DRTV NytTV-Nyt

100 år og en sommer

Dokumentar
30 mar 2025
DR TV


Tirsdag den 1. april er der premiere på DR-serien ’100 år og en sommer’. Over fire programmer skildrer DR både hverdagens små rutiner og større begivenheder for otte danskere, der har rundet 100 år.

Alle fire afsnit bliver lagt til binge på DRTV den 30. marts, og første afsnit sendes på DR1 den 1. april klokken 20.30.

Otto, Irmgard, Anne-Lise og Paul. Det er bare fire af de +100-årige livsglade danskere, som vi møder i den nye DR-serie ’100 år og en sommer’.

I dag vil de fleste af os gerne leve længe, men vi vil helst ikke være gamle, og i ’100 år og en sommer’ stilles der spørgsmål til, hvordan det er at nå den høje alder.

Skal man spille billard en gang om ugen for at blive 100 år? Hvad betyder venskaber i en høj alder? Og giver det mening at få ordnet negle, når man er 100 år og en sommer? Det er bare nogle af de spørgsmål, som serien dykker ned i.

Med sans for humor og de små detaljer portrætteres både hverdagens små rutiner og større begivenheder og skildrer, hvordan de 100-årige finder mening og livskvalitet i et liv, hvor man skal hive sig op fra sofaen.

Inge Bang Termansen er redaktør, og hun håber, at serien kan rokke til nogle stereotyper og kalder de 100-årige for ’fantastisk godt selskab’

– Det har været inspirerende at møde de 100-åriges gejst og livsgnist: for når der ikke er noget ydre der trækker i en, handler det om at fokusere på nogle af de meget essentielle ting ved livet. De erfaringer kan man godt bruge, også selvom man ikke står på tærsklen af alderdommen. Folk der har set med indtil nu, griner og smiler og får en tåre i øjenkrogen. Det kan noget i en tid, hvor verden er ret kaotisk. Man kan lige læne sig tilbage og blive mindet om, hvad det hele dybest set går ud på, siger hun.

Nøglen til det gode, lange liv

I de fire afsnit følger vi Irmgard på 105 år fra Vejle, Paul på 101 år fra Assens, Kirsten på 100 år fra Birkerød, Knud på 101 år fra Rødovre, Kaj på 101 år fra Randers, Erik på 102 år fra Smidstrup, Holger på 101 år fra Neder Vindinge og Anne-Lise på 103 år fra Nørrebro.

På hver deres måde har de forsøgt at finde nøglen til det gode, lange liv. Paul har mødt sin kæreste sent i livet, Otto finder fællesskab i billardklubben og Irmgard står op klokken 6 hver morgen og passer sine yogaøvelser.

– Det har være et kæmpe privilegium at få lov at følge de 100-årige, og de har været så generøse med at invitere os med indenfor i deres liv. Men med deres høje alder har vi været bevidste om, at det ikke var sikkert, at de alle sammen var her til premieredagen – og desværre er en af de medvirkende gået bort. 100-årige Kirsten Mitchell, der som et særligt kuriosum var tidligere DR-medarbejder, gik desværre bort den 10. marts. Vi var med, da hun fejrede sin 100-års fødselsdag og skildrede hendes liv i bofællesskabet, som hun helt bevidst flyttede ind i som pensionist. Hun elskede at bo der, fordi det var en maggi-terning af det levede liv, som hun kaldte det, hvor flere generationer lever side om side. Det har været stort at møde en så livsstærk kvinde som hende, siger Inge Bang Termansen.

Hvor kan man se 100 år og en sommer?

Du kan se 100 år og en sommer på DR TV fra 30. marts 2025
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Det skal du se i biografen i marts
Det skal du se i biografen i marts
 
00:00
/
02:32
LIVE
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard