Knud Leif Thomsens debutfilm er et drama, der udspiller sig i den klassiske trekant med to mænd og een pige – og desuden i forholdet mellem civilisation og dyriske tilbøjeligheder. Studenten, Frits Helmuth, tjener lidt ekstra som jazz-musiker på en bar, hvor der er fri adgang til kvinder og fest. Han bliver forelsket i Malene Schwartz, men finder ud af, at hun har ligget i med sin arbejdsgiver, en filminstruktør, spillet af John Price. Price har en teori om, at mennesker er som aber – og derfor basalt er uden ære og stolthed. Det provokerer Helmuth, som for at vise stil, og vel også sætte etiket på sin jalousi, udfordrer Price til en skæbnesvanger duel. Det er en moralsk fortælling der udspiller sig i en umoralsk tid af revseren Knud Leif Thomsen.
1962
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link