Nyt på Viaplay Oktober 2025
Der er ny reality på Viaplay i oktober. Du kan forlænge sommeren med en ny sæson af Sommer i Magaluf. Caroline Fleming har også fået en ny reality serie på tjenesten og desuden kan du se den australske Survivor.
Hvis du er fan af Chicago serierne så kan du se frem til sæsonpremierer på dem her i oktober.
På filmfronten er der blandt andet premiere på Challengers, Die Alone og Arthur the King.
Premierer på Viaplay i oktober 2025
I Shotgun Wedding har Darcy (Jennifer Lopez) og Tom (Josh Duhamel) samlet deres familier på den ultimative bryllupsdestination, da parret pludseligt får kolde fødder. Og hvis kolde fødder ikke var nok, bliver det hele meget værre, da alle festens gæster bliver taget som gidsler. ”Til Døden Os Skiller” får en helt anden betydning i dette humoristiske, adrenalinpumpede eventyr, hvor Darcy og Tom sammen skal forsøge at redde deres gæster – hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først.
Medvirkende Jennifer Lopez, Josh Duhamel, Jennifer Coolidge, Sonia Braga, Cheech Marin, Selena Tan, D’Arcy Carden, Callie Hernandez, Desmin Borges, Steve Coulter, Alberto Isaac, og Lenny Kravitz
Back to Black’ er en biopic om sangerinden Amy Winehouse, som vi mistede alt for tidligt kun 27 år gammel i 2011 pga. alkoholforgiftning. Marisa Abela indtager rollen som musik- og stilikonet, og filmen fortæller historien om kvinden bag fænomenet og hendes dæmoner. ‘Back to Black’ følger Amy Winehouses tidlige liv, hendes vej til berømmelse og tilblivelsen af det banebrydende album “Back to Black”, der sikrede musikeren flere Grammy-statuetter.
Magaluf er vådere, vildere og voldsommere end nogensinde. Solen brænder over stranden, musikken dunker fra barerne, og de unge danskere glemmer hverdagens bekymringer mens de kaster sig ud i et virvar af scoringer og syngende bælteslag, når de glemmer regel nr. 1: At drikke med venstre hånd.
I år vender alt på hovedet, når DUF rejser lancerer et helt nyt guidekoncept. Hvor det før handlede om at sælge, er fokus nu flyttet til ægte guideservice: at skabe oplevelser, tryghed og nærvær for gæsterne. De nye guider – Lucas, Tarzan og Frederik – støder ind i de gamle sælgerstjerner, Mø og Felicia, som rasende ser deres privilegier blive givet til guider, de mener “sovser”.
Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidmand er flyttet fast til Mallorca. Nikolaj har ekstra travlt i år, da han både har købt en bar og skal prøve at få nye og gamle guider til at arbejde sammen som et stærkt team. Anne har på overfladen et perfekt influencerliv, men ensomheden banker på, og hun engagerer sig i lokalmiljøet og søger veninder i expat-miljøet. På Nikolajs bar arbejder den tjekkede og festlige Karoline og den kluntede, godhjertede Magnus. Når de ikke arbejder på Pepes, deltager de blandt andet i vinsmagning hos en autentisk vinbonde, som ikke er vant til, at der bliver kaldt “buffalo”, og at vinen ikke smages på, inden den skylles ned – kulturclash i fuldt flor.
Derudover besøges Magaluf igen af vilde gæster, blandt andre de bosniske halvsøstre Amna og Leila, som ankommer med store drømme, men alt for små lommer. De har kun booket overnatning til halvdelen af turen, og pengene er allerede sluppet op. Deres desperate jagt efter tag over hovedet sender dem direkte i armene på de kaotiske, evigt festende veninder Clara og Jasmin, hvor hotelværelset forvandles til en rockstjerneturné i miniature.
Magaluf bliver også gæstet af Lenny Pihl og Regitze Bach, hvis dugfriske forhold udsættes for en ordentlig rutchebane fra skænderier om økonomi og Lennys manglende stopknap, når han fester, til tårevædet romantik i Mallorcas smukke drypstenshuler.
I denne blanding af fest, ansvar, kærlighed og kulturclash viser Magaluf, at det ikke længere er nok bare at feste – her handler det om at navigere, samarbejde og finde balance i kaosset, hvor oplevelser og relationer udfordres og forvandles på hver eneste solbrændte dag.
Sommer i Magaluf kan ses på Viaplay og TV3, fra tirsdag den 7. oktober fra kl. 22:30.
I løbet af ti dage og 700 km bliver et ubrydeligt bånd smedet mellem den professionelle adventureracer Michael Light (Mark Wahlberg) og en sej gadehund ved navn Arthur. Baseret på en utrolig, men sand historie følger “Arthur the King” Lights fortvivlede forsøg på at tage en sidste sejr, da han overtaler en sponsor til at støtte ham og et hold atleter til verdensmesterskabet i adventurerace i Den Dominikanske Republik. Mens holdet presses til deres yderste grænser i løbet, omdefinerer Arthur, hvad sejr, troskab og venskab egentlig er.
Viaplay præsenterer et helt nyt fodboldshow for kunderne med programmet “Tøffe vs. Graver”. Den gamle midtbaneduo på det danske fodboldlandshold ser frem til at slå dørene op for deres helt eget fodboldprogram, hvor der bliver tacklet igennem, så det synger. De to profiler vil hver eneste uge debattere de allerstørste historier om Superligaen og danske fodboldprofiler i udlandet, og de gør det på deres helt egen måde: I et direkte sprog og med brystet skudt frem.
Stig Tøfting og Thomas Gravesen har været gode venner i snart 30 år. De rejste sammen til Madrid, da Gravesen skulle underskrive sin Real Madrid-kontrakt. De har delt hotelværelser på landsholdsopgaver, været holdkammerater i Hamburger SV og på det danske landsbold og nydt tilværelsen som udlandsproffer i den engelske Premier League på samme tid.
Så de kender hinanden ud og ind og ved, hvilke knapper, der kan og skal trykkes på for at få fortalt nogle af de bedste historier fra deres farverige karrierer.
Venskab og vildskab i studiet
”Jeg ser meget frem til at lave det her program sammen med min gode kammerat, som jeg har delt mange fede oplevelser sammen med og kender ufatteligt godt. Og derfor tror jeg også roligt, jeg kan sige at det er klogt, at jeg er med i programmet til at holde lidt styr på tingene, når han flyver rundt på væggene,” siger Stig Tøfting.
Thomas Gravesen: “Det er på høje tid, at vi får et program, hvor der ikke er ret mange andre end os – mest mig – der styrer, hvad der skal foregå, hvad vi skal tale om, og hvor længe. Jeg glæder mig til at dele ud af holdninger og historier og også svare på spørgsmål fra seerne”.
Programmet får således en stor brevkasse, hvor de to landsholdslegender inviterer seerne til at spørge dem om groft sagt hvad som helst.
Viaplays fodboldchef: “En drøm går i opfyldelse”
Redaktions- og fodboldchef på Viaplay Benjamin Munk Lund ser meget frem til premieren og programserien: ”Vi er meget stolte over, at to af dansk fodbolds største profiler gennem årene er med på at lave et program, der er deres helt eget. Det har været en drøm noget tid for os. De to har en vidunderlig energi, er totalt i øjenhøjde med danske fodboldfans og deler en kæmpe kærlighed til dansk fodbold. Det er en super cocktail for at lave et herligt program til alle fodboldfans.”
Simon Egeskov bliver vært, når de to mødes i tv-studiet.
Tøffe vs. Graver sendes første gang onsdag 15/10 klokken 15.00 og 19.00 på Viaplay Sport News. Der er her i efteråret planlagt 8 afsnit frem til midten af december. Programmet kan følges på Viaplay Sport News og Viaplay. Nogle af afsnittene vil også kunne findes på tv-kanalerne TV3+ og TV3 Sport.
Caroline og Dr. Kølle er en sprudlende og humoristisk serie, der følger den tidligere baronesse Caroline Fleming og hendes nye kæreste – den charmerende plastikkirurg Frederik Kølle – i deres liv fyldt med luksus, kærlighed og store ambitioner. Sammen har de kastet sig ud i et high-end forretningseventyr og åbnet skønhedsklinikken Caolín i Charlottenlund. Her drømmer de om at sætte nye standarder for skønhedsbehandlinger og skabe et brand, der skinner langt ud over Strandvejen.
Serien inviterer os helt tæt på et par, der forsøger at få kærligheden, familielivet med sammenbragte børn og en nystartet virksomhed til at gå op i en højere enhed. Alt sammen under offentlighedens konstante bevågenhed. Vi er med, når de tager på romantisk weekend i London, hvor Caroline har tilbragt mange år, og når de skal have den nystartede klinik til at blive en succes. For hver krone tæller, når man starter fra bunden – selv med en glamourøs facade. Caroline investerer samtidig i sin egen frihed og forkælelse, og køber en luksuriøs feriehytte i Schweiz, som hun rejser ned for at indrette – selvfølgelig med sin karakteristiske sans for stil.
Samtidig prøver parret kræfter med livet uden for byens komfort, når de tager på jagt i Sverige med håb om at nedlægge et vildsvin – en oplevelse i naturen, der stiller helt andre krav til dem end livet i luksus i Hellerup. Vi ser Caroline og Frederik i både deres smukkeste og mest sårbare øjeblikke. Hvad sker der, når hverdagen rammer midt i ny-forelskelsen? Når to stærke personligheder skal finde fælles fodfæste – både privat og professionelt?
Caroline og Dr. Kølle er en serie, der fascinerer, forarger og underholder. Den viser et liv fyldt med luksus, skønhed og overflod – men også de kompromiser, prioriteringer og konflikter, der følger med, når to mennesker vælger hinanden og vælger at dele alt: kærlighed, hverdag og en virksomhed i opstartsfasen. Det er reality i den absolutte overklasse i Danmark.
Love Island sæson to er netop slut, og vinderparret er fundet. Heldigvis betyder det ikke, at det er slut med at følge deltagerne fra villaen.
Livet efter Love Island har premiere i dag på Viaplay, og her får du et ærligt og underholdende indblik i, hvordan livet ser ud for de mest markante deltagere, når villaen er byttet ud med hverdagen i Danmark.
Serien inviterer seerne helt tæt på relationer, brud, nye forelskelser og de venskaber – og konflikter – som stadig lever videre udenfor programmet.
Her møder vi deltagerne i deres nye virkelighed: Hvad skete der med kærligheden, når kameraerne slukkede? Hvem har fundet hinanden på ny, og hvem jagter stadig den store kærlighed? Og kan uprøvede forbindelser måske blomstre, når deltagerne mødes igen?
Med personlige fortællinger, ærlige refleksioner og eksklusive øjeblikke følger Livet efter Love Island deltagernes rejse videre – både privat og sammen med andre fra programmet.
Serien kombinerer genforeninger, fælles oplevelser og drama og giver seerne præcis det, de er nysgerrige på; Hvad sker der egentlig, når Love Island-eventyret slutter, men historien stadig lever videre?
Tennisspiller, der blev træner Tashi, har taget sin mand, Art, og forvandlet ham til en verdensberømt Grand Slam-mester. For at rykke ham ud af hans seneste tabsrække tilmelder hun ham en “Challenger”-begivenhed – tæt på det laveste niveau af pro-turneringer – hvor han finder sig selv stående på tværs af nettet fra sin tidligere bedste ven og Tashis tidligere kæreste.
Ava håber på en fredelig ferie med vennerne i feriebyen Cabo, Mexico. Men da deres fly styrter ned i Stillehavet og falder til ned på kanten af en undervandskløft, er Ava og en håndfuld overlevende fanget i kabinen, der har en luftlomme. Mod alle odds må Ava overleve ved at kæmpe mod blodtørstige hajer og finde modet til at føre de overlevende i sikkerhed.
Kraven the Hunter’ fortæller historien om, hvordan og hvorfor en af Marvels mest ikoniske skurke opstod. Kravens komplekse forhold til sin hensynsløse far, fører ham ned ad hævnens vej med brutale konsekvenser. Det motiverer ham til ikke kun at blive den største jæger i verden, men også en af dens mest frygtede.
Hugh Grant spiller en sadistisk psykopat i gyserfilmen ‘Heretic’. Mormon-missionærerne Søster Paxton (Chloe East) og Søster Barnes (Sophie Thatcher) rejser fra dør til dør og forsøger at rekruttere nye medlemmer til deres religion. Efter adskillige afvisninger og uhøflige svar er de lettet over at banke på døren til den rare hr. Reed (Hugh Grant), som er imødekommende over for dem. Han inviterer dem indenfor til en snak, efter at have forsikret dem om, at hans kone også er hjemme og bager en tærte i køkkenet. Søstrene opdager dog hurtigt, at der ikke er nogen tærte, og de er alene med hr. Reed. Da de forsøger at flygte, præsenterer han dem for et valg mellem to døre, en mærket “Tro” og den anden “Vantro”.




