Månedsguides

Nyt på Nordisk Film+ juli 2024

Du kan blandt andet se Ternet Ninja 2 i juli på Nordisk Film+, der også blandt andet byder på The Virtuoso med Anthony Hopkins.

1. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Sol over Danmark
Film Dansk / Komedie
| 5.4 | 1936
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

To nydelige (ridderlige!) unge mænd skal ud og køre i fars bil, og to kønne unge piger skal ud og cykle – Danmark rundt. De møder selvfølgelig hinanden, og sød musik opstår – i Gentofte, Nordsjælland, Løkken og på Skagen.

1936

2. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Præsten i paradis
Film Komedie
| 4.4 | 2015
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Kirken er smukt pyntet, de forventningsfulde gæster er samlet, brudeparret står klar til deres livs store øjeblik – kort sagt, alt er perfekt. Bortset fra én ting – hvor er præsten? Jo, den svenske præst på Phuket, Krister Hellstrand, er på vej, men han er voldsomt forsinket og i store problemer. Virkelig store problemer. Menigheden i den svenske kirke på Phuket gør ikke meget væsen af sig. De fleste gæster på øen ved ikke engang, at den findes, hvilket den lokale præst, Krister, er ret godt tilfreds med. Det giver ham mere tid til det, han holder allermest af – hasardspil, spiritus og kvinder. Men der er forandringer på vej – i et tempo, som Krister slet ikke kan forestille sig…

2015

3. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Naboerne
Film Dansk / Komedie
| 6.8 | 1966
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Gormsen, en sofistikeret tandlæge med hang til finkultur og sund mad, nyder sine weekender i landlig sommeridyl. Sandelund, en brovtende og småvulgær spøg- og skæmthandler, er hans kære nabo. De hader hinanden, og bruger, hvad der skulle være afslappende kvalitetstid, på en eskalerende nabokrig, der ruinerer dem – men fylder lommerne på deres beregnende købmand. han har nemlig fundet ud af, at der er godt salg i krigsmateriel denne sommer. Hvad mener du om en nabo, der slipper en flok køer løs i din have – vælter flagstangen ned i din morgenmad – kører din bil i havnen – og ender med at sprænge dit hus i luften?

1966

4. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Sonja
Film Drama
| 6.0 | 2018
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

“Sonja” er filmen om Sonja Henie, historiens største kunstskøjteløber, som beslutter sig for at tage til Hollywood i 1936 og blive filmstjerne. Hendes første film “Isens dronning” bliver årets største kassesucces, og sådan fortsætter det i lang tid. Nye film, halsbrækkende koreografier, spektakulære skøjteshows og endeløse fester, altid omgivet af kærester, beundrere, venner og familie. Det er en endeløs optur, men så sker det. Sonja bliver ældre og er ikke sød længere. Publikum svigter, og filmselskabet trækker sig. Hvordan skal hun klare sig denne gang?

2018

5. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Den gamle mølle paa Mols
Film Dansk / Komedie
| 6.6 | 1953
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

En ung smuk pige ankommer til Krogerød kro på Mols, og chokerer kroejeren ved at fortælle ham, at han er hendes far. Samtidig er kroen ved at miste sin spiritusbevilling, og derved er dens eksistens truet. Kroejeren fortæller pigen, at både han og hans kammerat fra soldatertiden har betalt børnepenge til hende, da ingen vidste hvem af dem, der var hendes rigtige far. Soldaterkammeraten er nu ejeren af den lokale mølle.

1953

5. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Nøglen til Paradis
Film Dansk / Komedie
| 4.3 | 1970
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Pastor Gudmund har stor succes med sin bibeskæftigelse – at sende turister til Sydeuropa. Men det giver ham også fjender, og værst af alle er frk. Kirkegård i kirkeministeriet. Så pastor Gudmund beder Skt. Peter om at få sendt en frelsende engel til hjælp – og hans bøn bliver hørt. Den dejlige engel er en himmelsk hjælp, og hun sørger bl.a. for, at det eneste bevis for, at den gode pastor også kan falde for jordiske fristelser, bliver fjernet. Men da hun pludselig meddeler omgivelserne, at der er et forhold mellem hende og pastoren, kokser det hele, og Gudmund beder hende forsvinde derhen, hvor engleharperne spiller – og hans bøn bliver straks hørt. Men det ærgrer ham nu alligevel godt og grundigt. Og hvordan får han den eventyrligt dejlige engel tilbage…?

1970

6. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Ternet Ninja 2
Film Animation / Dansk
| 6.8 | 2021
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Ternet Ninja vender tilbage – i et nyt hylster. Den kyniske legetøjsgigant Phillip Eberfrø er ved at slippe for straf, og uskyldige børn er i fare. Jagten på hævn og retfærdighed genoptages sammen med 13-årige Aske. De to flankeres af både Sirene og Askes papfar Jørn, der går all in på sin nyeste opfindelse: en fordøjelsesapp. Evigt lækkersultne Sune er også med – og selvfølgelig Askes (uundværlige) onkel Stewart, der som altid spreder hygge i familien.

2021

7. jul
Kan streames på Nordisk Film+
The Misfits
Film Action
| 4.5 | 2021
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

End ikke et topsikret fængsel kan holde på Richard Pace, en international mestertyv. Men hans dristige flugt og vilde biljagt, hvor han slipper væk fra FBI og politiet, ender med, at han bliver samlet op af en moderne Robin Hood-bande, The Misfits. Den dygtige bande ledes af den excentriske og karismatiske Ringo, og medlemmerne overtaler Pace til at være med til århundredets kup. Planen er at stjæle guldbarrer til en værdi af flere millioner, som opbevares i en boks under et af verdens bedst sikrede fængsler. Fængslet er ejet af den lyssky forretningsmand Schultz, og guldet bruges til at finansiere terrorbevægelser rundtom i verden. Ud over pengene er Pace også ude efter hævn over Schultz, som sendte ham bag tremmer. Vi følger tyvene lige fra L.A. til Abu Dhabi, og for at få held med deres forehavende må de benytte sig af kraftfulde køretøjer, falske identiteter, adskillige svindelnumre, kameler, sprængtoffer og kæmpeeksplosioner. Alt det, som The Misfits synes er sjovt.

2021

8. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Snushanerne
Film Dansk / Komedie
| 4.8 | 1936
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Snushanerne er et festligt, forrygende og spændende lystspil om to film-manuskriptforfattere – der helt har mistet inspirationen – og som sammen med en dejlig pige ved et tilfælde hvirvles ind i en smugleroperation af dimensioner.

1936

9. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Nowhere Boy
Film Drama
| 7.1 | 2009
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

John Lennon, en usikker teenagedreng i charmeforladte Liverpool. Splittet mellem kvinderne bag ham: Hans mor, der forlod ham, og tanten, der tog over. Rejsen ind i musikken og skæbnemødet med den unge Paul McCartney. Og den konstante flugt fra en fortid, som bliver ved med at komme tættere på…

2010

10. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Kidnapning
Film Børn / Dansk
| 5.3 | 1982
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Onkel Georg, Oscar, Anders og Lille Bertram skal kidnappe en rigmandssøn og forlange en hulens masse gysser af forældrene. Pærelet. Men som sædvanlig går det ikke helt som planlagt i denne skønne familiefilm.

1982

11. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Viva Villavejen
Film Komedie
| 5.0 | 1989
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Naboskænderier er fuldstændig uafhængige af tid og sted. De er selvantændelige og foregår med uformindsket styrke og intensitet, hvor end på kloden de implicerede måtte befinde sig. Som nu på Gran Canaria, hvor familierne fra Villaveien er draget på ferie og pludselig kommer lidt på kant med både hinanden, repræsentanten fra rejseselskabet og en hel det andre…!

1989

12. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Elvis Hansen - en samfundshjælper
Film Dansk / Komedie
| 3.5 | 1988
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Folkekomidie om familien Hansen, der pludselig befinder sig i en om ikke uventet, så dog ret så alvorlig krise, da de skal flytte fra en saneringsmoden ejendom på Nørrebro. Familiens overhovede og ustabile farmand, platuglen Elvis Hansen, spillet af Steen Springborg, forsøger at holde skruen i vandet og tag over hovedet ved midlertidigt at flytte familien til Charlottenlund. Dérude er man imidlertid ikke bekendt med tonen og stilen fra det københavnske bro-kvarter – og vice versa – så Hansens og deres stilfulde naboer løber ind i flere håndfaste overraskelser. Filmen lagde op til en fortsættelse, men det blev ved den ene farce, der utraditionelt for sin tid var produceret uden statsstøtte. Den kendte revy-direktør Jan Hertz instruerede løjerne.

1988

12. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Eventyrrejsen
Film Dansk / Komedie
| 4.7 | 1960
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

På en af de populære “eventyrrejser” til München, Tyrol, Rom og Venedig med flyvemaskine og bus samles et blandet selskab af forventningsfulde ferierejsende. Rejseleder Christensen søger hele turen at skabe fest om sin lille flok, og den tykke, glade fru Bertelsen og hendes stilfærdige mand er taknemmelige for det alt sammen, mens den snobbede fru Henningsen med den forkuede datter finder selskabet lidt for jævnt.

1960

13. jul
Kan streames på Nordisk Film+
2 ryk og en aflevering
Film Dansk / Familie
| 4.6 | 2003
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Det er røvsygt at gå i 1.G., så Jakob og vennerne Bo og Mikkel fordriver tiden på den lokale grillbar, i videobutikken og ikkemindst på fodboldbanen. Bo har talentet til en fodboldkarriere, men han er faldet i kløerne på den ældre og noget suspekte Jagger. Jakober vild med fodbold og store bryster, og han er forelsket i Mathilde, men hvad skal han vælge: Fodbold og venskab, eller pigen og sex og hvorfor kan man ikke få det hele på én gang?

2003

14. jul
Kan streames på Nordisk Film+
7 Days in Entebbe
Film Thriller
| 5.9 | 2018
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

”7 Days in Entebbe”, som er inspireret af virkelige begivenheder, handler om kapringen af Air France Flight 139 fra Tel Aviv til Paris i 1976 og den dristige redningsmission, den afstedkom. Terroristernes ultimatum udløber om en uge, så Israel må træffe en vigtig beslutning: Skal man forhandle eller iværksætte en tilsyneladende umulig redningsmission? ”7 Days in Entebbe” sætter spotlight på den sindsoprivende, menneskelige historie bag den globale krise, der skrev sig ind i historiebøgerne.

2018

15. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Penge som græs
Film Dansk / Komedie
| 5.1 | 1948
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Nationaløkonom og idealist P. Kronestrøm (Peter Mahlberg) forsøger at bøde for 30’ernes arbejdsløshed ved at sætte en mængde falske penge i omløb. Efter 8 års fængsel kommer han ud til en efterkrigstid, hvor problemer er inflationens pengerigelighed og markedets vareknaphed. Derfor ender han med at stjæle 15.000 Kr. Og sætte ild til dem.

1948

16. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Step Up 2: The Streets
Film Drama
| 6.2 | 2008
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Der findes et sted, hvor kun én ting betyder noget: dine moves. Velkommen til The Streets. En række af Nordamerikas hotteste dansere gør “Step Up 2 the Streets” til den ultimative street dance oplevelse fra USAs hippe dance-undergrund.

2008

17. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Tre engle og fem løver
Film Børn / Dansk
| 5.6 | 1982
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Tre engle og fem løver’ – den skønne Bjarne Reuter historie med familien, der altid er på jagt efter den næste fidus. Lille Bertrams noget blakkede familie, med onkel Georg i spidsen, vikles ind i en sag om kidnapning. Bag affæren står en gruppe hollandske kunsttyve. De har nemlig antaget en af Bertrams tegninger for at være et uvurderligt maleri.

1982

18. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Utøya 22. Juli
Film Drama
| 7.2 | 2018
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Spillefilmen UTØYA 22. JULI handler om dagen, vi aldrig glemmer, men har utrolig svært ved at forstå. En stor mængde fakta fra AUF’s sommerlejr 22. juli 2011 er allerede gengivet i retssager, bøger og medier, men de færreste af os ved meget om den ufattelige panik og forvirring, som opstod, eller de umulige valg, ofrene blev stillet over for. En terror som påførte så mange en frygt og sorg, de må leve med resten af deres liv. UTØYA 22. JULI er skrevet på baggrund af vidneberetninger og kendte fakta og skabt i tæt dialog med flere af de overlevende. Af respekt for ofrene og deres pårørende er karakterer og enkeltoplevelser opdigtede. I filmen møder vi Kaja (18) og hendes venner på sommerlejren og ser begivenhederne, som de kunne have set ud for nogen af de unge på øen. Filmen begynder med at de unge, som er chokerede over bombeangrebet i Oslo, beroliger deres pårørende med, at de er langt væk derfra. Den trygge atmosfære brydes, da der pludselig lyder skud. Så følger vi Kaja i hendes kamp for at overleve – minut for minut.

2018

19. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Reptilicus
Film Dansk / Scifi
| 3.6 | 1961
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Reptilicus er fra 1961 – og er Danmarks første og eneste science fiction-film i farver. (Der findes desværre ikke farvebilleder til filmen). Denne dansk/amerikanske samproduktion skal ses i lyset af den fantastiske popularitet, genren havde haft gennem 1950’erne i USA – og hvoraf flere i dag har opnået reel kultstatus. Historien er ikke ny, men den er så god, at den sidst har været brugt af Spielberg i 1993. Det, at videnskaben finder “noget”, som de kun har en svag mistanke om, hvad er, og som så vokser – helt uden for kontrol – har alle dage været go’ guf for fantasien. Med den samlede danske våbenmagts hjælp manes uhyret selvfølgelig i jorden. Men en ægte science fiction-slutning holder altid spørgsmålet åbent: Er den nu osse RIGTIG død?

1961

19. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Soldaterkammerater På Vagt
Film Dansk / Komedie
| 6.0 | 1960
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Under en øvelse kommer Knud væk fra sit kompagni. Heldigvis møder han 3 piger, som kører ham til kompagniet. Undervejs når han at forelske sig i den smukke franske pige, Nelle. I forvirringen glemmer han sit gevær i pigernes bil – og så er helvede løs for Knud. Men det daglige liv går videre – indtil en dag 7 af gutterne fra kasernen melder sig frivilligt til FN-styrkerne i Gaza. Her får de 7 spasmagere nok at se til – og til Knuds store glæde og forbavselse dukker Nelle op. Og denne gang har hun brug for Knuds hjælp…!

1960

20. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Overcoming
Dokumentar
| 6.4 | 2005
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Vejen til sejr går gennem lidelse og smerte, sådan gælder det inden for en af verdens mest krævende sportsgrene, cykelsporten. En brændende kærlighed til sporten, en ukuelig tro på at skabe den fuldendte rytter og en drøm om at opbygge verdens bedste cykelhold driver én mands ihærdige arbejde og kamp for at få succes.

2005

21. jul
Kan streames på Nordisk Film+
The Virtuoso
Film Thriller
| 5.0 | 2021
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

En iskold lejemorder med nerver af stål, skal opspore og myrde sit næste bytte for at klare sit udestående. Men den eneste oplysning, han har fået, er et tidspunkt og et sted – klokken fem om eftermiddagen. Intet navn, ingen beskrivelse, ingenting. Da virtuosen dukker op, er der flere mulige mål, deriblandt den lokale betjent. Virtuosen bringer sig selv i livsfare og begynder at jage byttet for at fuldføre missionen. Faren stiger yderligere, da et erotisk møde med en lokal servitrice truer med at afspore ham.

2020

22. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Lejlighed til leje
Film Dansk / Komedie
| 5.9 | 1949
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

De bedste folkekomedier har en eller flere aktuelle kommentarer til det samfund, de udspilles i. Satirisk, ironisk eller helt kontant. Her er bolignøden et helt håndfast problem for Eva (Lis Løwert) og Harry (Bjørn Watt-Boolsen). Hun er kontordame, han er journalist og Baldrian (Ib Schønberg) er villa-ejer med en lejlighed til leje. Hvis Eva og Harry lader som om de er gift, kan de begge få tag over hovedet. Denne snedige plan har jo nogle herlige, forudsigelige risikomomenter i sig. De udnyttes fermt af Emanuel Gregers i denne charmerende film med herlig musik af Kai Normann Andersen.

1949

23. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Bombay Dreams
Film Komedie
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Ebba er en helt almindelig teenagepige, der går til svømning, hænger ud med sine veninder og er lidt vild med Erik fra svømmeklubben. Men da hun en dag finder et brev, som hendes mor har gemt for hende, forandres alting. Brevet er fra hendes biologiske mor i Indien, og i smug begynder Ebba, sammen med sin bedste veninde, Camilla, at planlægge en utrolig rejse. De drømmer om eksotiske paladser og dansende sheiker og prinsesser, men rejsen til Indien bliver ikke helt det eventyr, som Ebba havde tænkt sig…

2004

24. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Far til fire i højt humør
Film Dansk / Familie
| 3.9 | 1971
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Onkel Anders og Lille Per har i en konkurrence vundet en campingvogn. Det er sommerferie, og vores familie drager i højt humør af sted til Jylland med der lille “hjem” på slæb efter bilen.

1971

25. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Magnus
Dokumentar
| 7.1 | 2016
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Som barn satte Magnus Carlsen sig et mål: Han ville være verdensmester i skak. Filmskaberne har filmet Magnus på hans rejse gennem ti år, med succes og modgang, personlige ofre, venskaber og ikke mindst en støttende familie. Filmen kommer tæt på en af verdens mest intelligente mennesker, og den viser, hvor langt du kan nå, bare du tør at gå dine egne vej og tænke anderledes.

2016

26. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Fængslende feriedage
Film Dansk / Komedie
| 5.5 | 1978
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Fire friske fyre, Henry, Toft, Tam, og Klausen, tager toget til Maribo, for at ende ved arresthusets port. Alle fire skal afsone en dom for spritkørsel. Man er lidt flov, men har dog hver især en fin forklaring på “uheldet”. Man er “næsten uskyldig” og derfor i sin gode ret til at få det bedste ud af den frivillige “ferie”. Ikke mindst takket være Frost, som viser sig at være en yderst liberal indstillet fængselsbetjent, bliver ugerne i Maribo arrest nogle festlige fængselsdage… – øh, Fængslende Feriedage.

1978

26. jul
Kan streames på Nordisk Film+
PIGEN I SØGELYSET
Film Dansk / Komedie
| 5.0 | 1959
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Ekspeditricen Jonnas liv bliver vendt på hovedet, da hun deltager i en skønhedskonkurrence. Snart vælter hun i tilbud fra showbusiness, og hendes forældre og kæreste ser til fra sidelinjen, mens hun hvirvles ind i en verden af glamour. Langsomt opdager hun dog, at glimmerlivet også har en skyggeside.

1959

27. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Ekko
Film Dansk / Thriller
| 5.9 | 2007
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Politimanden Simon har efter en skilsmisse mistet forældremyndigheden over sin 6-årige søn Louie . I desperation kidnapper Simon sønnen og tager ham med til Møn, hvor de skjuler sig i et tomt sommerhus. Simon ønsker bare at have en sidste ferie alene med sin søn. Men selvom alt umiddelbart ånder fred og idyl på overfladen, så bliver det tydeligt for Simon, at de ikke er alene i det store hus: Døre åbnes og ting flytter sig. Fortidens syndere vælter ind over ham og truer i bogstaveligste forstand med at tage magten fra ham og snart bliver han konfronteret med sit livs mareridt. Tilmed får de ufrivilligt selskab af en ung kvinde og intet går længere som planlagt.

2007

28. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Sicario
Film Thriller
| 7.7 | 2015
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Efter en idealistisk FBI-agent bliver rekrutteret af lederen af en taskforce til at forsøge at fange en narkobaron, begynder hun på en livsfarlig mission, som tvinger hende til at sætte spørgsmålstegn ved alle sine værdier – og som sætter hende op mod en skummel konsulent, som har andre, farlige mål.

2015

29. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Kidnapped
Film Dansk / Komedie
| 5.5 | 1935
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Lystspil med Ib Schønberg og Arthur Jensen som vennerne Basse og Lasse. De bor i kolonihaven ’Frydenlund’, hvor de skal passe på en 3-årig pige Connie, der er i fare for at blive kidnappet af nogle skumle, amerikanske gangstere. Motivet med de godmodige fjollehoveder mod de udspekulerede banditter er velkendt og med rette populært, især når Schønberg og Jensen folder deres uafviselige talenter ud – sammen med den ikke mindre populære ’Lille Connie’, som i filmen synger den uforglemmelige sang ”Æh,bæh,buh – det er sjov at være lille”, så der ikke er et øje tørt. Underholdende nostalgi for hele familien.

1935

30. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Step Up 3
Film Romantik
| 6.2 | 2010
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Alt hvad du tidligere har set, var kun begyndelsen! På college i New York møder Luke og Natalie danseren Moose, der ved siden af studierne står for det vildeste dance-crew i en nedlagt fabriksbygning. Og pludselig står de alle tre midt i et show-down, hvor kun en sejr tæller! De bedste dansere fra USA’s undergrund tørner sammen i et intenst battle i hele verdens street-hovedstad, New York. Den tredje Step Up-film bringer serien til nye højder med state-of-the-art koreografi, de største stjerner på soundtracket og dance-moves, der vil ændre dit liv for altid!

2010

31. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Jydekompagniet
Film Dansk / Komedie
| 5.4 | 1988
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Finn og Jacob møder hinanden på et overlevelseskursus i det danske vildnis. Jacob er privat detektiv og Finn er “et socialt eksperiment”, hvis sagsbehandler mener, at en tur i vildmarken vil være lige, hvad der skal til for at få Finn aktiveret. Han indlemmes hurtigt i Jacobs detektivbureau, og en avisanonce om en forsvunden pige sætter parret på sporet af deres første sag…

1988

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard