Pluto TV Nyt

Pluto TV cementerer sin position som ’home of reality’

- Reality Awards vises live og får egen kanal

Når Reality Awards afholdes for 13. gang den 17. januar i Falkonersalen, bliver det for første gang muligt for alle danskere at følge showet live hjemmefra – helt gratis. Årets prisuddeling bliver streamet direkte på Pluto TV og Ekstra Bladet, så alle fans af reality-universet kan være med, uanset hvor de befinder sig.

Samarbejdet mellem Reality Awards og Pluto TV udvides samtidig markant med lanceringen af en dedikeret Reality Awards-kanal den 1. januar. Kanalen fungerer som en samlet optakt til årets show og giver publikum en mulighed for at varme op med både nostalgi og høj energi.

I forbindelse med kanalens lancering kommer også et nyt originalprogram: Reality Awards Talkshowet. Her inviterer vært Cecilia Hansen en række kendte profiler fra realityverdenen i studiet. Sammen ser de tilbage på mere end et årti med vilde, rørende og legendariske øjeblikke og deler deres egne perspektiver på de scener, der har skabt debat, grin og fællesskab gennem årene.

Jesper Dahl, General Manager for Pluto TV i Nord- og Centraleuropa, siger:

”Reality Awards passer utrolig godt ind i det univers, Pluto TV allerede er stærkt forankret i. Reality-genren er et af vores mest populære indholdsområder, og derfor giver det rigtig god mening for os at samle hele Reality Awards-oplevelsen på platformen, både live og gennem en dedikeret kanal. Prisuddelingen har udviklet sig til et samlingspunkt for en stor og engageret fanbase herhjemme, og vi er glade for at kunne gøre den endnu mere tilgængelig for alle, helt gratis.”

Arrangør Kit Nielsen tilføjer:

“Vi er enormt stolte af, at Reality Awards i år bliver mere tilgængelig end nogensinde før. Den nye kanal og talkshowet er vores måde at hylde seerne på og sige tak for den opbakning, vi gennem årene har fået fra alle, der elsker realityuniverset.”

Med gratis livestreaming, en ny kanal og et originalt talkshow bliver Reality Awards 2026 den mest tilgængelige og komplette udgave til dato. Fans kan følge hele oplevelsen – fra tilbageblik og interviews til selve prisuddelingen, helt uden login.

Kilde: Pluto tv presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard