Prime Video Nyt

Culpa Tuya

Film | Drama
27 dec 2024
Prime Video


Prime Video melder at den spanske film Culpa Tuya har verdenspremiere den 27. december.

Det er en opfølger på Culpa Mía, som havde premiere på Prime Video sidste år, og som tjenesten melder opnåede stor succes.

Filmen, der er baseret på den første bog i New York Times’ bestseller-trilogi Culpable skrevet af Mercedes Ron, var blandt de 10 mest sete titler i mere end 190 lande, herunder USA, Storbritannien, Australien, Indien, Argentina og Frankrig. Efterfølgeren, Culpa Tuya, vil være tilgængelig denne jul på Prime Video.

Culpa Tuya – det handler den om

Kærligheden mellem Noah og Nick synes ubrydelig på trods af deres forældres forsøg på at få dem til at gå fra hinanden. Men hans job og hendes start på college åbner for nye relationer i deres liv. En hævngerrig ekskæreste og Nicks mor, der har uklare hensigter, dukker op og ryster ikke kun deres forhold, men hele Leister-familien i sin grundvold. Når så mange mennesker er ude på at ødelægge en kærlighedshistorie, kan den så virkelig ende godt?

Culpa Tuya bringer Nicole Wallace (Skam España, Parot) og Gabriel Guevara (Mañana es hoy, Hit) tilbage i rollerne som Noah og Nick. Marta Hazas (Días mejores, Pequeñas coincidencias), Iván Sánchez (Bosé, Hospital Central), Victor Varona (Cielo Grande, Dani Who?) og Eva Ruiz fortsætter også i deres roller. Desuden medvirker Goya Toledo (Amores perros, Veneno) som Anabel, Gabriela Andrada (Los protegidos ADN, Los herederos de la tierra) som Sofía, Álex Béjar (Élite, Al fondo hay sitio) som Briar, Javier Morgade (Desaparecidos, Delfines de plata) som Michael, og Felipe Londoño (Entrevías, Perfil falso) som Luca.

Hvor kan man se Culpa Tuya?

Du kan se Culpa Tuya på Prime Video fra 27. december 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Prime Video presse

Aktuelle Prime Video Trailere

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard