TV-Nyt

Europa set ovenfra – Sæson 5

Dokumentar
27 aug 2023 21:00
National Geographic


Ugentligt frem til 24. september 2023

EUROPA SET OVENFRA stiller skarpt på Danmark og Færøerne, når det første afsnit af sæson fem ruller hen over skærmen d. 27. august kl. 21 på TV-kanalen National Geographic. EUROPA SET OVENFRA sendes på TV verden over og gør seerne klogere på Europa og landenes unikke attraktioner og traditioner.

Oplev Europa fra et nyt perspektiv, når EUROPA SET OVENFRA gennem seks afsnit besøger forskellige regioner på tværs af Europa i den nye sæson. Det første afsnit zoomer ind på de nordiske lande; Danmark, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Island, og kommer helt tæt på nogle af landenes skjulte skatte. De efterfølgende afsnit byder på spektakulære luftrejser over Middelhavet, Benelux, de spanske øer, Alperne og de britiske øer.

EUROPA SET OVENFRA er filmet med enestående droneskud, der gør det muligt at komme helt tæt på Europas bemærkelsesværdige regioner. Det er blandt andre 22-årige danske Dane Grace, der står bag betagende skud i Danmark og på Færøerne. Han blev verdensmester i droneflyvning i 2019, og dette er allerede den anden sæson af serien, han kan bryste sig af at have filmet til.

Tag med på en rejse til det kolde nord

I det første afsnit, når serien drager til Danmark, kommer seerne med til København ved juletid, hvor Kayak Bar fejrer Santa Lucia med et optog i kajak gennem hovedstadens kanaler. Oplev også en af Danmarks nyere og populære turistattraktioner, når EUROPA SET OVENFRA besøger Skovtårnet i Rønnede på Sydsjælland. Det er et enestående tårn, der har fået national såvel som international opmærksomhed og præsenterer nyskabende arkitektur.

Herefter går rejsen nordpå til Færøerne, hvor afsnittet stiller skarpt på landets får, der helt unikt græsser på skråningerne af de stejle bjerge og storslåede landskaber. Tag med til Norge og kom tæt på verdens længste trappe, der går op ad et af landets mægtige fjelde. I Sverige kan man se, hvordan den unikke Slussen-bro, der er transporteret hele vejen fra Kina, sejles samlet i fuld størrelse ind i Stockholms havn og placeres i hjertet af byen. I Finland kan ”The Silent People” opleves, og på Island har lokale gang i et fugleredningsprojekt for landets søpapegøjer.

Få indblik i, hvem og hvad der giver Europa sjæl og efterlader indtryk

Efter en tur nordpå tager de efterfølgende afsnit seerne med på en rejse, der gør dem klogere på Middelhavet, Benelux, de spanske øer, Alperne og de britiske øer. Her tager serien seerne tæt på alt fra imponerende ingeniørarbejde og innovationer til lokal flora og fauna og efterlader et indtryk af den europæiske kultur. Oplev alt fra rekordstore ingeniørprojekter i Benelux-regionen, og hvordan julen bliver fejret på Middelhavsøen Malta til en dramatisk vikingefestival på de britiske øer. I Alperne er der luftballonfestival, mens en gotisk katedral byder velkommen til et sjældent lysfænomen på de spanske øer, hvor et fugleperspektiv på de Kanariske- og Baleariske Øer også viser fantastiske havdyr og unikke vinmarker.

Femte sæson af EUROPA SET OVENFRA sendes eksklusivt på TV-kanalen National Geographic i Danmark fra den 27. august kl. 21.00 og de efterfølgende fem søndage.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Pressemeddelelse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard