Franco – Den spanske diktator
Fransk dokumentarserie fra 2025.
For Gud og fædreland (1:2):
Han lod titusindvis af sine fjender blive udslettet. General Francisco Franco var Vesteuropas sidste diktator. Han blev kaldt ‘El Caudillo’ – føreren – og regerede Spanien i næsten 40 år. Mange spaniere kæmpede imod ham, mens andre så ham som helten, der med støtte fra kirken gjorde oprør mod folkefrontsregeringen i 1936. Han blev længe undervurderet af sine fjender, men nedkæmpede dem alle. Hvordan lykkedes det ham at bevare grebet om magten så længe?
Manipulationens mester (2:2):
Franco blev længe opfattet som en andenrangs-diktator. Han herskede enerådigt over Spanien fra 1936 til 1975 – med drab, manipulation og omskrivning af historien. Men på trods af hans forbrydelser har han stadig tilhængere, der mindes ham ved hans grav. Hvordan lykkedes det ham at holde sig ved magten længere end alle de andre diktatorer?
Første afsnit kan ses den 4. november klokken 06:00 på DRTV.
Hvor kan man se Franco – Den spanske diktator?
Du kan streame ‘Franco – Den spanske diktator‘ på DR TV fra 4. november 2025