Nyt på Prime Video Januar 2026
Januar på Prime Video byder på intense fortællinger – fra historisk krigsdrama til krimi og thriller. Der er premiere på den nye danske serie Slangedræber der følger Uropatruljens brutale metoder. Serien er Prime Videos første helt egenproducerede danske fiktionsserie og har Pilou Asbæk i hovedrollen.
Du får også endelig en ny sæson af thrillerserien The Nigh Manager med Tom Hiddleston. Måneden rundes af med den svenske VAKA, hvor en epidemi af dødelig søvnløshed forvandler Stockholm til et levende mareridt.
På filmfronten får du den norske Blücher, der er en film om oberst Eriksen og de mest dramatiske timer i Norges historie.
Premierer i januar 2026 på Prime Video
En film om oberst Eriksen og de mest dramatiske timer i Norges historie. Den 9. april 1940 er den 64-årige oberst kommandant på Oscarsborg. Eriksen mangler alt: mandskab, efterretninger og ikke mindst klare ordrer. Da et krigsskib dukker op i tågen, må han træffe et svært valg. Eriksen sænker skibet og forsinker invasionen af Oslo, hvilket redder kongen og regeringen. Eriksen blev en af Norges største krigshelt, men efter krigen blev han groft uretfærdigt behandlet af en militær kommission.
Prime Video har annonceret, at den tyske krigsfilm Der Tiger – internationalt kendt som The Tank – får global premiere den 2. januar 2026. Filmen blev den første tyske Amazon-original, der fik biografpremiere i hjemlandet, da den blev vist i udvalgte CineStar-biografer fra 18. september, før den nu rulles ud til mere end 240 lande og territorier.
Filmen er instrueret af Dennis Gansel og har David Schütter, Laurence Rupp, Leonard Kunz, Sebastian Urzendowsky og Yoran Leicher i hovedrollerne. Tilman Strauß og André M. Hennicke medvirker i biroller.
Hvad handler Der Tiger om?
Handlingen udspiller sig på Østfronten under Anden Verdenskrig i 1943 og følger en femmands tysk Tiger-tankbesætning på en hemmelig mission bag fjendens linjer.
Jo længere de bevæger sig østpå, desto dybere ender de i fjendtligt territorium — og i deres egne indre mørke afkroge. Under påvirkning af Wehrmachts methamfetamin forvandler missionen sig gradvist til en rejse direkte ind i krigens og menneskets mørkeste sider.
Efter en sæson, der slog mange rekorder, er Beast Games tilbage! Større, vildere og mere intenst end nogensinde. MrBeast har samlet 100 af klodens stærkeste konkurrenter og 100 af verdens skarpeste hjerner. “Stærk vs. Smart” skal kæmpe om en svimlende præmie på 5.000.000 dollars. Når deltagerne mødes i det ultimative sammenstød mellem hjerne og muskler, vil alliancer opstå og tillid brydes. Hver udfordring presser grænserne for menneskelig styrke, intelligens og strategi. Hvad ville du ikke gøre for 5.000.000 dollars?
Susanne Bier var instruktør på The Night Manager tilbage i 2016, der var baseret på bestselleren af John le Carré. Efter otte år er den kritikerroste krimiserie tilbage med helt nye afsnit.
De første tre afsnit får premiere søndag den 11. januar 2026, hvorefter et nyt afsnit udkommer hver søndag frem til sæsonfinalen den 1. februar.
Den første sæson blev nomineret til over 30 priser og vandt adskillige Emmy-, Golden Globe- og BAFTA-priser – herunder Bedste Skuespiller til Tom Hiddleston, som vender tilbage i rollen som den tidligere britiske efterretningsofficer Jonathan Pine. Den nye sæson følger Pine i en frisk og original fortælling, sat i nutiden, otte år efter sæson 1’s dramatiske finale.
The Night Manager – Sæson 2 – det handler den om
Jonathan Pine (Tom Hiddleston) troede, han havde lagt fortiden bag sig. Nu lever han som Alex Goodwin, en lavere rangeret MI6-officer, der driver en stille overvågningsenhed i London, og hans liv er behageligt uforstyrret. Men en tilfældig observation af en gammel Roper-mercenary en nat sætter gang i en kæde af begivenheder, der fører Pine ind i en voldsom konfrontation med en ny aktør: den colombianske forretningsmand Teddy Dos Santos (Diego Calva).
På denne farlige rejse møder Pine Roxana Bolaños (Camila Morrone), en forretningskvinde, der modvilligt hjælper ham med at infiltrere Teddys colombianske våbenoperation. I Colombia bliver Pine kastet dybt ind i en dødelig konspiration, der involverer våbenhandel og træning af en guerilla-hær. Efterhånden som alliancer splittes, må Pine kæmpe for at afsløre en plan, der truer med at destabilisere en hel nation. Med forræderi omkring hvert hjørne må han afgøre, hvem han kan stole på – og hvor langt han er villig til at gå, før det er for sent.
Ny rollebesætning og tilbagevendende stjerner
Sæson 2 byder på Diego Calva (Babylon, Narcos: Mexico) som Teddy, Emmy-nominerede Camila Morrone (Daisy Jones & The Six) som Roxana, Indira Varma (Obsession, Obi-Wan Kenobi) som Mayra, Paul Chahidi (Wicked Little Letters, The Serpent Queen) som Basil og Hayley Squires (Adult Material, Beau Is Afraid) som Sally.

Tilbagevendende stjerner inkluderer Academy Award-vinderen Olivia Colman (The Favourite, The Crown) som Angela Burr, Alistair Petrie (Sex Education, Rogue One) som Sandy Langbourne, Douglas Hodge (Joker, Black Mirror) som Rex Mayhew og Michael Nardone (Traces, Rome).
Den nye sæson er optaget i Storbritannien, Spanien, Columbia og Frankrig.
Sæson 1 af serien blev i sin tid vist på DR i Danmark.
20th Century Studios thriller-mysterie ‘Døden på Nilen’ er instrueret af Kenneth Branagh og Kenneth Branagh spiller selv med i filmen akkompagneret af cast med blandt andet Gal Gardot, Tom Bateman og Annette Bening.
Den er som navnet antyder det klassiske krimidrama som er baseret på Agatha Christies bog af samme navn – på engelsk ‘Death on the Nile’ – fra 1937. Den ikoniske krimiforfatters værker er blevet filmatiseret adskillige gange, og denne er altså en opfølger på Mordet i Orientekspressen fra 2017, som Kenneth Branagh også stod for.
Den excentriske detektiv Hercule Poirot får afbrudt sin ferie ombord på en glamourøs floddamper, da en ung arving bliver fundet myrdet. Detektiven starter sin søgen efter morderen og som altid, er alle under mistanke.
Prime Video har nu frigivet et klip og premieredatoen på deres nye danske fiktionsserie Slangedræber. Det er en ny intens dansk krimithriller skrevet og instrueret af Anders Ølholm (Shorta) og med Pilou Asbæk (Game of Thrones, Foundation) i hovedrollen.
På rollelisten finder man desuden prisvindende Lars Ranthe (Druk), Mira Obling (Dark Horse), Joey Moe (Fugleflugten), Joen Højerslev (Danefæ), Laura Christensen (Huset) og Ali Al-Bayate (Sommerdahl). Serien blev optaget i foråret i og omkring København og er nu i postproduktion.
Serien kommer i fire dele og vil får premiere 16. januar 2026.
Slangedræber – det handler den om
Slangedræber er en hæsblæsende krimithriller, inspireret af virkelige hændelser og giver et råt og nervepirrende indblik i en tid, hvor grænsen mellem lov og lovbrud ofte bliver udvisket, og hvor spørgsmålet om retfærdighed sjældent har et enkelt svar.
Serien følger Uropatruljens bedrifter, den mest berygtede politienhed i Danmarks historie. Københavns narkopatrulje, ledet af den karismatiske betjent Brian “Smiley” Petersen (Pilou Asbæk), er berygtet for sine ekstreme metoder og bryder ofte loven for at håndhæve den. Da en ung, kvindelig meddeler bliver brutalt myrdet, indleder en gruppe lovløse betjente fra Uropatruljen en krig mod et forbrydernetværk.
I serien spiller Joey Moe betjenten Deon Thomsen, der sammen med de andre Urobetjente navigerer i rigtigt og forkert, når de blender ind i gadebilledet for at finde kriminelle bagmænd.
Slangedræber er den første danske fiktionsserie fra Amazon MGM Studios og markerer et vigtigt skridt i den fortsatte satsning på dansk indhold, lyder det afsluttende i pressemeddelelsen.
“For mig er det altid en stor fornøjelse at arbejde på dansk og være med i en serie, der ligger så tæt på virkeligheden. At stå på de samme gader, hvor Uropatruljen faktisk opererede, gav en særlig autenticitet, som jeg kunne mærke helt ind i spillet. Samtidig er Smiley en rolle, der er utrolig spændende at spille. Han er karismatisk og kompromisløs, men også dybt problematisk, og jeg synes, serien tvinger én til at tænke over, hvor grænsen mellem ret og uret egentlig går.” siger Pilou Asbæk, som spiller hovedrollen Brian “Smiley” Petersen i serien.
Prime Video har offentliggjort de første billeder fra den kommende thriller Steal, der får global premiere den 21. januar 2026. Serien byder på Sophie Turner, Jacob Fortune-Lloyd og Archie Madekwe i de bærende roller og markerer endnu et ambitiøst bud fra Prime Video på højspændt britisk drama. Alle seks afsnit udkommer samtidig og bliver tilgængelige i mere end 240 lande og territorier.
Hvad handler Steal om?
I Steal følger vi Zara, spillet af Sophie Turner, der arbejder i pensionsinvesteringsfirmaet Lochmill Capital. En ellers almindelig arbejdsdag tager en voldsom drejning, da en gruppe bevæbnede røvere stormer kontoret og tvinger Zara og hendes kollega Luke (Archie Madekwe) til at udføre deres ordre. Snart står det klart, at der er tale om et kup i hidtil uset skala, rettet mod milliarder af pund i almindelige menneskers pensionsmidler.
Efterforskningen lander hos DCI Rhys, spillet af Jacob Fortune-Lloyd. Han er fast besluttet på at afsløre, hvem der står bag — og hvorfor nogen vil stjæle så enorme beløb. Men Rhys kæmper samtidig med en tilbagevendt spilleafhængighed, som truer med at underminere hans arbejde, mens han forsøger at navigere i de skjulte dagsordener, der omgiver forbrydelsen.
Bag serien
Steal produceres af Amazon MGM Studios i samarbejde med Drama Republic. Serien kommer fra executive producers Greg Brenman og Rebecca de Souza, mens Nuala O’Leary fungerer som producer.
Hvornår kan man streame Steal?
Steal har premiere onsdag den 21. januar 2026, hvor alle seks afsnit bliver tilgængelige eksklusivt på Prime Video. Serien udgives globalt i mere end 240 lande og territorier samme dag.
VAKA er en dystopisk thriller instrueret af Henrik Georgsson (Broen) med Aliette Opheim og Jonas Karlsson i hovedrollerne. Serien foregår i Stockholm og følger spredningen af en dødelig søvnløshedsepidemi. En falleret minister må balancere mellem at håndtere krisen og tage sig af sin søn, mens en ambulancesygeplejerske går langt for at redde sin kæreste. I mellemtiden beskytter en teenagepige naboens søn, efter at hans familie er bukket under for epidemien. Mens disse historier flettes sammen, griber panikken Stockholm og fanger dens indbyggere i et vågent mareridt.
Serien er skabt af Brynja Bjork, som også er hovedforfatter, med yderligere episoder skrevet af Pauline Wolff. VAKA er co-produceret af Amazon MGM Studios, Unlimited Stories, Sagafilm ehf og Skybound Entertainment, med økonomisk støtte fra Icelandic Rebate Incentive.
Serien er på 6 afsnit.
Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder
Prime Video offentliggjort den officielle trailer og nye billeder fra anden sæson af deres anmelderroste globale hitserie Fallout. Den længe ventede sæson på otte afsnit får premiere den 17. december 2025, med ét afsnit udgivet ugentligt frem til sæsonfinalen den 4. februar 2026.
Traileren viser actionfyldte sekvenser, muterede væsener, spændende afsløringer af nye skuespillere, Kumail Nanjiani og Macaulay Culkin, samt spændende mysterier på ødemarkens horisont. Den nye sæson tager fat efter første sæsons episke finale og tager publikum med på en rejse gennem Mojave-ørkenens ødemark til den postapokalyptiske by New Vegas. Sæson to får eksklusiv premiere på Prime Video i mere end 240 lande og territorier verden over.
Fallout er produceret af Kilter Films, med Jonathan Nolan og Lisa Joy som executive producers. Geneva Robertson-Dworet og Graham Wagner fungerer som executive producers, skabere og showrunners.
Sæson ét havde samlet mere end 100 millioner seere verden over og rangerer blandt Prime Videos tre mest sete titler nogensinde. Sæson ét kan ses på Prime Video.
Serien er baseret på det legendariske videospil Fallout og udforsker kontrasten mellem de privilegerede og de uprivilegerede i en verden ødelagt af atomkrig. To hundrede år efter apokalypsen tvinges beboerne i luksuriøse fallout-sheltere til at vende tilbage til et radioaktivt ødeland. Her møder de et brutalt og uforudsigeligt univers fyldt med vold, skæve karakterer og skjulte hemmeligheder.
Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.
Premier League på Prime Video i januar
Newcastle vs Chelsea | lørdag d. 20. december 13.00
Nottingham Forest vs Manchester City | lørdag d. 27. december 13.00
Brentford vs Tottenham Hotspur | torsdag d. 1 januar 20.30
Leeds vs Manchester United | søndag d. 4. januar 13.00
Burnley vs Manchester United | onsdag d. 7. januar 20.45
Manchester United vs Manchester City | lørdag d. 17. januar 13.00
West Ham vs Sunderland | lørdag d. 24. januar 13.00
Liverpool vs Newcastle | lørdag d. 31. januar 20.30



