Nyt talentshow, udviklet af Blachman, skal dyste om seerne mod Vild Med Dans
X Factor-dommer Thomas Blachman har udviklet et nyt talentshow, der får premiere fredag den 30. august kl. 20.00 – to uger inden sæsonstart på Vild Med Dans og dermed prøver DR at stjæle seere fra TV 2’s flagskib.
Ifølge HER&NU så bliver programmets titel Mentor – og det bliver Blachman selv, der skal være vært på programmet. Seks kendte musikere skal være mentorer for hver deres deltager, og seerne skal så i hvert program afgøre, hvem der går videre til næste uge. Twisten på Mentor er at det ikke er deltageren, der ryger ud – men mentoren. Det betyder, at en deltager kan få en ny chance for at arbejde sammen med flere mentorer.
I sin opbygning skulle showet mide om Skjulte Stjerner, der ellers ikke blev den store succes for DR1, da det blev sendt for to år siden.
Det er ikke lykkedes HER&NU at få bekræftet nyheden hos hverken Blachman eller DR underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme.