TV-Nyt

Bondeblod

Dokumentar • Sæson 1 • 3 episoder

DR har premiere på reportageserien ’Bondeblod’, som i tre afsnit følger tre familier i en tumultarisk tid, hvor dansk landbrug er genstand for en bred offentlig debat. Ambitionen med serien er at give et billede af, hvordan det er at være dansk landmand i nutidens samfund på godt og ondt.

Drømme og en usikker fremtid

Celine Nygaard Boysen og Sebastian Jelstrup Kolthoff arbejder på den økologiske svinefarm, Bovbjerg, i Give. De drømmer om et liv på deres egen gård, men er usikre på den økonomiske fremtid. Anita Prehst er deltidslandmand og tredje generation på Belle Nygaard, hvor sønnen Alfred drømmer om at overtage. Jens Peter Aggesen er pensioneret landmand, men kæmper fortsat for bedre vilkår for dansk landbrug som formand for ’Agerskovgruppen’, der repræsenterer 200 landmænd.

Fælles for dem alle er, at de lever og ånder for landbruget, men er usikre på, hvad fremtiden bringer og hvordan fremtidens landbrug i Danmark ser ud.

Skal gøre os klogere på hinanden

– En af DR’s fineste opgaver er at give danskerne perspektiv, lade holdninger brydes og skabe anledning til samtaler, som gør os klogere på hinanden. Vores ambition med programmet er gennem tre familier at skildre livet som landmand i en tid med store forandringer og usikkerhed om fremtiden, siger Erik Struve Hansen, der er redaktionschef i Bred Kultur og Fakta i DR.

Alle tre afsnit kan ses den 14. oktober klokken 06:00 på DRTV og første afsnit på DR1 i aften klokken 21.25.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: DR presse

Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 244,-/md.
Reklame-link

sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard