Branche-Nyt

DR – Omfattende reduktioner i DRs aktiviteter

”Besparelser i denne størrelsesorden vil nødvendiggøre omfattende reduktioner i DRs aktiviteter og væsentlige omprioriteringer. Den fremlagte besparelse er dobbelt så stor, som de besparelser på 2 procent årligt, der pålægges andre kulturinstitutioner i disse år. Det vil få konsekvenser i en tid, hvor uafhængig, national journalistik er under pres fra internationale medier baseret på andre hensyn end uafhængig public service,“ siger Michael Christiansen.

Aftalen beskæftiger sig alene med den økonomiske ramme for DR. Indholdet af den opgave, DR skal løse, vil først blive endeligt afklaret med det kommende medieforlig. Dette forventes at blive forhandlet på plads i foråret 2018. Michael Christiansen siger til DR presse:

”Regeringen vil i den kommende tid invitere de øvrige partier til medieforhandlinger, og DR vil som altid bidrage med analyser og oplysninger i de kommende forhandlinger. Det er afgørende, at de kommende medieforligsforhandlinger giver størst mulig handlefrihed. DRs ledelse skal kunne gennemføre besparelser med størst mulig respekt for DRs formål – at levere bedst mulig public service til hele den danske befolkning.”

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti indebærer, at licensen erstattes med skattefinansiering. Om det udtaler Michael Christiansen:

”DR har, som vi tidligere har givet udtryk for, stor forståelse for denne beslutning. Det er samtidig af største vigtighed, at fremtidige forhandlinger om DRs budgetter sker med respekt for armslængde mellem medier og politikere.”

Afsluttende udtaler DRs bestyrelsesformand:

”DRs ledelse påtager sig naturligvis opgaven med at tilpasse DR til de rammer, der besluttes politisk. Den politiske aftale omfatter en økonomisk ramme og en ny model for finansieringen, men DR afventer et medieforlig, før der kan siges noget konkret om, hvordan besparelser skal gennemføres. Forhåbentlig kan der hurtigt opnås politisk enighed, så DR får mulighed for lave en plan, der afspejler nye politisk fastsatte rammebetingelser,” siger Michael Christiansen.

Kilde: DR presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard