TV-Nyt
3 sep 2024 20:00
*Kanal 5 Max Logo


I sæson syv af ’Fanget på Politiets kamera’ er vi igen med, når politiet sætter efter de farlige trafikanter, der dagligt overtræder færdselsloven. Vi følger de trafiksyndere, der pludselig kan finde på at stikke af fra politiet, og man sidder således på kanten af sofaen, når en koordineret eftersættelse af en brugsstjålet Hyundai i høj fart ender med, at de kriminelle smider narko ud ad bilens vinduer. Og man mærker farten, når en ung bilist i den grad overtræder loven om vanvidskørsel og dermed må vinke farvel til sin elskede BMW.

Vi får desuden et særligt indblik i politiets arbejde, når den civile videomotorcykel må standse en narkopåvirket bilist, der kører ræs i et villakvarter. Vi kan mærke forargelsen, når videobilen dagligt må standse biler, der presser og provokerer hinanden på de danske motorveje. Og vi holder vejret, når to biler kører om kap i Aalborgs gader. Og endelig bliver vi i hver episode klogere på ulykkens anatomi, når vores eksperter tager os ind i maskinrummet og fortæller om de værst tænkelige scenarier og konsekvenser, der kan opstå, når man overtræder en eller flere færdselslove.

Således er vi med i første række, når den almindelige hverdagsbilist med tung speederfod bliver ”fanget” på kamera, når videobilen må eftersætte dem, der ikke vil standse, og når ekstreme bilister med deres hensynsløse kørsel ikke bare overtræder færdselsloven, men også bevæger sig ind over straffeloven med fængselstraf til følge.

I de nye tempofyldte, dramatiske og informative afsnit, bliver vi igen guidet af Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter samt den erfarne færdselsbetjent Vlado Lentz. Forsvarsadvokat Mai-Britt Storm Thygesen gør os klogere på konsekvenserne og de involverede i de værste og mest komplekse af sagerne. Derudover dykker vi ned i trafikulykkens DNA med bilinspektør Per Bo Hansen, og græmmes over vores egen og andres adfærd på vejene ved Jeppe Gudmandsen fra Rådet for Sikker Trafik.

Hvor kan man se Fanget på politiets kamera – Sæson 7?

Du kan se Fanget på politiets kamera – Sæson 7 på Max fra 3. september 2024

Prøv Max fra 79,- / måned

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad biografen har at byde på

Kilde: Warner Bros. Discovery presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende,

DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.

På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard