TV-Nyt

De Umyndige

Dokumentar
De umyndige_Trailer_DK

Nu kommer “De Umyndige” på TV2 torsdag den 30. marts. Dokumentarfilmen sætter fokus på børns rettigheder og følger, med udgangspunkt i fire børn, Danmarks første krisecenter for børn under 18 år: Joannahuset.

I forbindelse med at filmen fik sin biografpremiere den 6. marts 2023 blev det besluttet politisk, at børn fra nu af, ikke længere skal have samtykke af deres forældre til at overnatte på Joannahuset de første 48 timer. Forældrene skal udelukkende orienteres om, hvor barnet befinder sig. Dette er historisk. Samtidig har børnene mulighed for at være på krisecenteret i 14 dage frem for de tidligere syv dage. Men spørgsmålet er om det er godt nok? Og bør vi overhovedet have et land, hvor børn er skal tage på krisecenter, frem for at kommunerne finder løsninger til barnet?

Både Statsministeren og Socialministeren har fået tilsendt filmen. Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale 2020, at flere børn skal anbringes tidligere. Flere undersøgelser viser, at børn og unge ikke føler sig hørt af kommunerne, når tingene spidser til i hjemmet, og de må selv kæmpe for at finde et trygt sted at bo. Barnets lov er lige om hjørnet. Men er Barnets Lov løsningen?

Hver anden dag opsøger et barn Danmarks eneste krisecenter for børn og unge under 18 år; Joannahuset. Det er børn, som er flygtet fra vold i hjemmet eller andre svigt og uholdbare situationer. En tredjedel af de unge er hjemløse. De kommer fra hele landet på tværs af alle regioner, foreløbig fra 49 forskellige kommuner.

Fire af disse børn møder vi i Mette Korsgaards De Umyndige. Ariz, Laura og Luna kommer til Joannahuset, fordi de er kommet i klemme mellem forældre og kommune og mange gange har forsøgt at gøre opmærksom på, at situationen derhjemme er uholdbar. Kayla har været anbragt det meste af sit liv og er hjemløs. Fælles for de fire er, at de mere end noget andet ønsker et trygt hjem.

Siden Joannahuset åbnede i 2020 er 433 børn fysisk ankommet til huset. På trods af underretninger og børnenes råb om hjælp, bliver disse børn ofte ikke hørt af systemet, og til sidst ender de på gaden.

De Umyndige kan ses på TV2 Play og TV2 den 30. marts kl. 22.20.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Pressemeddelelse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard