Philips Fidelio X3 – ny hovedtelefon til lydfeinschmeckere
Fidelio X3 er den nyeste model i den kritikerroste Fidelio-serie, der i pressemeddelelsen omtales som en kombination af rig, præcis lydkvalitet, fremragende komfort og stilfuldt luksusdesign.
X3 er flagskibet og lanceres det første produkt i en ny serie Fidelio-produkter.
Ifølge Philips så er lydindtrykket præcist med en generøs bas og varme mellemtoner med fokus på en stram og kraftig lyd med en fremragende adskillelse af instrumenter og stemmer.
De lagdelte polymerhøjtalere – som er gelfyldte for bedre dæmpning – og den kraftfulde neodymium-motor medvirker til en naturlig og rummelig gengivelse af de høje toner suppleret med Philips Fidelios rummelige baskvalitet, som er en signatur for Philips.
Ørepuderne er i to lag i en ny konstruktion, der mindsker vibrationer: Højtalerpladerne er vippet 15 grader, så de passer bedre til det menneskelige øre – og det gør også, at musikken strømmer direkte ind i øregangen.
En let, men alligevel stærk, satinstålramme er beklædt med sort, bæredygtigt Muirheadlæder, suppleret med en kraftig filtbøjle og velourklædte ørepuder, hvor Philips lover god komfort selv ved lang tids lytten. Fidelio X3 stof fra danske Kvadrat, som lyden nemt kan trænge gennem, samtidig med at konstruktionen reducerer muligheden for at lyden samler sig og giver bølgerefleksioner.
Fidelio X3s er HRA-certificeret med en ekstra stor båndbrede fra 5hz til 40Khz. For at give ultimative ydeevne kan Fidelio X3’s højre og venstre kanal indstilles separat, så stereoeffekten og lydgengivelsen optimeres.
Et afbalanceret, snoet parkabel følger også med og det har 2,5 mm TRRS-stik for tilslutning til hi-res-enheder.