Nyt på Viaplay maj 2024
I maj kan du på Viaplay blandt andet se den nye svensk danske serie Alt om Eva og du får også en ny Ace of Base dokumentar.
På filmfronten får du The Equalizer 3 med Denzel Washington og You Hurt My Feelings med Julia Louis-Dreyfus og Tobias Menzies.
Der er sæsonpremiere på S.W.A.T., Ghosts, Alert: Missing Persons Unit og Alex Rider. Du får også endnu et par Prime Video titler på Viaplay med The Grand Tour og Modern Love.
Viaplay har trykket pause på en række nye produktioner, men 1. maj er de klar med en dokumentar om det svenske band Ace of Base.
All That She Wants: The Unbelievable Story of Ace of Base skulle bringe den fascinerende historie, hvor store popdrømme, hitlister og penge kolliderer med ubarmhjertig modgang, præstationsangst og knuste venskaber.
Ace of Base er Sveriges tredjestørste pop-eksport efter Abba og Roxette. Bandets første album “Happy Nation” udkom i 1993 og er stadig i dag det største debutalbum gennem tiderne – med 25 millioner solgte eksemplarer. Popkvartetten, som ingen troede på, blev takket være superhits som “All that She Wants” og “The Sign”, en verdenssensation.
Men bag succeserne gemmer sig også et dybt og på mange punkter ukendt mørke. Ulf Ekberg trues på livet af højreekstremister, optræder i skudsikker vest og er tvunget til at have livvagter med under verdensturneerne. Jenny Berggren bliver angrebet af en tysk fan i sit hjem, hvilket traumatiserer hende for livet. Skænderi om sange og penge skaber yderligere gnidninger i kvartetten. Da bandet er på det absolutte højdepunkt af deres karriere i midten af 1990’erne, begynder bandmedlemmerne – Ulf Ekberg og søskendeparret Jonas, Jenny og Malin Berggren – langsomt at blive nedbrudt af gamle og nye dæmoner.
Der anvendes blandt andet tidligere upubliceret materiale fra 90’erne.
Vi er utrolig stolte af at præsentere denne fængslende dokumentar om bandet, der slog ny vej for svensk popmusik. Serien navigerer mellem fortid og nutid og fører seerne mellem succes og fiasko. Det er mildest talt en fascinerende rejse gennem vores musikhistorie, siger Joakim Franke, indholdschef hos Viaplay Sverige.
Music (Maddie Ziegler) er en teenager med en diagnose indenfor autismeepektret. Hendes hverdag består af vante rutiner i trygge omgivelser sammen med sin bedstemor, som har opdraget hende. Da bedstemoderen pludselig gør, bliver Musics hverdag vendt på hovedet og hun bliver overladt til sin halvsøster Zu (Kate Hudson), en nylig ædru narkoman som knap nok kan tage vare på sig selv. Zu kæmper med det nye ansvar og prøver at sende Music væk på en offentlig institution, men undervejs opdager hun at livet med Music måske giver hende mere end hun selv aner. Dette er en hjertevarm feelgood film, fyldt med fantastisk musik og dans i en verden som ikke altid opleves lige behagelig. Drøm dig væk med Music!
Neelyn har altid været loyal mod gangsterbossen Harris og taget hånd om alle problemer og personer som står i vejen for hans kriminelle firma i London. Da Harris tager til West Virginia for at lave en handel med en gammel ven, den amerikanske oliemand Preston, tager Neelyn med sammen med kæresten Fiona. Kontrakten underskrives og Whiskyen flyder, men i løbet af natten forsvinder Fiona. Hun blev sidst set i baren med prestons utilregnelige søn, Junior. Intet stopper nu Neelyn i hans søgen efter svar – og hævn.
Som vi tidligere har skrevet, så arbejder Viaplay og Prime Video sammen lige nu og handler med rettigheder indbyrdes. Den seneste nyhed i denne sag er at Viaplay får sæson 1 af The Grand Tour med premiere 1. maj 2024.
Det gamle Top Gear hold bestående af Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May begiver sig ud på et spændende globalt eventyr, hvor de kører i nye og spændende biler fra forskellige producenter verden over.
Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May starter i første afsnit med hundredevis af biler, tusindvis af mennesker, en ildspyende metalskorpion og en eskadrille af kampfly i Californiens ørken, samt tre utrolige hybride superbiler og en fantastisk BMW.
Rachel (Caren Pistorius) er allerede ved at komme for sent på arbejde, da hun ved en lyskurv kommer op at mundhugges med en fremmed mand (Russell Crowe), der føler sig magtesløs og overset i sit eget liv. Snart må Rachel se sig selv og sine kære jaget af en mand, der har besluttet at sætte et sidste aftryk på denne verden ved at give hende en række bloddryppende lærestreger. Det bliver en dødsensfarlig fangeleg, der viser, at man aldrig kan vide, hvornår man render ind i et menneske, der er lige ved at koge over.
2020
Pr-agenten Lenny øjner en sidste chance for at sparke gang i sin karriere, da han får øje på Latte Pronto, der lige er blevet udskrevet fra psykiatrisk hospital. Med Lennys kontakter og Prontos store fysiske lighed med en populær filmstjerne er successen næsten hjemme. Fool’s Paradise er en stjernespækket satirisk komedie, der er skrevet og instrueret af Charlie Day (It’s Always Sunny in Philadelphia). Han spiller desuden hovedrollen som Latte Pronto. Stjerner som Ken Jeong, Kate Beckinsale, Adrien Brody, Jason Sudeikis og Ray Liotta er også at finde på rollelisten.
Den streetsmarte tyv Nathan Drake (Tom Holland) bliver rekrutteret af den erfarne skattejæger Victor “Sully” Sullivan (Mark Wahlberg) for at genvinde en formue, som Ferdinand Magellan mistede for 500 år siden. Hvad der starter som et tyveri for duoen, bliver et jordomrejsende, hårdhændet kapløb for at nå præmien før den hensynsløse Moncada (Antonio Banderas), som tror på, at han og hans familie er de retmæssige arvinger. Hvis Nate og Sully kan tyde ledetrådene og løse et af verdens ældste mysterier, står de til at finde 5 milliarder dollar i skatte og måske endda Nates forsvundne bror… men kun hvis de kan lære at arbejde sammen.
Baseret på den inspirerende, sande historie om baseballfænomenet Rickey Hill. Ricky er søn af en omrejsende præst i en lille by (Dennis Quaid) og viser et ekstraordinært talent for baseball på trods af at vokse op med en degenerativ rygsygdom. Hans far fraråder Rickey at spille baseball for at beskytte ham mod skader og for at få ham til at følge i hans fodspor for at blive prædikant. Drevet af sin tro og kærlighed til sporten fortsætter han med at spille imod sin fars ønsker. Men da en talentspejder for Major League ankommer, skal han overvinde sin forværrede tilstand og den splittelse, det forårsager i hans familie for at opfylde sin drøm om at spille professionel baseball. The Hill har også Joelle Carter, Randy Houser, Bonnie Bedelia og Scott Glenn på rollelisten.
Teenageren Ryans søster er forsvundet, og han har grund til at mistænke en onlinegruppe, der afslører vandrehistorier, for at være involveret i hendes forsvinden. Han ved, at hun blev overtalt til at prøve den farlige elevatorleg, som er udbredt på de sociale medier og menes at have forbindelse til flere unge menneskers forsvinden rundt omkring i verden. Ryan overtaler gruppen til at kaste sig ud i legen igen for at finde ud af mere om sin søsters forsvinden. Han kommer sandheden nærmere, men ved et uheld fremmaner han kvinden fra 5. sal, som derefter jagter dem alle en efter en.
I den anden film baseret på den globale bestseller “After” følger vi Tessas intense brud og følgerne af det. Kan kærligheden overvinde fortiden? Hardin Scott (Hero Fiennes Tiffin) og Tessa Young (Josephine Langford) kæmper med følgerne af deres brud. Mens Hardin falder tilbage i nogle dårlige vaner, får Tessa, bevæbnet med sin nyvundne selvtillid, en drømmepraktikplads på forlaget Vance. På Vance får hun også opmærksomhed fra sin flotte kollega Trevor (Dylan Sprouse), som er præcis den type, hun burde være sammen med. Han er sjov, flot og ansvarsbevidst, men Tessa kan ikke få Hardin ud af hovedet. Han er jo trods alt hendes livs kærlighed. Selv efter alle misforståelserne og prøvelserne kan Tessa ikke benægte, at noget trækker hende tilbage til Hardin. Hun ville ønske, hun kunne gå fra ham, men så let er det ikke. Gennem alle op- og nedturene, det gode og det slemme, kæmper Hardin og Tessa for at kunne være sammen – selv hvis universet vi skille dem fra hinanden.
The Good House følger Hildy Good (Sigourney Weaver), en spydig ejendomsmægler fra New England med rødder blandt heksene fra Salem, som elsker sin vin og sine hemmeligheder. Hendes velordnede liv falder fra hinanden, da hun genopliver en romance med sin gamle highschool-flamme, Frank Getchell (Kevin Kline), og bliver viklet ind i en persons dumdristige adfærd. Fortrængte følelser og familiehemmeligheder bryder ud i lys lue, og Hildy må tage et opgør med den person, hun har søgt at undgå i årtier: Sig selv.
Da den ondskabsfulde Noah (Ethan Drew) får problemer med to “skurke” ved et uheld at stjæle deres ejendom, flygter han til en sommerlejr. Men han ved ikke, at denne lejr drives af den berygtede Falco (Christopher Lloyd) og hans hund Lazarus, der begge foragter teknologi og har en kort lunte, når det kommer til børn. Heldigvis er der venlige og optimistiske lejrledere som Jake (Corbin Bleu) til at hjælpe med at guide ham og opmuntre ham. Selvom Noah er ekstremt pessimistisk ved ankomsten, begynder han at bløde op og skabe bånd med nogle af de andre børn på lejren. Han lærer nogle værdifulde lektier i integritet, tro og venskab, hvilket er nyttigt, når skurkene dukker op og leder efter ham og deres manglende genstand. Lejrens børn slår sig sammen i et hurlumhejhus i skoven med fælder, der spænder fra glatte dæk med svævebaner ved søen til hytter fyldt med bier. Til sidst træder Falco til for at hjælpe børnene, og de lærer alle en værdifuld lektie i at holde sammen.
’Alt og Eva’ er Viaplays nye svensk-danske dramakomedieserie med den talentfulde danske skuespiler, Joachim Fjelstrup, og de to kvindelige svenske skuespillere Tuva Novotny og Sissela Kyle i hovedrollerne. Eva (Tuva Novotny) tror ikke på kærligheden, men når hun mindst venter det, finder hun den i Mads (Joachim Fjelstrup). Det eneste problem er, at hun allerede er gravid, med hans barn, uden at han ved det. Serien er skrevet og instrueret af Johanna Runevad.
Serien får premiere på Viaplay 26. maj og bliver dermed en af de få nye serie premiere på tjenesten her i 2024, efter Viaplay har solgt en stor del originalt videre til andre tjenester.
Mere om handlingen i Alt og Eva
I Viaplays nye dramakomedieserie ’Alt og Eva’ møder vi Eva (Tuva Novotny), som ikke tror på kærligheden. Hun har dog besluttet sig for at få et barn alene og tager til København for at få doneret sæd og vælger en åben donor, Mads (Joachim Fjelstrup), som virker perfekt. Men aftenen før den store insemination kan hun trods alt ikke lade være med at tænke over, om hun har valgt det rigtige donorvalg. Hun beslutter sig derfor at opsøge ham med en skjult dagsorden. Mads viser sig at være normal, venlig, rar og frem for alt ikke en psykopat. Eva vender derfor, helt efter planen, tilfreds hjem til Stockholm, nu med et lille embryo i maven. Men Mads kan ikke lade være med at tænke på Eva og har helt andre planer – uden at kende sin hemmelighed.
– Det her er en meget anderledes rolle for mig, men dramaet fangede mig virkelig. Det, at serien er en hybrid mellem både København og Stockholm, tiltrak mig virkelig. På den ene side minder danskere og svenskere meget om, hvordan vi tænker på mange måder, men samtidig kan vi også se verden i helt andet lys i andre sammenhænge. Det føles rigtig spændende at kunne være med og forme, når disse to verdener mødes i denne serie, siger Joachim Fjelstrup.
– ’Alt og Eva’ er højt og lavt, komedie og tragedie, og ikke mindst kaos og orden, lige som livet selv. Jeg elsker Johannas tonalitet og er utrolig glad for at arbejde med hendes skønne blanding af humor og sorthed, i en meget relaterbar historie og karakter om, at livet ikke altid går som planlagt, siger Tuva Novotny.
’Alt og Eva’ er en serie med humor, varme og sårbarhed, men frem for alt fokus på alle livets forskellige relationer og de udfordringer karaktererne står over for. Mor Inger (Sissela Kyle) vil hele tiden være tæt på Eva, noget som måske ikke altid bliver værdsat af alle parter i mor-datter forholdet.
Joachim Fjelstrup (Drømmeren – Karen Blixen bliver til, Itsi Bitsi, Den fremmede) blev nomineret til prisen som et af Europas toptalenter af European Film Promotion 2015. Tuva Novotny (Annihilation, Eat Pray Love, Riget Exodus) og Sissela Kyle (Kronprinsen som försvann, Fröken Frimans krig, Enkelstöten) er to af Sveriges førende og prisbelønnede skuespillere.
– Vi er enormt stolte over, at nogle af Skandinaviens førende skuespillere er med i vores svensk-danske dramakomedie ’Alt og Eva’. Manuskriptet er fantastisk, hvor ægte parforholdssituationer blandes med humor og latter. Jeg ser meget frem til, når serien får premiere her på Viaplay, for jeg er sikker på, at vores seere kommer til at holde af seriens skønne karakterer, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos Viaplay Group.
Kommer også i 1. maj på Viaplay
The Asylum
Fallen
The Rum Diary
Kill List
The Duel
Blue Ruin
Danger Close
The Falling
Turbo Kid
A Dog’s Way Home
Fun Mom Dinner
Blackthorn
Jackie & Ryan
Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder
Kald mig far er titlen på en ny Viaplay komedieserie i seks afsnit med Alex Høgh Andersen, Magnus Haugaard og Ellen Hillingsø i hovedrollerne. Serien er produceret af Nordisk Film Series for Viaplay og den får premiere 28. april.
Kald mig far – det handler den om
Forestil dig din bedste ven; et ægte venskab, hvor I har kendt hinanden hele livet. Sådan ét, hvor I gør alting sammen – også lanceringen af et nyt, bæredygtigt cateringfirma, så I oveni bliver forretningspartnere, fordi: Dét kan I sagtens! Så gode venner er I, og alt er lige præcis, som det skal være.
Forestil dig så, at din bedste ven bliver kærester med din mor.
Dét bliver virkeligheden for den konfliktsky Emil (Alex Høgh Andersen), da han finder ud af, at hans bedste ven, den selvsikre Victor (Magnus Haugaard), er blevet kærester med hans mor, Helle (Ellen Hillingsø). Og derfra vendes hele hans verden på hovedet, når Emil skal navigere i en ny virkelighed, hvor drengenes venskab, som de kendte det, for alvor sættes på prøve.
De medvirker i Kald mig Far
Hovedrolleindehaverne er Alex Høgh Andersen og Magnus Haugaard der også er hinandens bedste venner i virkeligheden.
Udover hovedrolleindehaverne kan man se frem til at se Johanne Milland Pedersen, Roberta Reichhardt, Søren Sætter-Lassen, Peter Gantzler, Lone Rødbro, Bjarne Henriksen, Lila Nobel, Oscar Dyekjær Giese og Tommy Kenter i serien.
Mere om serien og tankerne bag
Alex Høgh Andersen og Magnus Haugaard var også de to der i første omgang kom på idéen til ’Kald mig far’.
– At udvikle projektet har været en morsom, lærerig og overvældende proces, der kun har givet os mere blod på tanden. Jeg tror, at de fleste skuespillere drømmer om at få søsat deres egen originale idé, og at det skulle ske nu føles oprigtig talt helt uvirkeligt. Og så er det en kæmpe lykke at kunne lave et projekt, som det her, sammen med min allerbedste ven. Jeg glæder mig helt vildt, siger hovedrolleindehaver Alex Høgh Andersen.
Projektet ’Kald mig far’ er født ud af drengenes venskab, og forventningerne er tårnhøje:
– Det er igennem min og Alex’ kærlighed til hinanden, at idéen til projektet er født – og den følelse prøver vi at bringe med igennem hele forløbet. Det har slet ikke været en udfordring, da vi er en del af et hold, hvor kemien simpelthen er rigtig god, og hvor der er en generel enighed om, hvilken retning vi gerne vil. Christian Dyekjær, Søren Felbo og resten af holdet er de helt rigtige til at løfte ’Kald mig far’ til nye højder, siger Magnus Haugaard.
Kald mig far er instrueret af Christian Dyekjær, som blandt andet står bag serien ‘Guru’ og spillefilmen ‘Fantasten’. Manuskriptet er af Søren Felbo.
– Det har været min vision at skabe en moderne komedieserie, der emmer af visuelt og fortællermæssigt overskud. En serie, der både vil underholde og samtidig handler om noget så væsentligt som, hvordan vi behandler hinanden i 2024 – og ikke mindst vores fælles klode. Det har været den største fornøjelse at arbejde sammen med to af deres generations største skuespiltalenter. I det hele taget kan Viaplays seere glæde sig til at se en moderne komedieserie med et ualmindeligt stærkt cast ned til mindste birolle, siger instruktør Christian Dyekjær.
Viaplay har trykket pause på en række nye produktioner, men 1. maj er de klar med en dokumentar om det svenske band Ace of Base.
All That She Wants: The Unbelievable Story of Ace of Base skulle bringe den fascinerende historie, hvor store popdrømme, hitlister og penge kolliderer med ubarmhjertig modgang, præstationsangst og knuste venskaber.
Ace of Base er Sveriges tredjestørste pop-eksport efter Abba og Roxette. Bandets første album “Happy Nation” udkom i 1993 og er stadig i dag det største debutalbum gennem tiderne – med 25 millioner solgte eksemplarer. Popkvartetten, som ingen troede på, blev takket være superhits som “All that She Wants” og “The Sign”, en verdenssensation.
Men bag succeserne gemmer sig også et dybt og på mange punkter ukendt mørke. Ulf Ekberg trues på livet af højreekstremister, optræder i skudsikker vest og er tvunget til at have livvagter med under verdensturneerne. Jenny Berggren bliver angrebet af en tysk fan i sit hjem, hvilket traumatiserer hende for livet. Skænderi om sange og penge skaber yderligere gnidninger i kvartetten. Da bandet er på det absolutte højdepunkt af deres karriere i midten af 1990’erne, begynder bandmedlemmerne – Ulf Ekberg og søskendeparret Jonas, Jenny og Malin Berggren – langsomt at blive nedbrudt af gamle og nye dæmoner.
Der anvendes blandt andet tidligere upubliceret materiale fra 90’erne.
Vi er utrolig stolte af at præsentere denne fængslende dokumentar om bandet, der slog ny vej for svensk popmusik. Serien navigerer mellem fortid og nutid og fører seerne mellem succes og fiasko. Det er mildest talt en fascinerende rejse gennem vores musikhistorie, siger Joakim Franke, indholdschef hos Viaplay Sverige.
Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.



