Overblik – Disse tv-kanaler lukker fra nytår
Så skriver vi snart 2019 og her fra det nye år, så er der en rækker tv-kanaler, der helt lukkes. Måske en trend vi skal vende os til i de kommende år, efterhånden som streaming tager mere og mere af vores tid.
Herunder kan du få et overblik, over de kanaler der lukker fra nytår eller kort inde i 2019.
Comedy Central bliver til Paramount Network
Comedy Central lukker fra nytår, eller på en måde skifter den navn. Den nye kanal Paramount Network samler det bedste indhold fra brands som Comedy Central, MTV, Nickelodeon, Channel 5 og TV Land. Paramount Network lanceres i kølvandet på den succesfulde lancering af streaming-tjenesten Paramount+, der blev lanceret i Danmark sidste år.
Kanalen vil samlet nå ud til 80 pct. af de danske tv-husstande gennem partneraftaler med YouSee, Stofa, Viasat, Boxer, Waoo, Canal Digital samt udvalgte antenneforeninger. Paramount Network bliver en del af Stofas grundpakke og erstatter Comedy Centrals plads i grundpakkerne hos YouSee og Viasat.
TNT
TNT lukker som almindelig flow tv kanal fra 31. januar (fra nytår hos YouSee). Kanalens indhold fortsætter som SVOD hos visse tv-udbydere, ligesom det kendes allerede med Turners Toonix tilbud. Altså leveres TNT som et streamingtilbud gennem eksisterende indholdsdistributører. TNT oplyser over DIGITALT.TV at Yousee, Stofa og Canal Digital skulle få TNT’s SVOD tilbud. YouSee har ellers tidligere oplyst at de ikke fik TNT indhold hos dem som streaming. YouSee erstatter TNT i deres kanaludbud med Discovery Science fra nytåret.
Som begrundelse for lukningen angives ændrede seervaner, som vi nævnte indledningsvist.
As we continue to evolve our business to meet the needs of our audiences’ changing viewing habits in the Nordics, we have taken the decision to transform the TNT offering into an enhanced SVOD service. At the same time our TNT linear channel will be closing. With the launch of our OTT service Toonix and now TNT as a fully SVOD destination, alongside the continued success of our linear kids channels as well as news channel CNN International, this positions Turner for long term growth in this important region.
National Geographic People
Nichekanalen Nat Geo People var en dokumentarkanal med fokus på mennesker. Den ophører fra nytår generelt som tv-kanal. Igen vil man her tilbyde indhold som streamingtilbud. Det via den reklamefinansierede gratis tjeneste Viafree. Mere premium indhold fra National Geographic er på Viaplay Reklame-link.
YouSee erstatter Nat Geo People med Viasat Golf.
Discovery World og Discovery Showcase
Hos Discovery følger man trop med at lukke et par nichekanaler i Discovery kanalfamilien. Discovery World og Discovery Showcase trækker stikket fra nytåret og udgår af tv-udbuddet hos de tv-kanal operatører, der har dem med i deres udbud.
C More Golf
C More havde egentlig rettigheder til amerikansk US PGA Golf til og med 2021, men Discovery Networks, der står bag blandt andet Eurosport kanalerne, havde lavet en stor aftale om international dækning af den amerikanske golf tour gældende oprindeligt fra 2022 i de nordiske lande. Med det i mente gav det ret god mening at C More valgte at sælge rettighederne videre til Discovery allerede fra årskiftet her.
Discovery lancerer GolfTV tjenesten som streamingtilbud, desuden kommer der udvalgte turneringer på Eurosport.
Søren Hansen, Andreas Hartø, Jeppe Huldahl, Jesper Knudsen og Mark Haastrup m.fl. skal guide golfseerne primært på streamingtjenesten GOLFTV, samt på Eurosport 2, hvor enkelte af turneringerne også vises. Det ambitiøse setup sikrer dansk kommentering på alle årets turneringer.
Alle turneringer kan ses med et GOLFTV Live-abonnement til 49 kr. om måneden (449 kr./år). Et GOLFTV Pro-abonnement med instruktionsvideoer, arkiv og meget mere kommer til at koste 79 kr. om måneden (699 kr./år). Alle interesserede kan læse mere og skrive sig op på www.golf.tv.
På Eurosport 2 vises ca. fire timers golf hver torsdag og fredag. Derudover viser Eurosport 2 også mindst fire turneringer i fuld længde. Heraf er Players Championship og Fedex Cup de to, mens de sidste turneringer til Eurosport 2 mangler at blive udvalgt. Det bliver til ca. 370 timers fjernsyn på Eurosport 2 i alt i 2019.