Pluto TV Nyt

Pluto TV lancerer Danmarks første snookerkanal

Snooker er en af de helt store sportsgrene i bl.a. Storbritannien, Kina og Australien, og nu får danske seere for første gang en gratis kanal med både livekampe, klassiske øjeblikke og nye formater. Legenden Ronnie O’Sullivan er frontfigur, og der sendes 18 timer live snooker om ugen.

Den 6. oktober går Pluto Snooker 900 i luften på Pluto TV og byder på intense livekampe, klassiske legender og et tempofyldt 15-minutters format, der giver sporten et friskt twist.

I Storbritannien, Kina og Australien er snooker allerede en publikumsmagnet, og sporten vinder hastigt frem i Europa og Asien. Med Pluto Snooker 900 får danske seere for første gang en gratis kanal, der bringer den internationale bølge hjem i stuerne.

Jesper Dahl, General Manager Pluto TV Norden, siger:

”Snooker – den britiske kø-sport i familie med billard, men spillet på et større bord med millimeterpræcision – har en trofast, men lille, skare af entusiaster i Norden. Med Pluto Snooker 900 inviterer vi nysgerrige seere ind i en verden af intense livekampe, klassiske øjeblikke og kreative specialformater, der viser sportens mange sider. Kanalen understreger den mangfoldige palet af indhold på Pluto TV og hvordan vi hele tiden åbner døren til nye, spændende oplevelser for vores seere.”

Legender møder nye talenter

Pluto Snooker 900 sender 18 timer live snooker om ugen – mandag til onsdag kl. 15–18 og 20–23 dansk tid – og bliver hjem for Snooker 900, et format skabt til den moderne streaminggeneration: 15 minutter pr. kamp, 20 sekunders skudur, ball-in-hand ved fejl og en afgørende blå-bold-shootout ved uafgjort. Blandt profilerne finder man legender som Ronnie O’Sullivan, Jimmy White og Ken Doherty, side om side med kvinder, juniorer og spillere med handicap.

Snookerikonet Ronnie O’Sullivan siger:

”Snooker har været hele mit liv, men jeg spekulerer ofte på, hvor den næste unge superstjerne skal komme fra. Unge spillere får ikke altid chancen for at spille under rampelyset eller foran kameraerne, og derfor er Snooker 900 så vigtig. Denne kanal giver dem en rigtig scene – uanset om det er kvinder, juniorer eller spillere med handicap – og fører penge tilbage til amatørspillet. For mig handler det om at give tilbage og inspirere næste generation, samtidig med at vi viser fans en hurtigere og mere spændende måde at nyde sporten på.”

Ud over live-kampene kan seerne dykke ned i klassiske opgør fra arkivet og se eksklusive afsnit af O’Sullivans coaching-serie The Rocket Method.

Kilde: Pluto TV presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard