Streamingnyt

Den svenske terrorist

Dokumentar

I fem år er svenskeren Osama Krayem blevet afhørt af fransk og belgisk politi. Gennem unik adgang til disse afhøringer fortæller Osama Krayem i Viaplay dokumentarserien ’Den svenske terrorist,’ hvordan han gik fra at være en svensk fodbolddreng til at blive terrorist for Islamisk Stat. Den svenske terrorist er produceret af BLU for Viaplay og har premiere på Viaplay den 18. august 2022.

Osama Krayem er tiltalt for at tilknytte sig en terrorcelle og for at planlægge drab med tilknytning til en terroraktion. Lige nu venter han på sin dom i den største terrorretssag i Europas historie.

Osama Krayem er anklaget for at være en af mændene bag to af årtiets mest blodige angreb på lufthavnen Zayentem og en metrostation i det centrale Bruxelles den 22. marts 2016, hvor 32 mennesker mister livet. Han anklages også for at have medvirket til angrebene på Bataclan og i Paris’ gader i november 2015, hvor 130 mennesker mistede livet.

”Han fortalte mig, at når jeg hørte den første eksplosion, skulle jeg trykke på knappen og sprænge mig selv i luften,” siger Osama Krayem i sin afhøring.

Osama Krayem blev idømt 30 års fængsel den 29. juni 2022.

Osama Krayem er født og opvokset i Rosengård, en bydel i Malmø i Sverige. Som ung spiller han fodbold i den lokale klub og virker velintegreret i det svenske samfund, men som 22-årig rejser Osama Krayem til Syrien og tilslutter sig terrororganisationen Islamisk stat.

”Jeg er en del af Islamisk Stat, og Islamisk Stat giver os beviser for, at det, de gør, er det rigtige,” siger Osama Krayem i sin afhøring.

Det er estimeret, at 40.000 fremmedkrigere har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og Irak, og omkring 5.000 af dem kommer fra Europa.

”Det er jo ikke tilfældigt, at der var mange særligt unge mænd, der rejste ned og tilsluttede sig IS. Hele action-elementet talte enormt meget til dem. Det er jo ligesom at spille Counter-Strike – bare rigtigt,” siger den danske terrorforsker Tore Hamming i dokumentarserien.

Osama Krayem tilbringer et år som medlem af Islamisk Stat i Syrien, før han vender tilbage til Europa. Han bosætter sig i Bruxelles og bor i et halvt år sammen med Europas mest eftersøgte terrorister.

I foråret 2016 får han sammen med en anden mand fra terrorcellen en klar mission, og snart står Osama Krayem i Bruxelles metro – med en bombe på ryggen.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Viaplay presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard