TV-Sport Nyt

PostNord Danmark Rundt 2025 på TV og Streaming

Så er det igen blevet tid til etape cykelløbet PostNord Danmark Rundt.  Cykelløbets fem etaper bliver kørt fra 12. til 16. august 2025.

For første gang nogensinde køres en etape af Post Nord Danmark Rundt på Bornholm, og solskinsøen i Østersøen får endda lov til at lægge asfalt til åbningsdagen af årets udgave af Danmarks største etapeløb. Det er samtidit Jakob Fuglsangs sidste professionelle løb i karrieren. Den tredobbelte vinder af løbet runder af med at stille op for landsholdet i Danmarks største etapeløb, der har målstreg i hans hjemby, Silkeborg.

Både Mads P., Magnus Cort og Mattias Skjelmose er blandt de danske ryttere, som skal kæmpe om sejren på hjemmebane.

PostNord Danmark Rundt 2025 TV guide

DRTV dækker igen i år løbet tæt med Henrik Liniger og Alex Rasmussen som kommentatorer.

Tirsdag 12. august: 1. etape Nexø – Rønne på 178 km, livetransmission fra kl. 13.00 -18.00. Dagens højdepunkter fra kl. 21.25 – 21.45.

Et stærkt felt står klar til at tage fat på udfordringerne rundt i landet, og første opgave bliver 178 kilometer med start i Nexø og mål i Rønne. Undervejs byder ruten på mange stigninger i det kuperede bornholmske landskab, og der bliver også masser af kilometer langs med den smukke klippekyst. Etapen slutter med en bidsk rundstrækning omkring Hasle, inden det går ind til mål i Rønne.

Onsdag 13. august: 2. etape Rødovre -Gladsaxe på 115 km, livetransmission fra kl. 14.50 -18.30. Dagens højdepunkter fra kl. 21.25 – 21.45.

En rask etape, som begynder i Rødovre og via blandt andet Ølstykke, Slangerup, Ganløse og Smørum fører ind til den afsluttende rundstrækning og målstregen i Bagsværd. En udfordrende, men også relativt kort etape, hvor et udbrud kan have gode muligheder for at holde langt.

Torsdag 14. august: 3. etape Kerteminde enkeltstart 14 km, livetransmission fra kl. 15.00 -18.30. Dagens højdepunkter fra kl. 21.25 – 21.45.

Enkeltstarten har altid spillet en afgørende rolle i Post Nord Danmark Rundt, så ryttere med muligheder i klassementet skal være vakse ved havelågen i dag, hvor 3. etape byder på kampen mod tiden. Der er start Kerteminde og fra den smukke østfynske by går ruten nordpå mod Hindsholm, inden rytterne lidt over 14 kilometer senere krydser målstregen, som også ligger i Kerteminde. Det er en flad rute, som giver tempospecialisterne god mulighed for virkelig at få fart i cyklen.

Fredag 15. august: 4. etape Svendborg – Vejle på 226 km, livetransmission fra kl. 12.15 – 18.30. Dagens højdepunkter fra kl. 21.25 – 21.45.

Fredag er det det tid for den længste og hårdeste etape i Post Nord Danmark Rundt 2025. Hele 227 kilometer skal rytterne tilbagelægge i dag og undervejs kommer feltet over en lang række af de skrappeste stigninger, som Danmark kan byde på. Starten går i Svendborg, og via Faaborg, Assens og Middelfart krydses Lillebæltsbroen. Herfra går turen direkte til Vejle, som endnu en gang byder på en hård rundstrækning med stigningen på Kiddesvej som det helt store clou. Løbet bliver ikke endelig afgjort i dag, men mange brikker vil falde på plads efter det, som man roligt kan kalde årets kongeetape.

Lørdag 16. august: 5. etape Hobro – Silkeborg 150 km, livetransmission fra kl. 11.30 – 16.15. Dagens højdepunkter fra kl. 18.50 – 19.10.

Efter starten køres der direkte til Mariager, hvor den kendte Sødisbakke skal passeres to gange.  Efter pointene til bakketrøjen er uddelt, køres der mere eller mindre sydpå, hvor bl.a. Fussing Sø passeres, inden feltet igen skal køre om point til bakketrøjen på Pøt Mølle-bakken. Den fjerde og sidste bakkespurt er efter 102 km, hvor Sorring Låddenhøj venter feltet. Det hele skal afgøres på den kendte rundstrækning vest for Silkeborg, hvor Hvinningdalsvej altid danner rammen om spændende cykelløb og drama. Der bliver nok ikke mindre drama i år, hvor målstregen er flyttet til toppen af Hvinningdalvej, hvilket gør kampen om den samlede sejr endnu mere spændende.

Se Sport billigt
Vælg dine 4 favorit sportskanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 294,-/md.
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard