Branche-Nyt

Philips TV med Android

androidlogoOperativ systemet Android bliver integreret i Philips topmodeller i løbet af 2. kvartal 2014. Det bliver i 8000-serien, at de første Philips modeller med Android operativ system introduceres.

Philips Android-baserede TV bliver det hurtigste og mest kraftfulde Smart TV nogensinde fra Philips. Kombinationen af Android og Smart TV gør sig ekstra velegnet til spil – også grundet en ny Quad Core-processor som leverer hurtighed og datakraft direkte ind i TV´et.

”Med det brede udbud af app´s fra Google Play sammen med Philips ”Cloud” baseret Smart TV platform, så lægger vi nu en afgørende brik for at kunne tilbyde forbrugeren nærmest ubegrænset underholdning på deres vilkår, hurtigt og enkelt”, udtaler Joakim Örnstig, Nordisk Markedsdirektør hos TP Vision.

Android er et åbent mobilt operativsystem, udviklet først og fremmest til smartphones och tablets af Android Inc., som blev købt af Google i 2005. Omkring 50 milliarder Android app´s er blevet downloadet fra Google Play og der er i dag over en milliard aktive Android enheder.

I efteråret 2013 lancerede Philips sin ”Cloud” baserede Smart TV platform, som indebærer, at brugeren har adgang til lokale og internationale kanaler samt on-demand tjenester via førende leverandører som Netflix, Youtube, Headweb og SF Anytime.

Med Android´s operativ system i TV´et så bliver Philips Ambilight TV endnu mere sammenkoblet med de smartphones og tablets som kører på Android. Med Apple iOS-baserede produkter kommer deling af multimedia filer og fjernbetjeningsfunktionerne til at fungere lige så godt som tidligere.

De markeder som får først tilgang til de Android-baserede Philips Ambilight TV bliver Europa og Rusland i løbet af 2. kvartal.

Philips TV i Norden sælges og markedsføres af TP Vision, et firma som i ejes i fælleskab af forburgerelektronikkoncernen Philips og TPV, en er verdens førende producenter af monitorer og TV.

Kilde: Philips presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard