Branche-Nyt

Philips tror ikke på buede TV i Norden

Philips_8700_buet– Hvis vi skal være helt ærlige, så var buede tv en designgimmick og aldrig noget, forbrugerne rigtig tog til sig. Derfor tager vi også konsekvensen og lader det udgå i Norden, siger Henrik Kyhl, der er nordisk direktør for TP Vision, som står bag Philips TV.

Så når Philips’ model 8700 i 55” og 65” nu slutsælges i Dansk Supermarked, så er det sidste chance for at erhverv sig et buet tv fra Philips.

Omkring hvert fjerde tv, der købes i Danmark, bærer Philips-navnet, men en yderst beskeden andel har været buede.

De første buede tv blev vist af to producenter på verdens største forbrugerelektronik- udstilling, CES i Las Vegas, i januar 2013.

– De fleste andre producenter fulgte efter ud fra devisen, at de første ikke skal have en konkurrencefordel ved at tilbyde noget, vi andre ikke har, bemærker Henrik Kyhl.

På dette års CES i januar fremlagde Branchen ForbrugerElektronik, BFE, på et pressemøde GfK’s statistik og prognose for 2015, og heraf fremgik, at blot 4 % af de cirka 550.000 solgte tv i Danmark i 2015 var buede. Det svarer til 22.000.

– Buede tv er især flotte, hvis de står i et rum med buede vægge – men det er trods alt et fåtal af hjemmene, der har eget tårn, siger Henrik Kyhl.

Og tilbage til de buede tv, som det nu er sidste chance for at erhverve: 55PUS8700 og 65PUS8700 har begge på tre sider Philips’ unikke baggrundsbelysning, Ambilight, som får tv- billedet til at fortsætte på bagvæggen. Det giver en nærmest tredimensionel effekt og får tv’et til at svæve.

De er også i UHD-opløsning og har en lang række af de features, som forbedrer både billede og lyd. De har også Android, så du kan gå ind i Google Play Store og hente alle de mange app’er, som passer til tv, ligesom du kan forsyne dig i Philips App Gallery. Med Quad Core-processor er der også kraft til at spille spil.
Den indbyggede lyd har Dolby Digital og Dolby Pro Logic 2 og de 50 watt leverer også Virtual Surround Sound via tre højtalere bag på tv’et og to fremadvendte. Der er blandt andet Bluetooth og Easy Link, så du kan betjene flere apparater fra én fjernbetjening.

Kilde: Philips

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard