TV-Nyt

På vej på DRTV i 2026: Folkedomstolen

Folkedomstolen er titlen på et nyt DRTV program der får premiere i 2026.  Det er forfatter Anna Juul og instruktør Glenn Bay Grant, der står bag ideen.

I ’Folkedomstolen’ skal en jury bestående af 12 helt almindelige, udvalgte danskere dømme fiktive sager, som omhandler moralske ’forbrydelser’, der opfattes som forkerte uden at være ulovlige. Det drejer sig om sager med sand shitstorm-potentiale, som vi kender det fra virkelighedens #MeToo-anklager, kontroversielle holdninger eller sociale mediekontroverser. Inspireret af fænomenet ‘dømt af folkedomstolen uden rettergang’ foregår dette i en retssal med rigtige advokater og retssalsprocedure.

’Folkedomstolen’ kommer til at sætte danskernes moralske kompas på prøve ved at behandle følelsesladede og moralske emner – hvad sker der, når vi stopper med at dømme uden at reflektere med en juridisk proces, og juryen tvinges til at høre begge sider, før de dømmer? Bliver juryens og seernes syn mere nuanceret, eller sidder vores sociale og moralske koder så dybt, at vi alligevel dømmer?

Kilde: DR pressemøde

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard