Borgen – Ny sæson
Serie | Dansk, DramaBorgen er tilbage. Det bliver fra 13. februar 2022, at serien vises på DR1. Sæsonen på 8 afsnit er blevet til i samarbejde med Netflix.
Borgen – det handler 2022 sæsonen om
Næsten 10 år er gået – også i det fiktive Borgen univers. Når vi møder Birgitte Nyborg igen, er hun nyligt udnævnt udenrigsminister efter en længere periode i opposition og her udfordres hun af en række begivenheder, der vokser i betydning og som ender med at true både hendes position i regeringen, men også Danmarks relation til sine nære allierede. Sagen viser sig hurtigt også at få alvorlige indenrigspolitiske og ikke mindst klimapolitiske konsekvenser.
Et boreselskab pludselig nemlig finder olie i Grønland. En begivenhed, der bliver begyndelsen på det, der i løbet af seriens otte afsnit udvikler sig til en international kamp om Arktis.
Katrine Fønsmark har fortsat sin karriere indenfor journalistikken og lander i begyndelsen af den nye sæson en af de vigtigste lederstillinger som nyhedschef for en stor, landsdækkende tv-station. Chefrollen udfordrer hende både privat og professionelt; nu mærker hun for første gang, at hun som leder er nødt til at træffe en række meget politiske beslutninger omkring nyhedsdækningen i Danmark. Hendes upartiskhed i forhold til sin gamle chef, Birgitte Nyborg, kommer her til at spille en stor rolle.
De er med i den nye sæson af Borgen
Udover Sidse Babett Knudsen og Birgitte Hjort Sørensen, så vender andre kendte ansigter også tilbage.
Søren Malling som Torben Friis, Signe Egholm Olsen som Anne Sophie Lindenkrone, Mikael Birkkjær som Philip Christensen, Lisbeth Wulff som Pia Munk, Lars Mikkelsen som Søren Ravn, Laura Allen Müller Smith som Nadia Barazani, Jens Albinus som Jon Berthelsen, Lars Knutzon som Bent Sejrø, Peter Mygind som Michael Laugesen, Morten Kirkskov som Niels Erik Lund, Gitte Siem Christensen som Kirsten Sejrø, Angunnguaq Larsen som Jens Enok Berthelsen, Freja Riemann som Laura Nyborg Christensen og Kasper Lange som Dan Vestergaard.
Også nye navne på rollelisten
Mikkel Boe Følsgaard får en central rolle som souschefen Asger Holm Kirkegaard, der arbejder tæt sammen med Birgitte Nyborg. Lucas Lynggaard Tønnesen, der høster stor international opmærksomhed netop nu, ses som Nyborgs søn, Magnus Nyborg Christensen. Og også Simon Bennebjerg, Johanne Louise Schmidt, Magnus Millang og Özlem Saglanmak får afgørende roller.
Sådan vises den nye Borgen sæson på DR / Netflix
DR har de eksklusive rettigheder til premieren på den nye sæson. Først efter DR’s visning af serien vil Netflix have rettigheder til at gøre serien tilgængelig globalt på sin tjeneste. Herefter vil serien i et år være tilgængelig hos både Netflix og DR, hvorefter serien vil være tilgængelig hos Netflix i resten af den 5-årige aftaleperiode. I denne periode har DR forsat mulighed for at vise serien i afgrænsede perioder på både flow og DRTV.
Borgen – Riget, Magten og Æren’ er skrevet af Adam Price og har Per Fly som konceptuerende instruktør.
For DR’s fiktionschef Henriette Marienlund er serien noget helt særligt:
– ‘Borgen’ er for mig virkelig DR-arvesølv, og derfor er det også en sand fornøjelse, at vi nu igen kan glæde os til at følge Birgitte Nyborg i hendes forsøg på at balancere både at holde fast i magten og sig selv. Det bliver samtidig også en meget ny version af ‘Borgen’, fordi universet udvides fra et dansk fokus til at handle om hele verdens magtspil, når forholdet til Grønland bliver sat på prøve, og både USA og Kina bliver centrale aktører, siger Henriette Marienlund.
De nye afsnit kan ses allerede fra fredag morgener på DRTV før søndagens visning på DR1.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link