Prime Video har annonceret, at den længe ventede anden sæson af den australske Amazon Original-serie Deadloch får premiere den 20. marts 2026. Den nye sæson består af seks afsnit og vil være tilgængelig globalt i mere end 240 lande og territorier. Serien er skabt af den prisvindende duo Kate McCartney og Kate McLennan, og kombinerer krimi, satire og sort humor i en unik australsk tone.
Men denne gang skal vi glemme “Tassie Noir” – Deadloch bevæger sig væk fra det kolde Tasmanien og ind i en helt ny genre: Tropical Gothic.
Efter begivenhederne i første sæson befinder detektiverne Dulcie Collins (Kate Box) og Eddie Redcliffe (Madeleine Sami) sig i Australiens hede Top End, også kendt som Northern Territory. Her skal de efterforske dødsfaldet på Eddies tidligere politipartner, Bushy. Men da liget af en lokal legende bliver fundet i en afsidesliggende by, bliver makkerparret kastet ud i en ny, sveddryppende og krokodillefyldt mordgåde.
Den fiktive by Barra Creek, tættere på Sydasien end på Australiens hovedstad, danner rammen for den nye sæson. Serien lover et visuelt og stemningsmæssigt skift med frodig regnskov, røde jordveje, glitrende vandløb beboet af urgamle rovdyr – og solnedgange så smukke, at de kræver stående applaus. Den ekstreme varme og fugtighed sætter sine tydelige spor, ikke bare på sagens gang, men også på vores to detektiver, der må kæmpe mod både naturen og hinanden – samt en smule chafing.
🎭 Skuespillere
- Kate Box som Dulcie Collins
- Madeleine Sami som Eddie Redcliffe
- Nina Oyama som Abbie Matsuda
- Alicia Gardiner som Cath York
- Brian Coll
Hvor kan man se Deadloch – Sæson 2?
Du kan streame ‘Deadloch – Sæson 2‘ på Prime Video fra 20. marts 2026

