Streamingnyt

En af Drengene

Serie | Dansk, Drama
En af drengene | Official Trailer | A Viaplay Series

Viaplays nye ungdomsserie EN AF DRENGENE udspiller sig uden for en lille dansk provinsby. Her er en gruppe 9. klasse-drenge på vej mod byens traditionsrige manddomstur, som ifølge de entusiastiske voksne på turen ”skal gøre drengene til mænd,” inden deres videre færd mod voksenlivet. Selvom turen er forbundet med ære og prestige, er det ikke alle, der glæder sig. 16-årige Lau kan ikke spejle sig i de populære drenge, der taler om bryster og sniger sig ud for at drikke øl om aftenen. Han er kejtet og kender knap nok reglerne til fodbold, og han kæmper for at leve op til de maskuline idealer og forventninger, han møder fra de andre drenge og fra de voksne, som er med på turen.

Da Lau falder i snak med den charmerende Aksel, som netop er flyttet til byen fra København, ser han for første gang, at man kan være dreng og mand på mange måder. Aksel er fordomsfri, tro mod sig selv og er ikke bange for at skille sig ud eller sige fra over for de andre, og dét fascinerer Lau, som lige så stille udvikler følelser for Aksel. Mødet med Aksel tvinger Lau til at håndtere sine følelser, for snart er det ikke længere muligt for Lau at lade sig om, han er noget, han ikke er.

– Når vi taler om Danmark, beskriver vi ofte os selv som inkluderende, forstående og accepterende. Men når man vokser op i en provinsby, føles det ikke altid sådan. Vi mangler stadig at se mere mandlig queer-repræsentation, og vi mangler at se det portrætteret ærligt. Skønheden ved det første crush, smerten, der kommer fra mobningen, og sorgen, der kommer af presset ved at skulle præstere som ’en rigtig mand.’ Jeg håber, at EN AF DRENGENE kan hjælpe unge derude, der lige nu føler sig som outsidere, siger instruktør Teys Schucany.

EN AF DRENGENE er en coming-of-age miniserie på fire afsnit a ca. 17 minutter. Serien behandler kærligt temaer som seksualitet, maskulinitet, mobning og ikke mindst at føle sig anderledes. Det er et følsomt, sjovt, hjerteskærende og poetisk glimt af en kultur i en lille provinsby i Danmark. Selvom Laus fortælling er helt sin egen, beskriver EN AF DRENGENE en almengyldig følelse af at ville finde sig selv, selvom man måske føler, at man skiller sig ud.

Lau spilles af det unge talent Jonathan Tage Pedersen (Klassen, ZUSA) og han får selskab af Jacob Spang Olsen (SALSA), Oliver Tikotzki (Klassen, GRÆNSER, Carmen Curlers), Mingus Hassing Hellemann (Akavet, Far til fire) med flere. Herudover er etablerede skuespillere som Morten Burian (Speak No Evil, Kærlighed for voksne) og Rasmus Botoft (Matadorerne, RIGET EXODUS, Badehotellet) på rollelisten.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Viaplay Group presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard