Den Bedste Tid
Serie | Dansk, Komedie
See tager os tilbage til de forførende firsere i Aarhus, med deres nye YouSee Original ’Den bedste tid’, der får premiere på kanalen i starten af 2022. Castet består af etablerede stjerner som Mia Lyhne, Thomas Hwan og Kristian Halken, mens instagrammer og komiker Lasse Madsen springer ud som skuespiller for første gang. Med et nik til den danske popgruppe One Two’s 80’er hit af samme navn, skildrer ’Den bedste tid’ på humoristisk vis 80’erne.
’Den bedste tid’ handler om den 27-årige livsglade og lidt naive Kim, som skal til at starte et helt nyt kapitel i sit liv. For efter at have boet hele sit liv i Frederikshavn, skal han nu flytte til Aarhus, hvor han skal starte som turnuslæge på Århus Amtshospital. Men mødet med storbyen bliver ikke helt som Kim havde håbet, og snart kæmper han både for en fastansættelse på hospitalet, kærligheden og relationen til sin pedantiske og neurotiske roommate David (Niels Martin Eriksen).
Der er stor modstand mod afdelingslederen Birgittes (Mia Lyhne) nye alkoholpolitik til morgenkonferencerne, og mens overlægerne, bl.a. den mandschauvinistiske Peter (Kristian Halken), får højtbelagt smørrebrød til frokost, må turnuslægerne, herunder Kim, nøjes med leverpostejmadder.