Nyt på Prime Video i april 2022
På Prime Video kan du i april blandt andet se frem til All the Old Knives, der er instrueret af danske Janus Metz, Wolf Like Me og Outer Range.
Prime Video har netop løftet sløret for den nye serie, The Outlaws, der har premiere den 1. april.
The Outlaws er en komedie-thriller om en gruppe lovbrydere, der er blevet sat sammen for at udføre samfundstjeneste. Syv fremmede fra forskellige samfundslag er tvunget til at arbejde sammen om at renovere et nedlagt lokalcenter. Da en i gruppen bliver trukket ind i en farlig verden af organiseret kriminalitet, forenes de på måder, som ingen af dem troede var mulige.
Sammen med sin datter Emma (Ariel Donoghue) har enkemanden Gary (Josh Gad) slået sig ned i en forstad i Adelaide i det sydlige Australien. Emmas mor er gået bort, og både far og datter kæmper med at vedligeholde en relation til hinanden.
En morgen kommer Gary og Emma ud for en bilulykke, da en Jeep kører over for rødt og rammer direkte ind i deres bil. På siden af vejen får Emma et panikanfald efter sammenstødet, men heldigvis kommer jeepens fører, Mary (Isla Fisher), hende til undsætning, og formår at berolige hende på en måde, som Gary ikke er i stand til. Senere på ugen lærer Gary og Mary hinanden at kende over en date, men noget tyder på, at Mary er tilbageholden, og da hun bemærker, at timerne bliver sene, suser hun ud ad døren.
Mary har en mørk hemmelighed, som hun ikke vil dele med nogen, men efter et tilfældigt møde opdager Gary Marys hemmelighed og flygter. Alligevel bringer universet dem sammen gang på gang, og de kan ikke komme uden om, at en større kraft binder dem sammen.
Outer Range, med Oscar-nominerede Josh Brolin, har premiere den 15. april. Den første sæson af den originale serie inkluderer otte episoder med to episoder udgivet hver uge.
Outer Range handler om Royal Abbott (Josh Brolin), en ranchejer der kæmper for sit land og sin familie, og som opdager et yderst mærkværdigt mysterie ved Wyomings vilde landskab. Westernserie med overnaturlige mysterier og sort humor, der eksperimenterer med, hvordan man håndterer det ukendte.
Den britiske dramakomedie Ten Percent fra BAFTA-vinderen John Morton (kendt for Twenty Twelve, W1A) har premiere på Prime Video i morgen den 28. april. Serien er inspireret af den franske originalserie Dix Pour Cent, eller bedre kendt som Call My Agent. Ten Percent holder fast i følelsen fra den franske original, men foregår her på et talentbureau i London. Serien afspejler John Mortons unikke og britiske tone, men med nye perspektiver.
I serien medvirker Jack Davenport, Lydia Leonard, Maggie Steed, Prasanna Puwanarajah, Hiftu Quasem, Fola Evans-Akingbola, Rebecca Humphries, Harry Trevaldwyn, Tim McInnerny, Natasha Little, Edward Bluemel, Eleonore Arnaud og Jim Broadbent.
Der er også gæsteoptrædener af store stjerner som Helena Bonham Carter, Olivia Williams, David Oyelowo, Jessica Oyelowo, Dominic West, Emma Corrin, Kelly Macdonald, Himesh Patel, David Harewood og Clemence Poesy.



