Inden længe kan du se frem til at komme tættere på liebhavermægler-parret Lars og Farnaz Elbæk, når de lader os være fluen på væggen i deres hverdag i den helt nye serie ‘ELBÆKS – Mæglere for millioner’ på Viaplay og TV3. Her følger vi parret, der sammen har skabt det eksklusive ejendomsmæglerfirma ELBÆKS.
Fra Casper Christensen til Dronning Margrethe
Lars og Farnaz har specialiseret sig inden for liebhaveri og sælger nogle af Danmarks absolut dyreste ejendomme. Hos Elbæks spiller deres netværk, kombineret med deres professionelle og personlige tilgang, en stor rolle, og parret får Isabel og Casper Christensens landejendom til salg, og derudover skal Lars vurdere Dronning Margrethes tidligere sommerresidens. Her skal det vise sig, om Lars og den nuværende ejer kan blive enige om prisen. Liebhavermægler-parret deler både virksomhed og efternavn på godt og ondt, og de lægger ikke fingre imellem, når der er noget, de er utilfredse med. Til de ugentlige morgenmøder med deres to ansatte går bølgerne til tider højt på kontoret, og Farnaz er ikke bleg for at fortælle Lars, at hun til tider ikke er begejstret for hans opførsel.
– Det har været vigtigt for os at kunne være hele mennesker i serien. En autentisk version, som viser mere end blot et glamourøst liv med hurtige biler og en stor strandvejsvilla, fortæller Farnaz Elbæk, og Lars Elbæk fortsætter:
– Det er en serie med højt hår, høj fart og nogle gange høj stemme – og selvfølgelig masser af lækre boliger! Præcis som det skal være for at få alle sider af et ægte liv med. Værsgo. Fra os til jer.
Farverige fester, kærlighed i Cannes og et liv med ADHD
Parret lever livet til fulde, og selvom de har travlt, forsøger de at skabe rum til, at kærligheden imellem dem fortsat kan blomstre. De tager på Smukfest og danser og fester til den lyse morgen, de holder kærlighedsferie i Cannes, og de inviterer spontant 60 venner til fest i haven i Tisvilde. Lars og Farnaz bliver ikke mindre farverige af, at de begge lever med ADHD. Tingene går så stærkt, at det til tider kan være svært at følge med, og der er så meget gang i forretningen, at det sætter sine spor både fysisk og psykisk. Hvis Lars og Farnaz skal overleve som mennesker, skal noget ændres, men hvad er det rigtige at gøre?
‘ELBÆKS – Mæglere for millioner’ har premiere torsdag den 27. februar på Viaplay og TV3.
Hvor kan man se ELBÆKS – Mæglere for millioner?
Du kan se ELBÆKS – Mæglere for millioner på Viaplay fra 27. februar 2025Bestil Viaplay her Annonce