Her er Panasonics nordiske 2014 Blu-ray / harddiskoptagere
Panasonic lancerer igen i år 2 Blu-ray/harddiskoptagere modeller på det nordiske marked.
Modellerne er DMR-BCT74 er i sort med indbygget 500 GB harddisk optageplads, mens DMR-BCT84 er i sølv og har 1 TB plads til optagelser.
Imodsætning til sidste års modeller, så får disse 2014 modeller Netflix support (ikke Netflix 4K desværre). Desuden er der SF Anytime Smart TV app ligesom på sidste års modeller, mens Viaplay dog fortsat mangler.
Desuden får de også Remote Recording Service funktionaliteten, som gør det muligt at sætte ting til at optage, også når du ikke er derhjemme. En funktionalitet som de tyske modeller fik allerede sidste år.
Ellers er det småt med nyhederne, det er primært opskalering til 4K, der har fået en opgradering, så den udover blu-ray nu også opskalerer streaming og tv til 4K.
De to modeller lander i oktober til henholdsvis ca. 4000.- og 5000,- danske kroner oplyser Panasonic. DIGITALT.TV har fået lovning på at komme til at anmelde DMR-BCT84 modellen.
Panasonic har på det tyske marked en High End model BCT-940 med 3 tunere og 2 TB harddisk plads, men den bringer Panasonic altså ikke ud i en nordisk udgave. BCT-940 modellen kan erhverves i Tyskland for omkring 5500,- danske, og det er altså kun 500,- mere end prisen på den nordiske BCT84 model.