Nyt på TV 2 Play December 2025
December byder traditionen tro på faste indslag, der er Alletiders Juleshow, Året der gak, De største øjeblikke og De kongelige øjeblikke. Der er andet juleunderholdning med Trine Gadebergs juleshow, Linde på Langeland i julehumør , 24 stjerners julekalender og årets nye julekalender Valdes Jul – Vintermiraklet.
Der er ny sæson af serien Dag & nat og Årgang 0 følger op her 25 år senere i Årgang 0 forever.
Det kan du se i december på TV 2 Play
December bliver igen fyldt med kendte danskere, kaos og kærlige konkurrencer, når Melvin Kakooza åbner dørene til Danmarks hyggeligste julehytte i anden sæson af ’24 stjerners julekalender’
Hvordan får man for eksempel julegaver ned i skorstenen, når man rider på en glad julegris? Hvordan danser man ‘støvledance’? Og hvordan laver man flæskestegssandwich i mørke?
Det er blot nogle af de konkurrencer, som de kendte skal dyste i, når de i hvert afsnit kæmper om at fortsætte helt frem til juleaften, hvor den sidste deltager kan kalde sig årets julestjerne 2025.
Det er selvfølgelig fra 1. december på TV 2 Play og TV 2 Echo.
De er med i 24 Stjerners julekalender 2025 - klik her
Andrew Moyo er tv- og radiovært og i øjeblikket en del af værtsholdet på ‘Go’ Morgen Danmark’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Cecilie Stenspil, 46 år
Åbn
Cecilie Stenspil er skuespiller kendt fra blandt andet ‘Livvagterne’ og ‘Badehotellet’, og så er hun storesøster til skuespiller Simon Stenspil, der også deltager i programmet. Foto: Per Arnesen / TV 2
Simon Stenspil, 42 år
Åbn
Simon Stenspil er skuespiller og har både spillet med i musicals, film og tv-serier som eksempelvis ‘Dicte’. I 2018 vandt han sammen med Asta Bjørk sæson 15 af ‘Vild med dans’. Foto: Per Arnesen / TV 2
May Lifschitz, 30 år
May Lifschitz er dansk-argentinsk skuespiller og transkønnet model. Hun er kendt fra Netflix-serien ‘Warrior Nun’ og DR-serierne ‘Yes No Maybe’ og ‘Orkestret’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Zelma Feldman Lewerissa, 29 år
Zelma Feldman Lewerissa er uddannet antropolog, men kendt som vært, skuespiller og model. Hun har været vært på datingprogrammet ‘Se mig, hør mig, elsk mig’. Foto: Per Arnesen / TV 2
John ‘Faxe’ Jensen, 60 år
John ’Faxe’ Jensen er tidligere fodboldspiller- og træner og er blandt andet kendt for at have scoret åbningsmålet i EM-finalen i 1992. Han har blandt andet spillet for Brøndby IF og Arsenal og blev i 1987 kåre som årets spiller i Danmark. Foto: Per Arnesen / TV 2
Henrik ‘Store’ Larsen, 59 år
Henrik Larsen er en tidligere dansk fodboldspiller, der i sin karriere spillede for Lyngby BK og F.C. København. Han vandt EM med herrelandsholdet i 1992, hvor han blev turneringens topscorer. Foto: Per Arnesen / TV 2
Maise Njor, 57 år
Maise Njor er en dansk journalist, forfatter og tidligere chef for livsstilsmagasinet Eurowoman. Hun har udgivet flere bøger, blandt andet sin debutroman ‘Michael Laudrups tænder’, som hun skrev i samarbejde med journalist og forfatter Camilla Stockmann. Foto: Per Arnesen / TV 2
Glenn Bech, 34 år
Glenn Bech er forfatter og psykolog og har senest deltaget i tv-programmet ‘Spillet’. Med sin prisbelønnede roman ‘Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ fra 2022 satte han klassekamp på dagsordenen. Foto: Per Arnesen / TV 2
Ibi Støving, 50 år
Ibi Støving er model, skuespiller, tv-vært og sanger. Hun har været vært på et hav af programmer og blev særligt kendt, da hun bød velkommen i ‘Paradise Hotel’ og senere ‘Date mig nøgen’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Jeppe Ølgaard, 26 år
Jeppe Ølgaard er youtuber og influencer og deler sit liv med sine godt 130.000 følgere på Instagram og 260.000 abonnenter på Youtube. Foto: Per Arnesen / TV 2
Lucas Christiansen, 25 år
Lucas Christiansen er en dansk influencer og deltog i DR-programmet ’Døm vores forhold’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Louise Brink, 32 år
Komiker Louise Brink havde sit første soloshow i 2024. Senest har hun været en del i medierne, da hun under et stand-up show beskyldte komikeren Jonatan Spang for angiveligt at have skrevet til hende, da hun var 15 år. Foto: Per Arnesen / TV 2
David Minerba, 22 år
David Minerba er en dansk-italiensk komiker og musiker. Han er en del af komiker- og musikerduoen Dopeman & Lapello, som har produceret sketches på TikTok. Derudover kunne man opleve ham i 9. sæson af ’Stormester’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Michael Schøt, 45 år
Michael Schøt er komiker og tekstforfatter til produktioner på Nordisk Film og DR, hvor han ofte laver sjov med politik og samfundsemner. Han er desuden medejer af comedy-klubben Comedy Zoo i København. Foto: Per Arnesen / TV 2
Stephanie Karma Salvarli, 35 år
Stephanie Salvarli er bedst kendt som Geggo og blev kendt tilbage i 2011, da ‘Familien fra Bryggen’ første gang rullede over skærmen. Hun har desuden medvirket i ‘Paradise Hotel’ og ‘Divaer i junglen’. I dag er hun influencer, podcastvært og forfatter. Foto: Per Arnesen / TV 2
Philip May, 36 år
Philip May er realitydeltager og har været med i ‘Paradise Hotel’, ‘Divaer i junglen’, ‘Dagens Mand’ og ‘Til Middag Hos’. Han deltog desuden i sæson 21 af ‘Vild med Dans’, hvor han dansede med Camilla Dalsgaard. Foto: Per Arnesen / TV 2
Emma Thomsen, 30 år
Podcaster Emma Thomsen er bedre kendt som ”Akavet Emma”. I sin podcast inviterer hun kendte danskere ind til ærlige og grænseoverskridende samtaler. Foto: Per Arnesen / TV 2
Helene Bülow, 25 år
Influencer Helena Bülow er kendt fra TV 2-programmet ‘Ja, jeg er dværg’, hvor hun viser indhold om sit liv fra sine 120 centimeter høje perspektiv. I 2024 var hun nomineret til Echo-prisen i kategorien ‘Årets forbillede’. Foto: Per Arnesen / TV 2
Sissal, 30 år
Sissal Niclasen er en færøsk sanger, som vandt Dansk Melodi Grand Prix i år. Derudover har hun været med i denne sæson af ‘Vild med dans’, hvor hun dansede med Eugen Miu. Foto: Per Arnesen / TV 2
Kok Hannah Grant, 43 år
Hanna Grant er kok og laver blandt andet mad i ‘Go’ Morgen Danmark’. Hun har udgivet flere kogebøger og arbejder til dagligt med opskriftsudvikling og madfotografering. Foto: Per Arnesen / TV 2
Charlotte Stang, 38 år
Charlotte Stang er pædagog og blev kendt, da hun medvirkede i ‘Forræder – Ukendt grund’, der netop er slut. Foto: Per Arnesen / TV 2
MC Clemens, 46 år
MC Clemens, hvis borgerlige navn er Clemens Legolas Telling, er en dansk rapper, sanger, producer, teaterinstruktør og tekstforfatter. Han brød igennem i 1997 med albummet ‘Regnskabets Time’ og har siden vundet flere priser. Foto: Per Arnesen / TV 2
Sebastian Aagaard-Williams, 37 år
Sebastian Aagaard-Williams er sanger og skuespiller og nok mest kendt for at være en del af boybandet B-Boys og en af hovedrollerne i julekalenderen ‘Jesus & Josefine’. Han har sidenhen medvirket i flere serier og er i dag tilknyttet Mungo Parks ensemble. Foto: Per Arnesen / TV 2
TV 2s julekalenderunivers vender tilbage i december, når “Valdes Jul – Vintermiraklet” får premiere 1. december. Serien følger igen Valde og hans ven Tala i et nyt eventyr fyldt med magi, farer og venskab.
I den nye sæson vender seerne tilbage til den juleglade familie på Egebjerggård, som er klar til at åbne det traditionsrige julemarked. Valde, der nu er Skovens Vogter, forsøger at mestre sine nye evner og får støtte fra sin ven, ulveskifteren Tala. Men farerne lurer i skoven, og da en mystisk skikkelse begynder at jagte væsner, bliver Vogteren Valde i tvivl om sine egne evner.
Gensyn og nye ansigter
Som i den første sæson spilles Valde og Tala af Sander Løkke Borg og Flora Augusta. Der er også gensyn med Julius Stage Melchiorsen som Valdes ven Anker og Ida Skelbæk-Knudsen som klassekammeraten Celine.
Henrik Vestergaard vender tilbage som Valdes far, Ulver Skuli Abildgaard som morfaren, Lærke Winther som Karoline, Morten Brovn som Hermansen og Anders Mossling som nissen Rang. Amalie Dollerup spiller Valdes mor, Malou, mens rollen som lillesøsteren Rita varetages af Lia Balestero.
Blandt de nye ansigter i universet er Sebastian Jessen som eventyreren Holger Rasmussen, May Lifschitz som det magiske væsen Huldren, Jesper Groth som trolden Rulle og Afshin Firouzi som Mato, lederen af ulveskifterne. Desuden medvirker Ina-Miriam Rosenbaum, Helle Bo og flere.
“Valdes Jul – Vintermiraklet” er skrevet af Jesper Fink, Thomas Porsager og Christian Bengtson og instrueret af Morten BH. Serien er produceret af Cosmo Film med Andreas Bo Bræmer og Michel Ryddeskov som producere, mens Ann-Alicia Thunbo Ilskov er TV 2’s senior executive producer.
Den første julekalender om Valde blev vist på TV 2 i 2023.

Årets lågekalender fra TV 2 er illustreret af Marie Priem, og overskuddet går som altid til børnene på Julemærkehjemmene.
Samlekort og samlealbum
Ingen jul uden samlealbum og -kort, og årets samlealbum, der er illustreret af Charlotte Selvig Svensen, indeholder en masse sjove ting som lege og opskrifter. Albummet kan købes fra 31. oktober i føtex, Bilka og BR og koster 40 kroner, og som noget nyt går fem kroner for hvert solgt samlealbum til Julemærkefonden.
Og fra samme dag – 31. oktober og frem til juleaften – får man en pakke med tre samlekort for hver 100 kroner, der handles for i føtex, Bilka eller BR. Er man bosat på Bornholm, Ærø eller Samsø kan man købe samlealbum og få udleveret samlekort i Netto. (så længe lager haves).
Den klassiske Beck-serie er tilbage med sit 53. kapitel, og denne gang bliver sagen dybt personlig for en af gruppens egne. Da præsten Tolle bliver fundet omkommet i en brand i Jeriko menighedskirke, står Beck-gruppen over for en kompleks mordefterforskning, hvor intet er, som det ser ud til.
Kirkens anden præst, Ellen Bengtsdotter Dahl, viser sig nemlig at være en barndomsven til Alex. Pludselig bliver sagen ikke længere kun en professionelt opgave, men et møde med fortiden, der vækker gamle minder og følelser til live.
Mens efterforskningen skrider frem, må Alex balancere mellem sin rolle som politibetjent og de personlige bånd, der truer med at påvirke hendes dømmekraft. Grænsen mellem det private og det professionelle bliver stadig mere udvisket – og konsekvenserne kan vise sig at blive alvorlige.
Kandis har år efter år siden 1989 præsteret at fylde store sportshaller med begejstrede og festklare danskere. Danmarks mest populære og folkekære danseorkestre invitererede i maj 2025 til koncert i Bella Arena i København og det blev optaget til visning på TV 2 Charlie, der viser koncerten 5. december.
Det oser af kærlighed, fællessang og god stemning der løfter taget med hits som ‘Lonnie fra Berlin’, ‘En lille ring af guld’ og ‘Hotel Himmel’.
Med udgivelsen af dokumentaren “Kandis for livet” i 2021 oplevede gruppen et markant spring i medieopmærksomhed. De gik fra at være et navn hos den brede befolkning til også at blive taget under seriøs behandling af kultureliten og de nationale medier.
Det populære satireshow ‘Året der gak’ giver værtsstafetten videre til skuespiller Merete Mærkedahl og komiker og tv-vært Martin Johannes Larsen. Showet bliver optaget mandag 24. november og kan ses lørdag 6. december på TV 2 Play og TV 2 Charlie.
Når ‘Året der gak’ fejrer 2025 og hylder satiren, bliver det med et nyt værtspar og humor i absolut topklasse. Efter tre succesfulde år med PLATT-FORM i front er det nu Merete Mærkedahl og Martin Johannes Larsens tur til at føre det traditionsrige gallashow på TV 2 Charlie videre. Og faktisk har Merete Mærkedahl allerede stået på selvsamme scene.
– Jeg har medvirket i ‘Året der gak’ et par gange, da jeg arbejdede i Cirkusrevyen, så det bliver sjovt at stå i front denne gang og være med til at belyse årets gang med både alvor og humor, siger Merete Mærkedahl. Hun glæder sig især til at arbejde sammen med Martin Johannes Larsen.
– Han har en dejlig underspillet humor og en lune, og så tager han heller ikke sig selv så højtideligt. Han er god til at lave fis med sig selv, ligesom jeg selv synes, jeg er.
Også Martin Johannes Larsen er begejstret over at skulle dele værtsrollen med Merete Mærkedahl.
– Jeg glæder mig til at teame op med skønne Merete, for mig er det altid spændende at udforske nye konstellationer i de projekter, jeg kaster mig ud i. Jeg ser frem til at hylde det forgangne år på en satirisk, men også kærlig måde. Og hvis der er et show, der kan det, så er det ‘Året der gak’, understreger Martin Johannes Larsen og fortsætter:
– Så jeg tror godt, at vi kan love, at det bliver et godt show. Ej, faktisk tror jeg ikke, jeg VED, at det bliver et fremragende show!
Aftenens store priser
Tre priser skal uddeles i løbet af gallaaftenen: ‘STORM-prisen’, ‘Årets yndlingsoffer’, der uddeles i samarbejde med SVIKMØLLEN, og ikke mindst ‘Årets store smil’, som hylder den, der fik os til at grine lidt ekstra i 2025. Glæd dig til masser af underholdende øjeblikke, satiriske skarpsindigheder og varme tilbageblik lørdag 6. december på TV 2 Play og TV 2 Charlie.
TV 2 Play har her 10. december tilføjet en ny serie i deres C More sektion. Det er serien The Rainmaker der er en dramaserie baseret på John Grishams bog.
The Rainmaker – det handler den om
The Rainmaker følger Rudy Baylor, en nyuddannet advokat, som mister sit job på sin første arbejdsdag hos et velanset advokatfirma. Han ender i stedet hos et lille firma drevet af Jocelyn “Bruiser” Stone, der arbejder med personskadesager.
Rudy tager en sag om et dødsfald under hospitalsbehandling — en konflikt, der stiller ham over for både sit gamle firma og mere magtfulde kræfter. Det er dermed en klassisk “David mod Goliat”-historie med personlige intriger og moralske dilemmaer i centrum.
Serien er fornyet med en sæson 2.
En prinsesse, der fyldte 18 år og valgte en kontroversiel t-shirt. En kronprins, der er i gang med at uddanne sig militært. Og en konge, der var på en halv-politisk mission, da han i foråret besøgte Grønland.
Det er blot nogle af nedslagspunkterne i årets udgave af ‘De kongelige øjeblikke’, hvor Natasja Crone sammen med Ulla Terkelsen og Jakob Steen Olsen gennemgår den danske kongefamilies år.
Du kan komme med i de kongelige gemakker mandag 15. december på TV 2 og TV 2 Play
Selvom året nærmer sig sin afslutning, udvider TV 2 nu sit danske fiktionsudbud med dramaserien Den gode stemning, som kan ses fra mandag den 15. december på TV 2 og TV 2 Play. Serien er oprindeligt produceret for Viaplay i 2024 og har tidligere været tilgængelig i blandt andet England, Australien, USA og Tyskland — men får nu endelig dansk premiere.
Ifølge TV 2’s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard, er købet en del af kanalens ambition om at styrke udbuddet af dansk kvalitetsfiktion og sikre, at stærke danske produktioner finder deres publikum.
‘Den gode stemning’ er en stærk fortælling om, hvad misbrug gør ved vores nære relationer. Det er en serie om tillid, svigt, håb og kærlighed og en fortælling om menneskers samhørighed.
Hvad handler Den gode stemning om?
I serien spiller Iben Hjejle og Pilou Asbæk søskendeparret Eva og Mads, der bor dør om dør med deres familier i København.
- Eva er arkitekt og har overtaget familiens arkitektfirma, som er i problemer – samtidig skjuler hun en hemmelig affære.
- Mads arbejder som musiklærer, men drømmer om at genstarte sin musikkarriere, mens han kæmper med et voksende misbrug.
Udadtil fremstår de som stabile familiemennesker, men indadtil kæmper de med destruktive mønstre og uforløste drømme. Serien er en fortælling om svigt, håb, kærlighed og konsekvenserne af misbrug i de nære relationer — og om den samhørighed, der stadig kan bestå.
Serien består af otte afsnit, som kan ses som dobbeltafsnit på TV 2 og TV 2 Play fra mandag 15. december til torsdag 18. december.
I dokumentaren Fuck up på fertilitetsklinikken sætter TV 2 fokus på sikkerheden på fertilitetsklinikker.
En DNA-test afslører, at Søren ikke er far til sine voksne tvillinger. Men drengene er blevet til på en fertilitetsklinik. Familien Nissen forsøger at få svar på, hvad der gik galt dengang. Hvem er tvillingernes biologiske far – og hvad er der sket med Sørens sæd?
Julen er landet på Valbyholm, så tag med forbi Stine, Jeff og alle de andre, når de gør klar til decemberhygge.
Julen er landet på Valbyholm, og Jeff fejrer højtiden med sit årlige besøg på julemarkedet, hvor han går all in på julelækkerierne. Sarah modtager kalendergaver fra Pyrus, og hjemme hos Stine har drillenisserne været på spil.
Hvem ville du tage med, hvis du skulle overvinde din værste frygt? I TV 2s nye realitykonkurrence ‘Fear Factor’ inviterer Ruben Søltoft fire kendte danskere og deres to nærmeste venner med på en uforudsigelig og sjov rejse ind i frygtens mørke. Hvem tør se deres frygt i øjnene, og hvem står tilbage som vindere?
Deltagerne kastes direkte ud i frygten, da højdeskræk, ild, vand og dyr sætter nerverne på prøve lige fra første øjeblik. Allerede nu finder de ud af, at ‘Fear Factor’ handler om at turde sammen, når alt i kroppen siger stop. Frygten er ægte – og det er panikken også.
TV 2 har løftet sløret for hvad der venter af nyt i december og blandt nyhederne er Årgang 0 forever, hvor du kan få et gensyn med 4 fra dokumentarserien, der er tilbage i to nye episoder.
TV 2 melder at du kan se frem til at møde Rachel, Mathilde, Stephanie og Christian, der alle står med begge ben placeret midt i 20’erne. Hvad drømmer de om, hvad laver de, hvor er de endt?
Mere end noget andet drømmer Mathilde om at blive gravid og gifte sig med sin kæreste. Stephanie er derimod blevet skilt og nyder livet som single, indtil hun får en alvorlig besked. Christians kolleger overrasker ham med gode nyheder, og i København kæmper Rachel med sin sidste universitetsopgave.
‘Dag & nat 2’ er anden sæson af Lone Scherfigs store hospitalsdrama, som nu skifter afdeling fra fødegangen til børneafdelingen. Serien har nu fået premieremåned, for TV 2 afsløre at den er på programmet i december 2025.
De to nye hovedroller som overlægen Linda og psykologen Lasse spilles af Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen.
Vi er tilbage på supersygehuset to år efter, vi forlod fødegangen. I den nye sæson følger vi både personalet og deres daglige arbejde på børneafdelingen, men også deres indbyrdes relationer og private udfordringer. Hver episode fortæller også afsluttede historier om de patienter, der bliver indlagt på afdelingen. Patienterne er børn, men hvert barn har mindst én af sine forældre med sig, så serien bliver også en relevant skildring af forældreskab, og hvad det kan indebære af kærlighed, afmagt, glæder og bekymringer.
– I den nye sæson vil jeg gerne belyse, betrygge og bevæge seerne. De mennesker, der arbejder på landets børneafdelinger, står hver dag med et kæmpe ansvar. De er et forbilledligt eksempel på noget af det bedste og mest næstekærlige, vores samfund kan mønstre, og serien er en hyldest til dem, siger Lone Scherfig, der er seriens hovedforfatter, showrunner og episodeinstruktør.
Seriens ambition er også at sætte fokus på nogle af de vilkår, vores børn vokser op under og måske bliver syge af i form af for eksempel overvægt, sukkersyge, psykiske problemer eller vanrøgt. Afdelingens ansatte kan måske helbrede patienterne, men ikke det samfund, der har skabt patienterne.
Udover de to nye hovedkarakterer, overlægen Linda og psykologen Lasse, der spilles af Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen, medvirker blandt andre Joachim Fjelstrup, Jens Jørn Spottag, Soheil Bavi, Osvald Windfeld og Mathilde Lundberg.
Fra første sæson er der gensyn med Katrine Greis-Rosenthal, Pål Sverre Hagen, Nicolai Jørgensen, Charlotte Munck, Mette Horn, Afshin Firouzi og Zelma Lewerissa.
‘Dag & nat 2’ er på otte afsnit og produceres af Nordisk Film og Creative Alliance. Hovedforfattere er Lone Scherfig og Nikolaj Scherfig, konceptuerende instruktør er Lone Scherfig suppleret af Henrik Ruben Genz og Ole Christian Madsen.
Malene Blenkov er producer for Nordisk Film, mens Pernille Bech Christensen, Marlene Billie Andreasen og Mette Heiberg er TV 2-executive producere, og Beta Film er international distributør.
TV 2 giver sit årlige årskavalkadeshow De største øjeblikke et markant nyt udtryk i år. Efter mere end et årti i Operaen rykker produktionen til Dansehallerne i København, hvor showet optages den 17. december – denne gang med publikum tættere på. Samtidig får programmet ny vært i form af TV 2’s internationale korrespondent Rasmus Tantholdt.
For Tantholdt bliver det et sjældent afbræk fra reportager i verdens brændpunkter, når han for en aften skal lede seerne gennem årets mest mindeværdige øjeblikke.
”Det er en helt særlig opgave at få lov at være vært på ’De største øjeblikke’. Jeg er vant til mindre glamourøse rammer, men her får jeg mulighed for at tage et skridt tilbage og være med til at samle trådene fra et år, hvor der er sket utrolig meget,” siger han.
Traditionen tro bliver programmet krydret med musikalske indslag. I år medvirker bl.a. APHACA, Christopher og HUGORM feat. Peter Sommer.
De største øjeblikke sendes mandag 29. december på TV 2 og TV 2 Play.
Et år med store begivenheder
2025 giver rigeligt at se tilbage på: Donald Trumps retur til Det Hvide Hus, fortsatte konflikter i Ukraine og Mellemøsten, et politisk intenst kommunalvalg herhjemme samt en række historier fra hele rigsfællesskabet – herunder øget amerikansk interesse for Grønland.
Ifølge Tantholdt handler programmet dog om mere end bare årets nyheder:
”’De største øjeblikke’ handler også om, hvem vi er blevet undervejs. 2025 har været dramatisk, men også fyldt med håb. Jeg tror, vi har brug for både perspektiv og eftertanke – og det håber jeg, at programmet kan give.”
Sport på TV 2 Play i December
- VM Håndbold
- Skomager Champ – Der er garanti for intens spænding og et brag af en folkefest i Sportsbyen Holbæk 27. og 28. december. Her kæmper de bedste danske keglebillardspillere om sejren ved Skomager Champ 2025.
- Final 4 – Juledagene byder på en kæmpe håndboldfest, når det er tid til kvindernes Final 4. Turneringen afvikles 29. og 30. december i Jyske Bank Arena i Odense.
Har du Britbox hos TV 2 Play?
Så kan du også se dette i december.
Det er december 1968. Nedtællingen til jul er i gang – og det samme er opsendelsen af Apollo 8’s månemission. Søster Monica Joan er overbevist om, at dette kan blive hendes sidste jul, og at hun ikke vil leve længe nok til at se mennesket gå på månen. Imens forsøger Shelagh og Dr. Turner at finde balancen i familielivet, men bliver foruroligede, da en pakke ankommer fra Mays mor i Hongkong. Søster Julienne kommer med et meget generøst tilbud om, at Colette kan flytte ind på Nonnatus House for overskuelig fremtid. Nancy er henrykt over at kunne tilbringe hver dag sammen med Colette og være mere til stede i hendes opvækst.
Marianne Dashwood bærer sit hjerte uden på tøjet, da hun forelsker sig i den charmerende, men upassende John Willoughby og ignorerer sin søster Elinors advarsel om, at hendes impulsive adfærd gør hende sårbar over for sladder og hentydninger. Elinor, der er mere følsom over for de sociale konventioner, kæmper for at skjule sin egen romantiske skuffelse, selv for dem der står hende nærmest. Vil søstrene lære, at fornuft må gå hånd i hånd med følelse, hvis de skal finde personlig lykke i et samfund, hvor status og penge styrer kærlighedens spilleregler?
Der er en fremmed i paradis – en ny efterforsker med en strålende samling af usædvanlige mysterier at løse. Don Gilet slutter sig til det solbeskinnede krimidrama som DI Wilson, en efterforsker med en meget personlig grund til at være på Saint Marie, men med en alvorlig mangel på sociale evner. Hans detektivevner bliver hurtigt sat på prøve i sagen om tre julemander, der findes døde under næsten umulige omstændigheder, et mord på en svævebane og et “rom”-tilfælde af forgiftning. Men Wilson har også sit eget mysterium at løse – et, der rammer meget tæt på hjemmet
Kan den nye efterforsker Mervin Wilson opklare det mystiske mord på julemændene? Don Gilet spiller hovedrollen som den nye kriminalkommissær, der står i spidsen for politiholdet på Saint Marie. DI Mervin Wilson gør et markant indtryk – han er knap nok ankommet, før han allerede forsøger at rejse igen. Som ægte londoner lægger han ikke skjul på, at han har svært ved livet på Saint Marie, og det varer ikke længe, før han kommer i konflikt med Selwyn og de øvrige betjente. Men et gådefuldt mordmysterie sætter hele holdets detektivevner på prøve: To julemænd er blevet myrdet, og en tredje har været mål for et drabsforsøg. Alle tre ofre blev skudt på samme tid med den samme pistol, men på helt forskellige steder. Hvordan kan det lade sig gøre?
Virdee fortæller historien om kriminalbetjent Harry Virdee, en dedikeret politimand, der er blevet fremmedgjort fra sin sikh-familie, efter at han giftede sig med Saima, en muslimsk kvinde. En magtkamp er ved at bryde ud i byens underverden, og politiet er ved at miste kontrollen over de rivaliserende bander, som nu kæmper åbent på gaderne i Bradford.
Da en ung narkohandler bliver myrdet, kommer Harrys pligt til at håndhæve loven på kollisionskurs med hans personlige forbindelser til medlemmer af de kriminelle grupper. Mens hans privatliv er ved at falde fra hinanden, må Harry finde ud af, hvem der står bag angrebene på folk omkring ham. Mens morderen holder hele byen som gidsel, indser Harry, at han får brug for hjælp fra sin svoger Riaz – en narkobaron, der styrer det største kartel i området. Tvunget sammen i en alliance, der kan ødelægge dem begge, står Harry over for et umuligt valg: Skal han redde sig selv og sin familie – eller redde sin by? Han kan ikke gøre begge dele.
Humphrey har hænderne fulde med en række juleinspirerede sager, mens Martha er optaget af sin egen hemmelige opgave. Med hjælp fra Anne, Zoe og en særlig gæst skynder hun sig for at få sin plan til at lykkes. Men med et væld af uventede besøgende, en stribe ferierelaterede forbrydelser, der skal opklares, og en rørende genforening i vente, er spørgsmålet, om holdet kan nå det hele – og stadig være klar til en afsløring, der kan ændre alt.
Kontorets julefest, som skulle have været den bedste nogensinde, tager en mørk drejning, da fire kollegaer vågner op og finder en fremmed død i swimmingpoolen ved deres villa. Kriminalinspektør Mervin Wilson (Don Gilet) og hans team finder mordvåbnet, men står måbende tilbage, da de opdager, at det var låst inde i en skuffe – på gerningstidspunktet tusindvis af kilometer væk fra gerningsstedet, i Swindon. Imens venter Mervin nervøst på at høre fra sin nyligt opdagede bror, hvilket forhindrer ham i at deltage i Saint Maries julefestligheder. Kan Mervin få styr på sin familiesituation og finde den rette juleånd – for sit teams og øens skyld?



