Branche-Nyt

Omfattende DR besparelser vil få store konsekvenser

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn har på DR.dk skrevet en klumme om konsekvenserne ved store besparelser på DR’s budgetter.

Hun kalder debatten om DRs størrelse og DRs økonomiske dispositioner for både relevant og legitimt, men hun fremhæver at det afgørende må være, hvilken rolle DR skal spille i det danske mediebillede og for det danske samfund, og især hvad besparelserne konkret kommer til at betyde for de cirka 95 procent af alle danskere, der hver uge bruger ét eller flere af DRs tilbud.

Der foreslås fra mange sider meget store besparelser af DRs budget. 25 procents besparelser er blevt nævnt, og det svarer til cirka 920 millioner kroner.

I en virkelighed, hvor cirka 1 milliard kroner af DRs budget er låst i udgifter, der ikke bare trylles væk – for eksempel til DR Byen, store teknologiske anlæg, længerevarende kontrakter m.v. – vil en besparelse på 920 millioner kroner i sagens natur ramme programmerne i DR meget hårdt. Og betyde, at der alt andet lige samlet set vil blive produceret langt mindre dansk indhold.

Der vil skulle lukkes rigtig mange programmer og kanaler for at spare eksempelvis 920 millioner kroner. Mange flere, end nogen har haft fokus på i debatten. Det kan man naturligvis beslutte, men jeg efterlyser en mere åben og saglig debat om konsekvenserne, før beslutningerne træffes, lyder det fra Maria Rørbye Rønn.

Du kan læse hele Maria Rørbye Rønns klumme her

Kilde: DR

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard