyt

Freedom (Libre)

Film | Drama | 2024

Prime Video har frigivet traileren til Mélanie Laurents nye film Freedom med originaltitlen Libre.

Libre er en spændingsfyldt thriller baseret på virkelige hændelser fra Bruno Sulaks liv. I filmen kan man opleve Bruno udføre et af sine største røverier mod luksusbutikken Cartier i Cannes, udklædt som ingen ringere end den svenske tennisspiller Björn Borg.

I filmen medvirker blandt andre Lucas Bravo, som er mest kendt for sin rolle i Emily in Paris og filmen er instrueret af Mélanie Laurent, som er kendt for sin rolle i Tarantino-filmen Inglourious Basterds.

Freedom – det handler den om

Freedom er inspireret af en legendarisk forbryders dristige bedrifter i Frankrig i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne .

Freedom Bjørn Borg

Bruno Sulak, “the gentleman robber”, var en fransk forbryder, der i 70’erne og 80’erne blev kendt for at stå bag en række røverier i hele Frankrig. Hans kaldenavn fik han, fordi han aldrig i hele sin karriere affyrede et eneste skud. I rollen som Bruno ser vi Lucas Bravo (Emily in Paris), som blandt andet tog rollen, fordi han er fascineret af poeten og skuespilleren i Bruno, og hvordan han blev et symbol på frihed i det daværende Frankrig. I filmen kan seere desuden få et glimt af en velkendt svensk profil, når Bruno røver luksusbutikken Cartier i Cannes udklædt som den svenske tennisspiller Björn Borg.

Libre er inspireret af det lovløse Frankrig i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne og følger den spændende fortælling om Bruno Sulak (Lucas Bravo), en frygtløs og charmerende forbryder, der både stjæler penge og knuser hjerter. Med sin list udfører han dristige røverier over hele Frankrig uden at affyre et eneste skud. Men jo mere rygtet om Sulaks succesfulde røverier spreder sig, jo mere intensiveres jagten på ham. Den ihærdige og dygtige politikommissær George Moréas (Yvan Attal), som har en evne til at overliste forbrydere, kommer tættere på. Sulaks flugt fra fængslet bliver legendarisk, drevet af hans længsel efter frihed og kærligheden til sin elskerinde Annie (Léa Luce Busato). Midt i alt kaos bliver Sulak og Annie symboler på oprør, og deres spændende katten-efter-musen med politiet fanger hele nationens opmærksomhed.

Freedom lanceres eksklusivt på Prime Video den 1. november.

Hvor kan man se Freedom (Libre)?

Du kan se Freedom (Libre) på Prime Video fra 1. november 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Prime Video presse

Aktuelle Prime Video Trailere

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard