Månedsguides

Nyt på Nordisk Film+ i juli 2023

Juli måned på Nordisk Film+ byder som sædvanlig på klassiske danske film, som du kan hygge dig med i denne sommermåned. Du får også den danske Far Til Fire & Vikingerne fra 2020.

1. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Player
Film Dansk / Komedie
| 4.7 | 2013
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

De fleste vil opfatte det som en bonus at blivesendt et par dage til Sydfrankrig for at løse en rutinesag, men for den retskafne, ekstremt selvkontrollerende og lettere kedelige advokat Michael Helge (Rasmus Bjerg) er det nærmest en straf. Sol, sand & saltvand er ikke ting, der figurerer på hans Top-10-liste. Opgaven er umiddelbart en simpel skilsmissesag, men så snart Michael Helge sætter sine fødder på fransk jord, går alt galt. Han bliver franarret 10 mio. kr. af firmaets penge, og pludselig ser fremtiden knap så lys ud. Heldigvis møder han sin gamle ven, den letlevende gambler Theo (Casper Christensen), og sammen får de på ægte James Bond-manér lagt en plan for at få alle pengene tilbage… I Sydfrankrig kan alting ske… og det gør det!

2013

2. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Walking On Sunshine
Film Musical
| 5.4 | 2014
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Alle de største hits fra 80’erne er samlet i denne romantiske perle af en komediemusical, som udspiller sig på den skønne, italienske riviera. Taylor skal til sin søsters bryllup, men hun vil snart opdage, at brudgommen ikke er hvem som helst… Han er nemlig Taylors første store sommerforelskelse! Hvad vil der ske, når en gammel flirt får nyt liv? Og hvilken søster ender med at få den lækre italienske mand?

2014

3. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Mille
Film Dansk / Komedie
| 6.4 | 1937
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Er den medicinstuderende ”Klaus”, refrænsangerinden Mille og stuepigen Marie i virkeligheden én og samme person? De har i hvert fald ét fælles – de er meget betaget af professor Klitgaard – der ved alt om medicin og især om hjertets funktioner. Måske bortset fra sit eget.

1937

4. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Scoreturen
Film Komedie
| 6.7 | 2011
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Fra drengerøve til mandfolk på én sommer? Der er ingen lærere, ingen forældre, ingen penge og endnu færre chancer hos pigerne! Alligevel er fire drengerøve på vej på deres livs score-ferie i Kretas festparadis. Det bliver én for alle – og hver mødom for sig selv!! Glæd dig til sol, sommer, shots og skinny-dipping – og til filmatiseringen af Englands mest populære tv-serie, The Inbetweeners! Det har ikke været SÅ svært at score siden American Pie!

2011

5. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Rainfox
Film Dansk / Drama
| 3.4 | 1984
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

En træner beskyldes for at have dopet en hest, og da han selv begynder at efterforske sagen, får han ribbet op i en lang række skumle og betændte forhold blandt overklassens penge- og bagmænd…

1984

6. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Olsen Bandens Sidste Bedrifter (Norsk)
Film Komedie
| 6.4 | 1975
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Olsenbanden er på farten igen. Denne gang er det de eftertragtede Bedford-diamanter, der står for skud for Egon, Kjell og Benny. De skal skifte ejer på mistænkelig vis, og da slår Olsenbanden til igen og løser forviklingerne for sig selv. Igen gør de livet surt for kriminalbetjent Hermansen og alle andre, som forsøger at komme i vejen for dem.

1975

8. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Film Dansk / Familie
| 3.3 | 2020
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

I “Far til fire & Vikingerne” er den ellers så sammentømrede familie er i krise. Mie og Ole kan ikke længere holde ud at dele værelse, Søs er træt af at fungere som familiens reservemor, og Far har ikke det sædvanlige overskud til at tackle Onkel Anders’ særegne opførsel. Tilbage står Lille Per, som bare er ked af det hele. Onkel Anders tilmelder derfor familien et ophold på et familieterapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge. I selskab med børnenes feriegæst Olivia, tager familien afsted for at få styr på tingene. Med sig har de selvfølgelig også elefanten Bodil, hele familiens gamle krammedyr, som pludselig kommer til at spille en hovedrolle, da hun bliver inddraget i en af de ivrige terapeuters selvopfundne vikinge-øvelser. Og hjælper terapien ikke på sammenholdet, så sker der til gengæld noget, når det er Bodils liv der er på spil!

2020

9. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Crossing Over
Film Drama
| 6.7 | 2009
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Hver dag risikerer tusinder livet for at krydse grænsen til Amerika. De som klarer den, får en umulig tilværelse som illegal immigrant- i et land, hvor en opholdstilladelse er et spørgsmål om liv eller død. De som ikke klarer den, står ansigt til ansigt med immigra-tionsbetjent Max Brogan!

2009

10. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Det Ender Med Bryllup
Film Dansk / Komedie
| 5.5 | 1943
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Storfabrikanten, ingeniør Steen Andersen, er en mægtig mand. Et stort personale springer på hans mindste vink, han er vant til, at enhver af hans ordrer bliver udført, og han kender overhovedet ikke til at blive sagt imod. Men pludselig får hele hans regelmæssige tilværelse et grundskud, og årsagen er en ung yndig pige til hest i Dyrehaven. Steen Andersen har flere gange mødt hende på sine morgenrideture. Men hvordan kan han lære hende at kende?

1943

11. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Suite Française
Film Romantik
| 7.0 | 2014
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Den tyske besættelsesmagt har indtaget Frankrig. Året er 1940. I en idyllisk landsby er alt kaos, og det lille samfund forsøger at tage hånd om flygtningestrømmen og truslen fra de tyske styrker. Den unge Lucille savner sin mand, der er krigsfange hos besættelsesstyrkerne. Men pludselig viser en ny kærlighed sig fra den mest uventede kant. Et forhold som ingen i samfundet kan acceptere. Mindst af alle Lucilles kontrollerende svigermor!

2014

12. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Sådan Er De Alle
Film Dansk / Drama
| 1968
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Ebbe Langberg er Johannes, en ung musikstuderende, der er forelsket i Elisabeth (Tina Wilhelmsen). Hans ven, Herbert (Per Goldschmidt), mener med sit indgående kvinde-kendskab, at han kan forføre Elisabeth i løbet af få timer, hvis han lægger sig i selen. Det tager han og Johannes et væddemål på. Da Johannes taber, finder han sammen med ekspeditricen Solvei (Judy Gringer). Men hjertet er trods alt hos den, i denne sammenhæng, svage Elisabeth.

1968

13. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Den Sommer Jeg Fyldte 15
Film Familie
| 5.8 | 1976
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Peter, der var teenager i 50’erne, er nu voksen, og alt, hvad der skete den sommer, da han fyldte femten, er et minde i dag. Det er mindet om hans første møde med voksenverdenen, på godt og ondt. Hvem har glemt deres første kærlighed?

1976

15. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Lotto
Film Dansk / Komedie
| 5.2 | 2006
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Jørgen (Søren Pilmark) arbejder på en fabrik i provinsen og er formand for lottoklubben. En populær kollega og et godt menneske – faktisk bedre end de fleste, mener han selv. I årevis har arbejdskammeraterne spillet Lotto og i årevis har Jørgen også lige snuppet en kupon til sin kone Gitte (Ditte Gråbøl). En dag står han med en vinderkupon i hånden. Det er klubbens, og gevinsten er på 3,6 millioner. Men hvad nu, hvis det var Jørgen og Gittes private kupon? Det KUNNE jo godt have været deres? De ligner jo hinanden, sådan nogle Lotto-kuponer…

2006

16. jul
Kan streames på Nordisk Film+
My Little Pony: Filmen
Film Animation
| 6.1 | 2017
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Da den onde Stormkonge og hans håndlangere truer med at stjæle al magien i Ponyville, må de seks ponyer Twilight Sparkle, Applejack, Rainbow Dash, Pinkie Pie, Fluttershy og Rarity kaste sig ud på et fantastisk eventyr for at redde deres hjem. Et eventyr, der byder på masser af nye venner, men også udfordringer, som kun mod, magi og venskab kan løse.

2017

17. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Lykken Kommer
Film Dansk / Komedie
| 6.1 | 1942
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Ole og Jytte er velhavende – og fester meget. Så Oles drøm om at blive klaver-virtuos bliver festet væk. Efter endnu en fest går bølgerne højt. De bliver uvenner og vil skilles. Men den gode ven, højesteretssagføreren, foreslår, at de prøver at klare sig for et minimalt beløb om måneden samt de penge, de kan tjene. Og så starter de et helt nyt liv. De bliver dog trætte af de små kår og vil flytte tilbage til luksusvillaen og leve godt af deres mange penge igen. Men nu må sagføreren indrømme, at han har spekuleret deres penge væk, så de kan kun få det mikroskopiske beløb om måneden, der blev aftalt. Og oveni det hele fortæller Jytte, at hun er gravid. Denne nyhed får Ole til at vise sig fra en helt ny side.

1942

18. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Cockpit
Film Komedie
| 5.8 | 2012
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Piloten Valle har desperat brug for et nyt arbejde. Da han hører, at flyselskabet Silver Airlines søger en kvindelig flykaptajn, har han ingen betænkeligheder ved at hoppe i høje hæle og en pæn kjole og søge jobbet. Han låner sin søsters identitet mod et årsabonnement på en morgenavis. At pilotkollegaen Cecilia bliver forelsket i Valles nye, kvindelige jeg indgik dog ikke rigtigt i planen.

2012

20. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Uskyld
Film Drama
| 5.9 | 2012
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Janne møder William som hun var kæreste med som ung og forlader sin samlever for at tilbringe sommeren med ham. Da efteråret kommer bliver Janne ved en tilfældighed fundet langt inde i skoven. Hun er stærkt svækket og sammen med hende ligger der to døde mænd. USKYLD er historien om disse tre, om hvem de var og hvad de længtes efter.

2012

22. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Den Store Badedag
Film Dansk / Komedie
| 6.7 | 1991
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Gustav Adolf nærer stor beundring for sin far, Axel. Axel er en verdensmand der nok ved, hvordan alt hænger sammen. Da Gustav Adolf og hans mor får overtalt Axel til at tage på en badetur til stranden, går Axel virkelige ind for sagen. Han arrangerer det således, at hele ejendommen kan komme med. Gustav Adolfs syn på faderen får et alvorlig knæk i løbet af badedagen…

1991

23. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Limitless
Film Thriller
| 7.4 | 2011
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Eddie Morra er en useriøs forfatter med en seriøs skriveblokering. Men da han opdager pillen, der booster hjerneaktiviteten med flere hundrede procent, ændres alt. Med ét lever Eddie et high-speed overklasseliv med succes, penge og kvinder i en grad, der overstiger fantasien. Men succesen har en skyggeside, og snart er Eddie i større fare, end selv overmenneskelig tankekræft kan redde ham ud af…

2010

24. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Lynet
Film Dansk / Komedie
| 6.6 | 1934
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Peter Malberg spiller en arbejdsløs skuespiller med en snedig plan… Efter lange, trange tørketider uden jobs og mad på bordet henvender han sig til et filmselskab og udgiver sig for at være den netop undslupne boretyv, “Lynet”. Instruktøren øjner en unik chance for at skabe en sand filmsensation og tilbyder ham straks en fed filmrolle. Men det rigtige “Lyn” er lige om hjørnet…

1934

25. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Wisegirls
Film Krimi
| 5.8 | 2002
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Da superlækre Meg finder et job på en italiensk restaurant, bliver hun hurtigt venner med Kate og Raychel – to andre smukke servitricer. Hvad hun ikke ved er, at restauranten er ejet af mafiaen og fungerer som dække for lyssky narkohandel. Inden længe hvirvles Meg ind i en rå underverden, hvor hun presses til at tage del i den grove kriminalitet, og da politiet tvinger Meg til at skaffe beviser mod mafiaen, kommer hendes og venindernes liv for alvor i fare…

2002

26. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Himmel Og Helvede
Film Dansk / Drama
| 5.8 | 1988
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Maria har sin violin og sin far (Erik Mørk) som vigtige holdepunkter i sit liv. Hun kan hverken leve op til hans ambitioner eller finde sig selv i forhold til mændene, så hun bryder ud, lægger violinen til side og satser på et forhold til tjeneren Johnny (Ole Lemmeke), der dog hurtigt viser sig at blive en yderst kompliceret affære.

1988

27. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Hovedet Oven Vande
Film Drama
| 6.5 | 1993
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Det nygifte par Lene og Einar hygger sig på en smuk ø ved Norges sydlige kyst i sommerferien. De er helt alene, bortset fra Lenes barndomsven Bjørn, som holder til i en anden hytte på øen. En aften tager mændene på fisketur med planer om at vende tilbage næste dag. I mellemtiden får Lene besøg af Gaute, en tidligere elsker, som endnu en gang er fuld og søger trøst hos Lene. Men han falder ikke bare om i parrets dobbeltseng. Hjertet svigter, og næste morgen er han stendød. Lene bliver vækket af skibsfløjten, da mændene vender tilbage. Og hun ved, at Einar er sygeligt jaloux, så hvordan i alverden skal hun slippe ud af kniben?

1993

28. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Pigen Og Millionæren
Film Dansk / Komedie
| 6.6 | 1965
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Dirch Passer spiller den stakkels playboy-millionær Jens, der efter et ordentligt gok i hovedet vågner op med hukommelsestab. Jens kaster sig ud i jag – ten på sin fortid og rodes ind i den ene forvikling efter den anden. Masser af dejlige damer flokkes om ham, og en af dem siger, hun vil skilles fra ham – så alle muligheder står åbne.Er han en charlatan med en pige på hver finger eller en (mindre) godt gift ægtemand med masser af forpligtelser?Jens har alle muligheder – og han bruger dem .

1965

29. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Efter Brylluppet
Film Dansk / Drama
| 7.7 | 2006
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Jacob har viet sit liv til at hjælpe gadebørn i Indien. Da det børnehjem, han leder, bliver lukningstruet, får han et usædvanligt tilbud. En dansk forretningsmand, Jørgen, tilbyder ham en donation på 4 millioner dollars. Men der er visse betingelser. Jacob skal komme til Danmark. Og han skal deltage i Jørgens datters bryllup. Brylluppet bliver et skelsættende møde mellem fortid og fremtid, og det sætter Jacob i hans livs dilemma…

2006

30. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Red Lights
Film Thriller
| 6.2 | 2012
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Tør du tro dine egne øjne? Tom Buckley forsker i det uforklarlige, og han lever af at afsløre spirituelle fupmagere og synske svindlere. Da den legendariske Simon Silver efter 30 år vender tilbage til rampelyset som celeber clairvoyant, bliver Tom besat af at rive tæppet væk under ham. Hans ældre kollegaer forsøger at advare ham, men da er det allerede for sent. Tom har indledt en livsfarlig kamp mod en uovervindelig fjende!

2012

31. jul
Kan streames på Nordisk Film+
Besættelse
Film Dansk / Drama
| 6.1 | 1944
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Den midaldrende manufakturhandler Jens Steen er på vej til sit sommerhus ved Vestkysten for at slappe af. Helt alene. Imens er 20-årige Else Petersen på spanden – og hun vejrer en ferie med alt betalt. Med klassisk kvindelist fedter hun sig ind hos Jens Steen, der bliver besat af hendes skønhed og ungdom. Men da den lokale, jyske cykelsmed skruer op for charmen, kommer der kurrer på tråden. Og inden længe har Jens Steen en skandale på hånden, som han kun kan gøre ét for at undgå…

1944

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard