MånedsguidesSkyShowtime

Nyt på SkyShowtime i September 2024

SkyShowtime er vanen tro hurtigt ude med deres streamingpremiere, så her får du, hvad du kan se frem til på tjenesten i september.

Der er premiere på komedie-drama tv-miniserien Douglas Is Cancelled der er skrevet af Steven Moffat. Der er sæsonpremiere på både sæson 2 af Tulsa King og Frasier.

På filmfronten kan du se frem til The Holdovers med Paul Giamatti og The Kill Room med Uma Thurman og Samuel L. Jackson

Filtrér oversigten

torsdag 5. september
5 sep 2024
00:05

Douglas Is Cancelled

Serie | Komedie | Seriepremiere | 7.0 | 2024
Læs omtale

Midaldrende og grå i toppen – nyhedsværten Douglas Bellowes (Hugh Bonneville) er en respekteret og erfaren programvært for Live At Six og en god fortæller, som elsker det liv, han har skabt sammen med sin kone Sheila (Alex Kingston).

Bag kulisserne har Douglas uophørligt behov for at blive bekræftet af sin medvært Madeline (Karen Gillan), der er yngre, teknisk kyndig og aktiv på de sociale medier. Douglas har status som et national ikon, der tilsyneladende ikke kan træde et skridt forkert, og han lever et privilegeret liv, indtil han kommer med en malplaceret vittighed ved sin fætters bryllup. Den bliver hørt af en af de andre gæster, der truer med at offentliggøre hans kommentarer på de sociale medier.

I den efterfølgende hysteriske digitale shitstorm bliver Douglas’ påståede taktløshed dissekeret og blæst ud af proportioner, hvor alle har en mening. Douglas kæmper for at slippe for meningsudvekslingerne og befinder sig i en kaotisk og uhåndterlig situation, men kan han regne med støtte fra sin agent og kollegerne? Hvad gør Douglas nu? Er han et offer for “cancel culture”? Med sine 2 millioner følgere – hvad er så Madelines motivation for at poste til støtte for Douglas? Ven eller fjende? Det er spørgsmålet.

søndag 15. september
15 sep 2024
00:05

The Inventor

Film | Animation | 5.7 | 2023
Læs omtale

The Inventor, der er skrevet og instrueret af Jim Capobianco, den Oscar®-nominerede forfatter af Pixar-hittet Ratatouille, er en stop-motion eventyrfilm om Leonardo da Vincis liv. Den umætteligt nysgerrige og enerådige opfinder Leonardo da Vinci forlader Italien til ære for det franske hof, hvor han frit kan eksperimentere, opfinde flyvende tingester, utrolige maskiner og studere den menneskelige krop. Der, i selskab med den frimodige prinsesse Marguerite, finder Leonardo svaret på det ultimative spørgsmål – “Hvad er meningen med det hele?”

onsdag 18. september
18 sep 2024
00:05

Tulsa King – Sæson 2

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.0 | 2022–
Læs omtale

SkyShowtime melder, at den meget ventede anden sæson af den populære originale serie Tulsa King, med Oscar-nominerede Sylvester Stallone i hovedrollen, vil være tilgængelig til streaming eksklusivt på SkyShowtime fra den 18. september.

SkyShowtime er klar med den officielle trailer og key art fra den stærkt imødesete anden sæson af Tulsa King med Oscar-nominerede Sylvester Stallone i hovedrollen. Soundtracket i den eksplosive nye trailer er en forsmag på den endnu ikke udsendte sang “Get By” fra den Grammy-nominerede countrystjerne Jelly Rolls kommende andet album. Jelly Roll spiller også en mindre rolle i den nye sæson

I sæson to fortsætter Dwight (Stallone) og hans hold med at opbygge og forsvare deres voksende imperium i Tulsa, men lige som de begynder at få fodfæste, indser de, at de ikke er de eneste, der ønsker at gøre krav på området. Med truende farer fra mafiaen i Kansas City og en meget magtfuld lokal forretningsmand kæmper Dwight for at holde sin familie og sit hold sikre, samtidig med at han holder styr på alle sine affærer. Desuden har han stadig uafsluttede forretninger i New York.

Tulsa King har også en utrolig ensemblebesætning, der inkluderer Martin Starr, Jay Will, Max Casella, Vincent Piazza, Tatiana Zappardino, Annabella Sciorra, Neal McDonough, Frank Grillo, Domenick Lombardozzi, Andrea Savage, Garrett Hedlund og Dana Delany.

Udover Taylor Sheridan, Terence Winter og Craig Zisk er Tulsa King executive produceret af David C. Glasser, Ron Burkle, Bob Yari, David Hutkin, Sylvester Stallone, Braden Aftergood og Keith Cox, og distribueres af Paramount Global Content Distribution.

mandag 23. september
23 sep 2024
00:05

Frasier – Sæson 2

Serie | Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 6.8 | 2023–
Læs omtale

Den nye sæson af Frasier fortsætter med at følge Frasier Crane (Kelsey Grammer) i næste kapitel af hans liv, efter han vender tilbage til Boston for at møde nye udfordringer, skabe nye relationer og – med håb – endelig opfylde en gammel drøm eller to.

I Frasiers anden sæson vender Dr. Frasier i et afsnit tilbage til sine radiorødder hos KACL i Seattle. Afsnittet vil indeholde tidligere annoncerede gæstestjerner, der træder ind i deres roller fra den originale Frasier-serie, blandt andre Dan Butler som Bob “Bulldog” Briscoe, Edward Hibbert som Gil Chesterton og Harriet Sansom Harris som Frasiers djævelsk uimodståelige agent, Bebe Glazer.

Ud over Grammer, medvirker Jack Cutmore-Scott som Freddy, Frasiers søn; Nicholas Lyndhurst som Alan, Frasiers gamle studiekammerat, der nu er universitetsprofessor; Toks Olagundoye som Olivia, Alans kollega og leder af universitetets psykologiske afdeling; Jess Salgueiro som Eve, Freddys værelseskammerat; og Anders Keith som David, Frasiers nevø.

Peri Gilpin vil også gentage den ikoniske rolle som ‘Roz Doyle’ som en tilbagevendende gæstestjerne, med den legendariske James Burrows, der vender tilbage for at instruere to episoder af den nye sæson.

Andre tidligere annoncerede gæstestjerner omfatter Rachel Bloom, Yvette Nicole Brown, Greer Grammer, Patricia Heaton og Amy Sedaris. Den legendariske instruktør James Burrows vender også tilbage for at instruere to afsnit.

Der frigives to afsnit på premieredatoen, derefter ugentligt

Første sæson af Frasier er i øjeblikket tilgængelig for streaming eksklusivt på SkyShowtime.

torsdag 26. september
26 sep 2024
00:05

The Holdovers

Film | Drama Komedie | 7.9 | 2023
Læs omtale

Den stærke historie om det usandsynlige bånd mellem en rebelsk studerende, en notorisk upopulær professor og skolens rektor, da de er alene på skolen i juleferien og hjælper hinanden med at forstå, at de ikke er bundet af deres fortid. Denne hjertevarme film har Golden Globe®-vinder Paul Giamatti, Oscar®-vinder Da’Vine Joy Randolph og det nye navn Dominic Sessa på rollelisten.

søndag 29. september
29 sep 2024
00:05

The Kill Room

Film | Komedie Thriller | 5.5 | 2023
Læs omtale

Patrice Capullo (Uma Thurman) har et stort problem. Hun tjener ingenting på sit kunstgalleri. Gordon Davis (Samuel L. Jackson) har et endnu større problem. Det er lukrativt at arrangere mord for mafiaen, men han og hans “kollega” Reggie har brug for en bedre måde at hvidvaske penge på. Ved et tilfælde mødes kunstverdenen og underverdenen hos Patrices narkohandler, og en plan tager form. Det eneste problem: Patrice har brug for noget, hun kan sælge. Reggie finder sin indre kunstner og maler et maleri, der straks bliver “solgt” til en uhørt høj pris. Da den bemærkelsesværdige pris for denne nye, mystiske kunstner bliver lækket ved et uheld, er “The Bagmans” kunstneriske karriere en realitet. Det tiltrækker opmærksomhed fra ikke mindst pressen og gør hans chefer i underverdenen urolige. Da Patrice, der troede, at de hvidvaskede penge fra narkotika, finder ud af Reggies sande profession, vil hun ud af det. Der bliver slået en handel af. Hun kan slippe fri, hvis hun dræber en berygtet russisk milliardær, der har været umulig at ramme i årevis. Heldigvis kender Patrice det eneste sted i verden, hvor de rige og magtfulde samles under ét tag uden beskyttelse. Kunstmessen i Miami. Spillet er i gang.

Der kommer også nye Paw Patrol afsnit 30. september

Kilde: SkyShowtime

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende,

DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.

På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard