Også Viasat taber parabolkunder, mens Viaplay vokser
MTG, moderselskabet bag Viasat og Viaplay, har i dag fremlagt sit regnskab for 4. kvartal og dermed hele 2012.
Ligesom konkurrenten Canal Digital, så må Viasat også notere sig at parabol-tv kunderne falder fra. Viasat havde ved udgangen af 2012 592.000 parabolkunder i de nordiske lande, mod 638.000 året før.
Til gengæld fortsætter Viasat med at sælge flere HDTV abonnementer, det tal ligger nu på 341.000 mod 297.000 ved udgangen af 2011.
PPV boksning med Mikkel Kessler har også givet en ekstra indtægt hos Viasat, mens både ViasatPlus PVR og Multiroom tillægstjenesterne synes at være fladet ud.
Udviklingen af on demand tjenesten Viaplay er positiv melder MTG. MTG forventer at kundebasen vokser i 2013, når både Viasat DTH og Viaplay lægges sammen. Men det er altså primært i Viaplay væksten sker, MTG vil dog ikke ud med kundetal i forhold til Viaplay.
Kilde: MTG