MånedsguidesSkyShowtime Nyt

Nyt på SkyShowtime Oktober 2025

Oktober bliver en spændende måned på SkyShowtime med både nye seriepremierer, fortsættelser af populære titler og en række film.

Du kan se frem til NCIS: Tony & Ziva, hvor Tony og Ziva er tilbage på skærmen og må gå under jorden i en intens jagt gennem Europa. Samtidig vender Jeremy Renner tilbage i den fjerde sæson af Tayler Sheridans anmelderroste dramaserie Mayor of Kingstown. Også The Cop. A New Chapter og den stærke true crime-serie Devil in Disguise: John Wayne Gacy har premiere i oktober.

På filmfronten kan seerne glæde sig til thrilleren Drop med Meghann Fahy og Brandon Sklenar samt horrortitlen Heart Eyes.

1. okt
Kan streames på SkyShowtime
Film Gyser
| 7.8 | 2017
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Chris er nervøs over at skulle møde sin kæreste Roses forældre, og hans bekymringer skal vises sig at være velbegrundede, da weekenden går fra slem til værre.

1. okt
Kan streames på SkyShowtime
Film Gyser
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I filmen PARANORMAL ACTIVITY: NEXT OF KIN, følger vi dokumentaristen Margot (Emily Bader). Hun rejser til et øde Amish samfund, hvor hun håber, hun vil møde sin mor, som hun mistede for lang tid siden og resten af sin familie. Her oplever Margot en lang række mærkelige begivenheder, og hun indser, at det Amish-samfund, der har budt hende velkommen muligvis gemmer på skumle hemmeligheder.

PARANORMAL ACTIVITY: NEXT OF KIN er instrueret af William Eubank og skrevet af Christopher Landon. Filmen har blandt andre Emily Bader, Roland Buck III, Dan Lippert og Henry Ayers-Brown på rollelisten. Filmen er produceret af Jason Blum og Oren Peli med Christopher Landon, Steven Schneider og Jenny Hinkey som executive producere.

6. okt
Kan streames på SkyShowtime
nails skyshowtime
Serie Drama / Komedie
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Nails fortæller historien om fire kvinder fra forskellige generationer og sociale baggrunde, der mødes tilfældigt i en neglesalon. Det, der starter som små, uforpligtende samtaler, udvikler sig til et finurligt og stærkt venskab – et fællesskab, der giver dem mod til at tage livets vigtigste beslutninger. Lina, Vanessa, Irene og Marilís lever alle med et konstant pres for at være “perfekte” i en verden fuld af forventninger. De repræsenterer nutidens kvindelighed – men også den kroniske stress og selvforglemmelse, der kan følge med. Sammen nægter de at acceptere den rolle, de er blevet presset ind i, og begynder i stedet at udforske, hvem de egentlig ønsker at være. Historien stiller spørgsmål ved vores ret til selv at vælge: Er vi blevet fanget i andres forventninger? Eller kan vi selv definere vores liv.

De tre episoder kan streames eksklusivt på SkyShowtime fra den 6. oktober, og der kommer en ny episode hver uge.

16. okt
Kan streames på SkyShowtime
The Cop. A New Chapter SkyShowtime
Serie Krimi
Seriepremiere | Ugentlige afsnit
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Glina vender tilbage til skærmen for første gang i 17 år og tager os med ud på hovedstadens gader, hvor drabsafdelingen i Warszawas politi konfronteres med voldelig kriminalitet, mord, menneskelig medfølelse – og fortidens spøgelser. I den nye sæson møder vi både velkendte og elskede karakterer, spillet af bl.a. Maciej Stuhr, Jacek Braciak, Anna Cieślak og Agnieszka Pilaszewska, mens nye karakterer introduceres og bringer fornyet energi til serien

17. okt
Kan streames på SkyShowtime
Film Gyser
| 6.1 | 2025
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Da “Heart Eyes Killer” slår til, bliver to kolleger, som arbejder over på valentinsdag, fejlagtigt vurderet til at have en romantisk relation af mystiske seriemorder, der ellers kun går efter par. Nu skal de bruge aftenen, hvor kærligheden fejres, på at slippe væk med livet i behold

18. okt
Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama / Krimi
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Fra 1972 til 1978 blev 33 drenge og unge mænd kidnappet, myrdet og begravet i krybekælderen under morderens hus – uden at nogen anede noget. I alle de år. Hvorfor? Han var charmerende og morsom. Havde et solidt, ærkeamerikansk job. Var en respekteret person i lokalsamfundet. Han arbejdede endda frivilligt som hospitalsklovn for syge børn.

Devil In Disguise: John Wayne Gacy blotlægger de gruopvækkende lag i Gacys liv, mens hans ofres hjerteskærende skæbner væves ind i fortællingen. Venner og familier deler deres sorg, skyld og traumer, og serien afdækker, hvordan systemets svigt, oversete advarsler og samfundets fordomme banede vejen for hans uhyggelige forbrydelse

25. okt
Kan streames på SkyShowtime
Film Drama / Thriller
| 6.1 | 2025
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Violet, enke og mor, skal for første gang i mange år på date. Da hun ankommer til den eksklusive restaurant, bliver hun er lettet over, at hendes date, Henry, er mere charmerende, end hun havde forventet. Men deres kemi begynder at forsvinde, da Violet begynder at blive terroriseret af en række anonyme beskeder på hendes telefon. Hun bliver bedt om ikke at fortælle det til nogen og følge instruktionerne, ellers vil den hætteklædte person, hun ser på overvågningskameraet, dræbe Violets unge søn og babysitteren. Violet skal gøre præcis som hun får besked på, ellers dør de. Hendes usynlige plageånds krav? Dræb Henry.

27. okt
Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama / Krimi
Seriepremiere | 7.7 | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Historien tager sin begyndelse efter Zivas formodede død, hvor Tony forlod NCIS-teamet for at tage sig af deres datter. Flere år senere viser det sig, at Ziva er i live – og hun fuldfører én sidste mission med NCIS, før hun bliver genforenet med Tony og deres datter Tali i Paris. I NCIS: Tony & Ziva fortsætter historien herfra: Tony og Ziva har opfostret Tali sammen, men da Tonys sikkerhedsfirma bliver angrebet, tvinges familien til at gå under jorden. På flugt gennem Europa forsøger de at finde ud af, hvem der er ude efter dem – og måske også at genopbygge tilliden mellem sig, så de endelig kan finde deres egen form for lykkelig slutning.

De tre første episoder kan streames eksklusivt på SkyShowtime fra den 27. oktober, og der kommer en ny episode hver uge.

30. okt
Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama / Krimi / Thriller
Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.1 | 2021–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Så er det tid til fjerde sæson af dramaserien Mayor of Kingstown. Serien, som har Oscar-nominerede Jeremy Renner i hovedrollen, får i den kommende sæson selskab af blandt andre Emmy- og Golden Globe-vinder Edie Falco.

Mayor of Kingstown er skabt af Oscar-nominerede Taylor Sheridan (Yellowstone) sammen med Hugh Dillon.

I den nye sæson står Mike (Renner) over for sin hidtil største udfordring. Magtbalancen i Kingstown er under pres, efter at de russiske kriminelle har efterladt et farligt tomrum. Nye spillere forsøger at tage kontrollen, hvilket tvinger Mike til at håndtere en blodig bandekrig, der truer med at opsluge byen. Samtidig må han beskytte sine nærmeste mod stigende farer og navigere i et konfliktfyldt forhold til en egenrådig ny fængselsinspektør – alt imens han kæmper med dæmoner fra sin fortid.

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Advokatserien Suits vendte tilbage i en ny udgave med titlen Suits LA i februar i USA. Serien fik dog kun den ene sæson men er du nysgerrig kan du se den på SkyShowtime fra 28. august.

Suits LA bygger videre på seriens kendte præmis om spændende retssager, magtspil og komplekse karakterrelationer. Serien introducerer et nyt hold advokater, der kæmper for retfærdighed i den glamourøse, men hårde advokatverden i Los Angeles.

Suits LA centrerer sig omkring Ted Black, en tidligere føderal anklager fra New York, der nu har skabt en ny karriere som advokat for Los Angeles’ mest magtfulde klienter. Gabriel Macht skulle gentage rollen som Harvey Specter i tre episoder i denne nye serie.

Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 9.2 | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Verdens mest karismatiske seriemorder er tilbage! Michael C. Hall genindtager sin i koniske rolle som Dexter Morgan i den længe ventede serie Dexter: Resurrection, der får eksklusiv premiere på SkyShowtime den 12. september. Serien samler trådene efter Dexter: New Blood og stiller skarpt på en mand, der forsøger at hele – og samtidig konfrontere sin blodige fortid.

Med Clyde Phillips (Emmy-nomineret) tilbage som hovedforfatter og producer, og stjerneskuespillere som Uma Thurman, Peter Dinklage og David Zayas på rollelisten, er der lagt op til en højspændt og følelsesladet genfødsel af det ikoniske Dexter-univers.

Dexter: Resurrection – det handler den om

Dexter: Resurrection finder sted i ugerne efter skudepisoden, hvor Dexter Morgan (Hall) blev skudt i brystet af sin egen søn. Han vågner op fra sin koma og opdager, at Harrison (Jack Alcott) er sporløst forsvundet. Det går op for Dexter, hvilket pres han har udsat sin søn for, og han sætter kursen mod New York City – fast besluttet på at finde ham og rede trådene ud. Men det er lettere sagt end gjort. Da Angel Batista (David Zayas) fra Miami Metro dukker op og stiller spørgsmål, indser Dexter, at hans fortid er ved at indhente ham. Mens far og søn forsøger at finde vej gennem deres eget mørke i byen, der aldrig sover, befinder de sig på mere gyngende grund, end de nogensinde havde forestillet sig – og deres eneste redning er at samarbejde.

Foruden Hall medvirker i Dexter: Resurrection Uma Thurman som Charley, David Zayas som drabsefterforskeren Angel Batista, Jack Alcott som Dexters søn Harrison Morgan, Ntare Guma Mbaho Mwine som Blessing Kamara, Kadia Saraf som kriminalbetjent Claudette Wallace, Dominic Fumusa som kriminalbetjent Melvin Oliva, Emilia Suárez som Elsa Rivera, James Remar som Dexters far Harry Morgan og Peter Dinklage som Leon Prater.

David Dastmalchian, Neil Patrick Harris, Krysten Ritter og Eric Stonestreet optræder desuden i gæsteroller som Gareth, Lowell, Mia og Al.

Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama / Krimi
Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.0 | 2022–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Sylvester Stallone vender tilbage som Dwight “The General” Manfredi i en tredje sæson af serien Tulsa King, der i Danmark vises på SkyShowtime.

Tulsa King har Sylvester Stallone i hovedrollen som Dwight “The General” Manfredi, en mafiamand  fra New York, der netop er blevet løsladt efter at have afsonet 25 år i fængsel. Da hans boss sender ham i eksil til Tulsa, Oklahoma, for at opbygge nye operationer, føler Dwight sig skubbet til side. Derfor beslutter han sig for at starte sit eget kriminelle imperium med sit eget crew.

I sæson tre vokser Dwights imperium, og det samme gør hans fjender og risikoen for hans crew. Nu står han over for sine farligste modstandere i Tulsa til dato: Dunmire-familien – en magtfuld old-money-slægt, der ikke spiller efter de gamle spilleregler. Dwight må kæmpe for alt, hvad han har opbygget, og beskytte sin familie.

Sæson 3 af Tulsa King har amerikansk premiere 21. September. Vi har endnu ikke nogen dato fra SkyShowtime Danmark.

Kan streames på SkyShowtime
Serie Thriller
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 6.6 | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Atomic er en tempofyldt actionserie spækket med sort humor, uforudsigelige øjeblikke og et konstant adrenalinrush. I centrum står Max (Alfie Allen) – en frisindet narkosmugler med forbindelser til Mellemøsten – og Mohammed (Shazad Latif), en mand på flugt fra sin mørklagte fortid og dem, der ønsker ham død. Da deres veje krydses midt i den libyske ørken, bliver de ufrivilligt trukket ind i et farligt spil: et venezuelansk kartel forsøger at smugle uran til en atombombe. Med hele verdens skæbne på spil må de to vælge, om de vil redde sig selv – eller redde menneskeheden.

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

Kilde: SkyShowtime presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard