Hvad kommer der af nyt på TV 2 Play i juli måned? Jo du kan se frem til en ny omgang Klovn, når sæson 10 af serien har premiere 20. juli. Casper forbereder sig på en egentlig 3. verdenskrig, mens Franks 3. verdenskrig foregår inden for hjemmets fire vægge.
Sommermåneden byder også på rejsedyst på tid, når 2025 udgaven af Først til Verdens Ende har premiere. Fra producenterne af Balladen i Kolonihaveforeningen kommer den nye dokumentar Slaget om Tisvilde.
Her er TV 2 Play premierer i juli 2025
Døden i sommerhuset er en britisk true crime i to afsnit. I den rolige ferieby Nørre Nebel i Vestjylland nyder ægteparret Donald og Paula et par feriedage. Men idyllen krakelerer, da Donald vågner om morgenen og finder Paula død i swimmingpoolen. Men døde Paula ved at uheld, eller var det drab? Og hvem er Donald i virkeligheden?
Slaget om Tisvilde er en ny dansk dokumentarserie i fire dele af folkene bag ‘Balladen om kolonihaven’. I denne nye serie der har premiere på TV 2 Play i juli, så rykker vi til Tisvilde.
For i den attraktive badeby Tisvilde har en musikfestival splittet byen i to lejre. Festivalen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som nu har forvandlet den ellers så fredfyldte, idylliske sommeroase til en by med konflikt og uforsonlighed. Hvilken slags by skal Tisvilde egentlig være, og hvem har retten til at bestemme?
Slaget om Tisvilde tager altså ligesom Balladen om kolonihaven udgangspunkt i tilsyneladende fredelige og idylliske steder – hvor underliggende konflikter pludselig blusser op og afslører dybe spændinger i fællesskabet.
Tag med fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs, når ‘Først til verdens ende’ er tilbage med en helt ny sæson mandag 14. juli på TV 2 Play og TV 2.
Du kan godt gøre klar til det næste store rejseeventyr på TV 2 Play for ‘Først til verdens ende’ vender tilbage med en helt ny og femte sæson i juli, hvor du kan følge fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs uden brug af mobiltelefoner og fly – og med et beskedent kontantbeløb på lommen.

I år begynder ræset ved Grand Canyon i USA, et af verdens syv naturlige vidundere, og derfra strækker kampen om førstepladsen sig 16.000 kilometer hen over kontinentet og gennem mere end 20 stater og territorier i USA og Canada. På deres rejse skal de fem par passere seks checkpoints, før de når frem til det syvende og sidste checkpoint i Key West i Florida. Det par, der når først frem, vinder præmien på en kvart million kroner. Hvert eneste valg på ruten kommer til at få store konsekvenser, og økonomien er endnu mere afgørende end nogensinde før, for i USA og Canada tæller hver en dollar.
– ‘Først til verdens ende’ handler om det vilde eventyr og de nære relationer, og så handler det om de mennesker, vores medvirkende møder på vejen. Mennesker, som ofte byder på uventede historier og en hjælpsomhed langt ud over det forventede. Og lige præcis de elementer kommer i spil på en helt ny og interessant måde i USA og Canada, siger TV 2-redaktør Anders Fuchs.
‘Først til verdens ende’ viser i denne sæson et kontrastfyldt USA, der tegnes endnu tydeligere op, når ræset rammer præsidentvalget 2024. Et valg, der også herhjemme giver anledning til mange debatter.
– Da vi begyndte planlægningen af denne sæson af ‘Først til verdens ende’ for næsten halvandet år siden, havde ingen forudset den situation, vi står i nu. Men USA’s ændrede rolle i verden har kun gjort vores lyst til at udforske landet og dets befolkning større. For én ting er storpolitik, noget andet er de mennesker, der har deres hverdag, familieliv og fremtid midt i en splittet nation. Dem har vores medvirkende i år været ekstraordinært gode til at komme indenfor hos, siger Anders Fuchs.
De fem par i Først til verdens ende – 2025
Benjamin og Morten – rødt hold

Benjamin (tv) og Morten, 31 og 36 år, er forlovede og lever som digitale nomader og rejser verden rundt, mens de arbejder. Da de besluttede sig for at rejse ud i verden, var planen, at de skulle leve sådan i to år og derefter gøre status. Nu er de to år gået, og de skal finde ud af, om de skal flytte hjem til Danmark, finde en fast base og starte en familie – eller om eventyret ude i verden skal fortsætte.
Mille og Amalie – blåt hold

Veninderne Mille (tv) og Amalie, 24 og 23 år, mødte hinanden på en højskole for tre år siden. Mille og Amalie har brug for hinanden på deres livs hidtil vigtigste eventyr. Amalie er født med en sjælden øjensygdom, der gør, at hendes syn er stærkt nedsat. Mille har manglet modet til at rejse ud i den store verden. Derfor skal den berejste Amalie hjælpe Mille med at opleve verden, og Mille skal støtte Amalie, når hendes syn begrænser hende.
Anne Sofie og Michael – lilla hold

Michael, 57 år, er far til Anne Sofie på 27 år. Michael blev skilt fra Anne Sofies mor, da Anne Sofie var lille. Da Anne Sofie var 18 år, fik far og datter en skelsættende besked om, at Michael ikke var Anne Sofies biologiske far. Beskeden hev tæppet væk under dem begge, og med rejsen håber de på, at de kan få taget nogle gode snakke og bekræfte hinanden i deres relation.
Mohammed og Rand – gult hold

Mohammed (tv) og Rand, 26 og 27 år, har været venner i 15 år. Som børn har de ikke set så meget af verden, så de glæder sig til at se mere af den sammen. Mohammed vil gerne lære at tro lidt mere på sig selv, og Rand vil gerne blive bedre til at vise følelser. De er begge spændte på, hvordan de bliver taget imod på rejsen, fordi de før har mødt fordomme på grund af deres mellemøstlige baggrund.
Jeanette og Johnni – grønt hold

Det nordjyske kærestepar Jeanette og Johnni, 40 og 49 år, mødte hinanden på Tinder for halvandet år siden. De vil gerne flytte sammen, men har endnu ikke prøvet at være sammen i så lang tid ad gangen. Rejsen skal gøre, at de oplever nye sider af hinanden på godt og ondt, så de kan finde ud af, om de, når de kommer hjem, skal finde en fælles bolig og starte et nyt liv sammen.
Ruten i Først til Verdens Ende 2025
Etape 1 – Checkpoint Seattle (episode 1 og 2)
Etape 2 – Checkpoint Golden (episode 3 og 4)
Etape 3 – Checkpoint Bozeman (episode 5)
Etape 4 – Checkpoint Chicago (episode 6 og 7)
Etape 5 – Checkpoint Québec (episode 7 og 8)
Etape 6 – Checkpoint Louisville (episode 8 og 9)
Etape 7 – Checkpoint Key West (episode 10)
The Hunting Party er en amerikansk action krimiserie fra 2025, skabt af JJ Bailey, der tager seerne med på en intens jagt efter nogle af verdens farligste seriemordere.
Serien følger en lille gruppe efterforskere, der får til opgave at opspore og fange en række farlige seriemordere, som er undsluppet fra et hemmeligt, højsikret fængsel kendt som “The Pit”, beliggende under Wyomings landskab. Fængslet, der officielt ikke eksisterer, rummer nogle af de mest brutale kriminelle, og en mystisk eksplosion sætter dem på fri fod, hvilket udløser en hektisk jagt.
Hovedpersonen, Rebecca “Bex” Henderson, spillet af Melissa Roxburgh (kendt fra Manifest), er en tidligere FBI-profiler, der kaldes tilbage til tjeneste for at lede holdet. Hun får selskab af blandt andet Oliver Odell (Nick Wechsler), hendes tidligere partner og elsker, Shane Florence (Josh McKenzie), en tidligere fængselsbetjent fra The Pit, og Jennifer Morales (Sara Garcia), en efterretningsofficer fra hæren. Sammen navigerer de i en verden fyldt med intriger, konspirationer og personlige hemmeligheder, mens de forsøger at forhindre de undslupne mordere i at slå til igen. Handlingen dykker også ned i mysteriet om, hvad der foregik i The Pit, og hvem der står bag eksplosionen.
Serien er blevet fornyet til en anden sæson, hvilket vidner om en vis tillid til dens potentiale, på trods af kritiske anmeldelser, der peger på klichéfyldte plotlinjer og ujævn kvalitet.
Mæglerfirkløveret Camilla Rubæk, Christian Borregaard, Sara Lygum og Dilsad Sahin er klar med nye programmer, hvor de rykker ud i hele landet og hjælper boligsøgende med at finde det rigtige hjem.
Afsnit: 17. juli Søborg og Vestegnen
Jenny og Carsten har satset alt i deres jagt på drømmeboligen. Huset er solgt, og alle deres ejendele er nu opmagasineret i en container. Deres drøm er at finde et generationshjem, hvor deres søn kan vokse op med Carstens forældre helt tæt på. Sara skal derfor finde en bolig med masser af kvadratmeter – nok til både store og små.Christian kommer på en svær opgave, når han skal finde den perfekte bolig i et af landets mest eftertragtede områder. Malene drømmer nemlig om en bolig tæt på Hellerup, hvor hun kan få mere plads til livet med sin søn.
Afsnit 24. juli Østjylland og Søborg
Lizette, Louis og deres lille datter drømmer om mere tid sammen, når Louis har fri som lastbilchauffør. Sara skal derfor finde idyl på landet i Østjylland, hvor der er lagt til naboer og hvor der er plads til lastbilen. Dilsad udfordrer Sigrid og Anders i det populære Søborg med tre forskellige typer boliger. For spørgsmålet er, om de skal have en kortsigtet lejlighed eller en langsigtet villa. En ting er sikker: der skal være plads til Anders’ indsatsbil, så han kan være på tilkaldevagt hjemmefra i jobbet som brandmand.
Afsnit 31. juli: Vestegnen og Midtsjælland
Efter 18 år er det endelig blevet tid til, at Lene og Jean-Julien skal flytte sammen. De har begge en funktionsnedsættelse, så Christian skal på jagt efter en handicapvenlig bolig. Anna og Sara har fået tvillinger og har brug for meget mere plads. De vil gerne skifte deres lejlighed på Nørrebro ud med et hus. Sarah vil allerhelst bo ude midt i en skov, mens Anna drømmer om kort afstand til København.
TV 2 har sikret sig rettighederne til den populære danske komedieserie Sunday med Melvin Kakooza i hovedrollen. Serien får nu nyt liv på landsdækkende tv – til stor glæde for både gamle og nye seere.
Har man endnu ikke haft mulighed for at følge med i Sunday, er chancen der nu. TV 2 Echo og TV 2 Play begynder at sende de efterfølgende sæsoner ugentligt fra 19. juli, og sæson 2 har altså så premiere den 26. juli. I alt består serien af fem sæsoner samt to afsluttende specialafsnit, som tilsammen udgør en form for sjette sæson.
Relanceringen sker i takt med, at FC Fredericia for første gang er rykket op i Superligaen – og netop den klub spiller en central rolle i Sunday. Serien handler om en ung mand, der bliver kastet ind i professionel fodbold, og meget af handlingen udspiller sig i og omkring FC Fredericia.
Samtidig er Melvin Kakooza, som selv er opvokset i Fredericia, i år blevet medlem af klubbens bestyrelse. Det gør timingen for gensynet med serien ekstra aktuel.
Sunday blev oprindeligt produceret som en YouSee Original i en periode, hvor selskabet satsede på egenproduceret indhold via tv-kanalen Xee. Da serien krævede et YouSee-abonnement, gik den dengang under radaren hos mange.
– Der er mange, der har sagt, at det var ærgerligt, at serien tidligere lå lidt gemt væk – så jeg er virkelig glad for, at den nu bliver mere tilgængelig, udtaler Melvin Kakooza på sin Facebook side.
Sunday – det handler den om
Fodboldklubben FC Fredericia er i krise og står til nedrykning fra 1. division. Cheftræneren Frederik rejser derfor til Kenya i et desperat forsøg på at finde en ny stjernespiller. Her møder han den godtroende Sunday, som han tilbyder en kontrakt, selvom Sunday aldrig har spillet fodbold.
I en verden, der befinder sig et uforudsigeligt og farligt sted, forbereder Casper sig på en egentlig tredje verdenskrig, mens Franks tredje verdenskrig foregår inden for hjemmets fire vægge.
Alt er eksplosivt. Der er krig på hjemmefronten, på vennefronten, men også på arbejdsfronten. Et familievenligt filmprojekt lavet i den nye tidsånd truer med at knække de gamle venner, Frank og Casper.
På trods af stor erfaring bliver livet kun mere og mere indviklet, og verdens forandringer gør det ikke nemmere for Frank og Casper at navigere, nærmere tværtimod. I løbet af denne sæson ryster flere fundamenter under dem!
Sæson ti byder på både genkendelig pinlighed og nye lag. Stadig morsomt. Stadig tåkrummende. Men med mere på spil.
I den nye sæson er der gode, gamle gengangere på rollelisten som Mia (Mia Lyhne), Fnug (Camilla Lehmann), fætter Andreas (Roger Kormind), Villum (Tomas Villum Jensen) og Carøe (Michael Carøe), men også helt nye ansigter.
Sæsonen markerer seriens 20-års jubilæum, for oprindeligt så havde ‘Klovn’ premiere tilbage i 2005.
Travis Block lever og kæmper i skyggerne. Som freelance håndlanger for staten er Block en farlig mand, hvis opgaver indebærer at redde undercoveragenter ud af problemer. Block opdager, at et hemmeligt program ved navn Operation Unity dræber almindelige borgere af grunde, som kun kendes af FBI-chefen Robinson. Han får han hjælp af en journalist, men fortid og nutid kolliderer, da hans datter og barnebarn bliver truet. Nu må Block redde dem, han elsker, og afsløre sandheden for at rette op på fortidens synder. Intet og ingen er i sikkerhed, når hemmeligheder skjules i Blacklight.
Kongens efterfølger’ er titlen på et helt nyudviklet dansk familieformat på TV 2 med skøre konkurrencer og masser af gode grin.
Portene åbnes nemlig til Rosenholm Slot, hvor der over otte programmer skal udkæmpes en benhård og latterligt urimelig kamp om kongemagten. I det nye underholdningsprogram ‘Kongens efterfølger’ indtager seks kendte danskere det historiske slot, kendt fra ‘Jul på slottet’, for at dyste i skøre konkurrencer, som hofmarskal Tobias Dybvad styrer med jernhånd. Alle kæmper de om guldmønter, privilegier og ikke mindst den ærefulde titel som ‘Den kongeste konge’.
Kampen om kongemagten står mellem seks modige og morsomme deltagere: Eva Jin, Mahamad Habane, Ibi Støving, Anders Grau, Oliver Stanescu og Puk Elgård.
Deltagerne kaster sig undervejs ud i 32 absurde prøvelser som ringridning med urimeligt ringe lanser, blindebuk med slottets smed og et særdeles udfordrende sækkeløb.
Et spil om magt
Hver dag venter der en række udfordringer, der leder til en afgørende kongeduel mellem den siddende konge og den efterfølger, der har optjent flest guldmønter. Den, som vinder kongeduellen, vinder en plads på tronen. Og der er jo sjovest på toppen.
Som konge får man privilegier og urimelige fordele i spillet om magten. Den siddende konge får nemlig ikke kun lov til at bestemme over sine undersåtter på slottet, han eller hun får også mulighed for at uddele ulemper til sine modstandere og forberedelsestid forud for dagens konkurrencer.
På den ottende og sidste dag venter den ultimative dyst, hvor kun én står tilbage som vinder af titlen som ‘Den kongeste konge’.
‘Kongens efterfølger’ er et originalt dansk format udviklet af produktionsselskabet Laud People, og alle otte programmer er optaget på Rosenholm Slot på Djursland.
Se med sammen med hele familien på TV 2 Play og TV 2 fra lørdag 26. juli.
Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder
Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen har hovedrollerne i den nye TV 2-dramaserie ‘Danefæ’.
Danefæ – det handler den om
Vi møder det arkæologiske power-couple Ester (Lene Maria Christensen) og Michael Toksvig (Anders W. Berthelsen) på deres sølvbryllupsdag. Hun har altid stået i skyggen af sin mand og arbejder på et lille, fynsk vikingemuseum, mens han er direktør for Nationalmuseet og Danmarks mest anerkendte arkæolog.
Da Ester gør et banebrydende fund, der viser sig at være et tusind år gammelt mordmysterie, spidser tingene til. Fundet kan potentielt ændre danmarkshistorien og være en bombe under Michaels store udstilling på Nationalmuseet om Harald Blåtand. Et opgør er uundgåeligt, og Ester vælger at kæmpe for sin sag i stedet for at stå i baggrunden, som hun plejer.
Et originalt værk
– ‘Danefæ’ forener på original vis et fascinerende mordmysterie fra vikingetiden med et nutidigt drama, da en dramatisk arkæologisk opdagelse truer med at omskrive historien og sætte både hovedpersonernes forhold og hele nationens selvforståelse på spil. Vi bliver i bogstavelig forstand taget med ned i vores allesammens fælles historie, hvor ligestillingsdebatten og gamle, indgroede magtstrukturer på underholdende vis bliver gjort relevante gennem konflikten mellem de to hovedpersoner. Og det gør ‘Danefæ’ til en fascinerende fortælling i en original arena, som vi glæder os meget til at præsentere for danskerne, siger Marlene Billie Andreasen, senior executive producer på TV 2.
Ud af sin mands skygge
Seriens hovedforfatter, Lars K. Andersen, siger:
– Historien om Ester handler om et menneske, der langt om længe skal stå ved, hvem hun er, og tage sig selv alvorligt. Det har dog omkostninger for Ester at træde ud af sin mands skygge og kæmpe for det, hun tror på, da hun kommer på sporet af et fund, der potentielt kan ændre hele den danske selvforståelse. Min ambition er at lave en serie, der siger noget om at være menneske i den tid, der er lige nu, om vores land og den historie, vi er rundet af.
– ‘Danefæ’ er en varm og underholdende fortælling, der i sin kerne handler om et ægteskab, der ændrer sig fuldstændigt. Samtidig byder serien på et nyt blik på vores fælles historie, og vi inviterer bogstaveligt talt danskerne med ind – og ikke mindst med ned – i den fascinerende proces, det er at grave i fortiden, siger seriens producere, Stinna Lassen og Claudia Saginario fra Uma Film.
Mere om hovedrollerne
ESTER (Lene Maria Christensen)

Ester er 52 og deltids-arkæolog. Hun er ansat på det lille fynske vikingemuseum, Ladby, hvor hendes primære opgave er at registrere de mange hundrede detektorfund, der kommer ind. Det er hun i virkeligheden overkvalificeret til, men Ester har aldrig forstået at møve sig frem. Hun gør tingene i sit eget tempo. Hun er tæt med sønnen Storm, men knap så meget med datteren Liva, der af sind ligner sin far. Ester mødte sin mand, Michael, på studiet, og de er hinandens modsætning. Hun er indadvendt og grundig, han er udadvendt og generaliserende. Ester har været hans evige hjælper i forhold til udstillinger på Nationalmuseet, hans bøger og afhandlinger og opgaverne i hjemmet. Men nu er hun klar til at ændre tingene, for gennem de seneste år har hun brugt hver ledig time til at forberede et stort fynsk udstillingsprojekt om virkelighedens vikingetid, ikke med fokus på de voldelige togter men i stedet på de almindelige mennesker. Alt er klar til, at Esters liv og karriere tager et kvantespring.
MICHAEL (Anders W. Berthelsen)

Michael Toksvig er 57 og direktør for Nationalmuseet. Han er arkæolog ligesom Ester, men der stopper deres ligheder også. Michael er berømt som hele Danmarks Mr. Viking, en elsket mediepersonlighed, som har populariseret vikingetiden til hele befolkningen. I deres unge år var Michael og Ester rundt på en del udgravninger rundt omkring i verden. Det var her, parret grundlagde deres arbejdsfællesskab, hvor Ester, ud over at passe børnene, stod for research og arbejdet med kilderne, og Michael var den, der vinklede, rettede det endelige arbejde til og lagde navn til et voksende antal anerkendte afhandlinger og bøger. Michael elsker Ester højt og ved vel knapt, hvad han skulle stille op uden hende. På Nationalmuseet leder og fordeler han, er i tæt kontakt med kulturministeren og holder skarpt øje med sin souschef, Christian Svendsen, der er producent på den store, prestigefyldte Harald Blåtand-udstilling, som snart skal åbne.
LIVA (Fanny Leander Bornedal)

Liva er 24 og Ester og Michaels ældste barn. Hun har studeret til landskabsarkitekt og har de seneste år kæmpet for at få en permahave op at stå på Østfyn. Livas tidlige opvækst i forskellige lande, hvor hendes forældre var på udgravning, har givet hende et globalt sind – og et engagement i klimakampen. Hun er tæt knyttet til sin far, som hun deler temperament og ærgerrighed med. Men hun er endnu for meget oppe i hovedet og for lidt nede i kroppen til, at hun har fået sin permahave til at løbe rundt. Det er til dels hendes egen fejl. Hendes tendens til solorytteri har jaget de andre, der oprindelig var med til at grundlægge haven, væk for længst. Nu har hun ryggen mod muren økonomisk set, men hun er af natur optimist ligesom sin far og overbevist om, at hun har tiden på sin side.
STORM (Carl Tange)

Storm er snart 17 og står over for sin 10. klasses-eksamen på en efterskole i Nordjylland. Han blev sendt på efterskole for at forbedre en ikke særligt prangende afgang fra 9. klasse – og for at komme væk fra et lidt bekymrende hashmisbrug sammen med skatervennerne i Nyborg. Modsat sin storesøster er Storm ordblind og mere kreativ end boglig. Han slår sig på sin fars akademiske værdier og lidt buldrende maskulinitet, men stortrives sammen med sin mor. Selv om han egentlig er langt mere åben og livlig end Ester, har de et tæt forhold. Langt hen ad vejen er han emotionelt forkælet, men han er også svær ikke at holde af. Han er charmerende og sødmefuld og sjov.
BITTEN (Birthe Neumann)

Bitten er 77 og tidligere købmand. Hun havde en butik ved hovedvejen ovre i Ullerslev, først sammen med sin mand, men efter hans død alene. Der har været en del mænd i tidens løb, men der er ikke nogen, der skal bestemme over Bitten. Hun er slagfærdig og temmelig bramfri, men hendes egentlig ret grove kommentarer er også rundet af et fynsk sind, så man skal ikke lægge så meget i det. Andet end at hun et eller andet sted altid mener, hvad hun siger. Hun er glad for, at Ester og Michael kom hjem til Fyn og bosatte sig. Hun er virkelig glad for Michael, som hun kan slappe af med. Det er værre med Ester. Hende har Bitten aldrig forstået. Hun var da dygtig i skolen, mere end dygtig, men hun var også underlig og altid alene med sine bøger. At det alligevel er gået så godt for Ester, tilskriver Bitten svigersønnens indflydelse. Hun priser sig lykkelig for, at Michael kom ind i Esters liv.
Optaget flere steder i Danmark
Ud over Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen medvirker blandt andre Birthe Neumann, Fanny Leander Bornedal, Carl Tange, Petrine Agger, Jakob Cedergren, Tina Gylling, Youssef Hvidtfeldt med flere.
Lars K. Andersen er hovedforfatter på ‘Danefæ’, og serien bliver instrueret af Dagur Kári. De seks afsnit er optaget flere steder i Danmark – i Jylland (Jelling), på Fyn (Ladby ved Kerteminde, Syddansk Universitet samt Nord- og Østfyn) og på Sjælland (Fredensborg og Nationalmuseet) og produceres for TV 2 af Uma Film ved producerne Stinna Lassen og Claudia Saginario. Marlene Billie Andreasen er TV 2 senior executive producer, og serien er støttet af Public Service Puljen/DFI, FilmFyn samt Nordisk Film & TV Fond.
Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.
Sport på TV 2 Play i juli 2025

I juli går TV 2 vanen tro i gult. Løbet begynder lørdag 5. juli i Lille og holder sig alle tre uger inden for Frankrigs grænser, inden rytterne rammer afslutningen på Champs-Élysées i Paris søndag 27. juli.
På årets barske rute venter talrige udfordringer som blandt andet legendariske bjerge som Hautacam, Tourmalet, Col d’Aspin, Mont Ventoux og en bjergenkeltstart på Peyragudes. 18. etape med sine 5500 højdemeter og afslutning på Col de la Loze tegner til at blive løbets kongeetape.
Har du Britbox via TV 2 Play? Her er juli premiererne
Britisk krimiserie fra 2022 efter romaner af Peter James.
Den pligtopfyldende kriminalkommissær Roy Grace og makkeren Glenn Branson efterforsker brutale mord i den britiske kystby Brighton. Samtidig plages Grace af sin kones mystiske forsvinden for seks år siden.
Grace har givet sit liv til politiet, men alligevel har hans sammenstød med sin chef, ACC Vosper, holdt hans karriere tilbage gennem årene.
Der er 4 nye sager der skal løses i den nye sæson 2
Læs mere om de sager herunder:
Looking Good Dead opens with a young woman’s body being found butchered in Brighton, reminding Roy Grace of his own missing wife and her unsolved fate. Elsewhere in the city, when Zack Bryce finds a USB stick left on a train, he simply tries to do the right thing and return it to its owner. But this attempted act of kindness makes him the sole witness to that same vicious murder. Learning that Zack has made a statement to Grace’s team, the killers have to act. But when they plan the murder of the Bryce family, it’s not just revenge — it’s entertainment.
Not Dead Enough sees Grace and Branson investigating the murder of wealthy socialite and patron of local charities, Katya Bishop, wife of a prominent Brighton entrepreneur, played by ex Doctor Who actor Arthur Darvill, who becomes the main suspect in the investigation. The Bishops seem to have a charmed life until Grace digs deeper behind the respectable facade and discovers all is not what it seems. Doing so, however, places him unknowingly in grave danger.
In Dead Man’s Footsteps, Grace leads the inquiry into the discovery of a woman’s skeletal remains in an old storm drain, believed to be the wife of a failed Brighton conman, who died several years prior in a plane crash. Grace must retrace the man’s steps in the years before his death, which leads him on a murky trail through the world of Brighton’s oldest crime families but it’s not only on the professional front that Roy is chasing ghosts.
When in Dead Tomorrow a body is dredged up from the seabed of the English Channel it initially appears a burial at sea gone wrong, but a strange incision on the victim soon points to something very sinister. When two more bodies are found, news spreads like wildfire through Sussex and Grace begins to unearth that this is part of an altogether more chilling design, one which forces him to confront the question of just how far anyone would go to save the ones they love.
Søster Bonifatius’ tro på Den Almægtige matches kun af hendes passion for retsmedicin. Hendes evner til detektivarbejde er uvurderlige for politiet i Great Slaughter, som står over for flere mysterier. Hovedparfumøren fra et berømt duftdynasti bliver fundet død, en berømt organist bliver myrdet midt i en melodi, og en kult-sci-fikonvention tager en dyster drejning, da en af gæsterne bliver kidnappet.
Året er nu 1955, og chefinspektør Sullivan og fru Devine er kommet tættere på hinanden, siden vi så dem sidst – noget, der ikke er gået fader Brown og Brenda forbi. Med en farlig madfest, en virkelig forbrydelse på en krimifestival og en landsbyrivalisering med dødelige konsekvenser, er der rigeligt for gruppen at se til. Og da hans gamle ven søster Boniface bliver rodet ind i et mord på en kunst- og håndværksmesse, må fader Brown bevise hendes uskyld – før det er for sent



