Nyt på Nordisk Film+ august 2023
Så er det tid til at kigge på premiere titler på Nordisk Film+ august 2023, hvor du udover danske film også får et par nyere amerikanske film som Inheritance og I Still Believe.
Rasmus Thomsen er tækkemand, men han er også kendt som egnens “kloge mand”. Det bryder hans søn Ulf sig ikke om. Han er nemlig selv ved at blive rigtig læge. Og distriktslægen haller gør også sit til at få lukket Rasmus Thomsens geschæft. En dag er uheldet ude. Rasmus fejlbedømmer en 6-årig drengs sygdom, og drengen dør på hospitalet. Ulf bryder med sin far, der nu er en nedbrudt mand. Han ønsker at tage sin straf, men får kun en betinget dom. I mellemtiden er Ulf blevet gift med dr. Hallers datter Lilli, og de har fået en lille pige. Men hun dør, og Lilli kommer ud i en psykose. Der er kun én, hun vil tale med, en hun altid har troet på og haft tillid til: Rasmus Thomsen. Endelig bryder Rasmus sin ensomhed og taler med Lilli. Og han hjælper hende – ikke som “den kloge mand”, men som et klogt og varmhjertet menneske…
1956
Vagn er en midaldrende mand, hvis liv er gået I stå. Han lever alene, passer sit arbejde og sin mor og så spiller han oldboys fodbold. På den årlige fodboldtur til Sverige bliver Vagn glemt på en tankstation. Da Vagn er en mand, der godt ved, at han kan glemmes, forsøger han ved den yngre og kiksede røver Johns hjælp, selv at indhente bussen. Det bliver en rejse, der langsomt men sikkert får Vagn ud af busken, og tilbage til livet.
2009
En kærlighed kan forandre dit liv. Et liv kan forandre verden. Fra skaberne af “I Can Only Imagine” kommer en inspirerende og uforglemmelig kærlighedshistorie. Genopdag kærlighedens mirakel i “I Still Believe”, som er baseret på den sande historie om den succesrige sanger Jeremy Camp.
2020
Den unge maler Peter møder en aften en sød ung pige på en meget dramatisk måde. I et jalousidrama affyrer pigen, Vera, et par skud mod en ven, hvor hun tilfældigt rammer Peter. Ingen kommer noget alvorligt til, så opstandelsen falder hurtigt til ro. Vera forklarer, at hendes ven har svigtet hende til fordel for en veninde, og af frygt for politiet overnatter hun hos Peter. Vera og Peter falder pladask for hinanden og bliver gift. Nu ser alt rosenrødt ud – men ikke ret længe. Veras søster flytter nemlig ind hos de nygifte – og så starter intrigerne…
1939
I “Bamse og heksens datter” møder Bamse, Ole Opfinder og Lille Hopsa en heksepige, der hedder Liva. Sammen med sin mor, Hatiora, er Liva flyttet ind i den mørke skov, tæt på hvor Bamse og hans venner bor. Livas største ønske er at få venner, for det er ikke let at være datter af en heks. Samtidig har Krøsus Mus (verdens mest griske gnaver) fundet guld i bævernes dæmning. For at kunne rive dæmningen ned og hugge guldet lokker han Liva til at trylle Bamse væk. Nu hvor Bamse er forhekset, er det op til alle børnene at stoppe Krøsus – og hvis det skal lykkes, er man nødt til at stå sammen. ”Bamse og heksens datter” er en eventyrfilm for børn, der fortæller, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden.
2016
John og René er midt i tyverne og lever i den samme hektiske storby, men på hver deres facon. John er den forsigtige type, der tuller rundt i en tryg og vanemæssig dagligdag med bopæl hjemme hos mor og fast arbejde. Men et indre undertryk rumsterer inde i ham – et tomrum som venter på at blive fyldt ud. Åbningen til et nyt liv bliver René. René er helt modsat John og lever hurtigt og hårdt og er fuld af små fi duser. De to mødes helt tilfældigt og John suges fascineret og forundret ind i Renés løbebane. Samtidig er der noget ved Johns forsagte ro, som drager René. Fælles for dem begge er en længsel efter et fællesskab, makkerskab, venskab og tryghed.
1983
Egon, Kjell og Benny, også kaldet Olsenbanden, kommer i den ene farefyldte situation efter den anden – fra skræmmende oplevelser i middelalderkældre, hvor genfærd går igen – til alletiders kup på Nationalteatret under det danske gæstespil “Elverhøj”. Det kan ikke beskrives. Det må ses!
1976
Skytten er et thriller-drama, hvori København holdes i et panisk jerngreb af en begavet, determineret snigskytte. Den nye danske regering har, stik imod sine valgløfter, annonceret olieboringer i Grønland, men da journalisten Mia Moesgaard forudsiger en voldsom offentlig reaktion på det miljømæssige forræderi, tager en enlig mand sagen i sin egen hånd. Hun skriver – han skyder! Demokratiets mareridt er en uhyggelig realitet – og nu er en målrettet snigskytte løs i Københavns gader…
2013
I en række karakterdrevne hændelser med New Yorks Little Italy som baggrund følger vi Charlie. Han er en af mafiaens små, ubetydelige medlemmer, som skal indkassere beskyttelsespenge. Charlies venner, Tony og Michael, er også tilknyttet mafiaen. Hans anden ven, Johnny Boy, er utilregnelig og er bedst at holde afstand til. Charlies hemmelige kæreste Teresa har epilepsi, og hende må han derfor også holde afstand til. Da Charlies onkel Giovanni tilbyder ham en restaurant – det første skridt op ad rangstigen – tvinges Charlie til at vælge mellem sin længsel efter magt, sin kærlighed til Teresa og sin pligt til at beskytte vennen Johnny Boy.
1973
I dette lystspil spiller Poul Reichhardt en ustyrlig komisk rolle som en operettehelt, der får at vide, at han skal have et barn med en pige, han halvvejs har slået ud af hovedet. Dette indgår i den historie, vi får fortalt omkring otte unge piger, der mødes til te. De har alle gået i skole sammen, og i en række udsnit fortælles om livet, som det former sig – eller har formet sig – for pigerne. Vi oplever deres skæbner, som knyttes sammen på en ejendommelig måde, og morsomme optrin veksler med alvor, for til sidst at samles i en overraskende afslutning.
1946
De to små øer, Hvenø og Birkø, ligger i en årelang strid med hinanden, og det skaber derfor store problemer, da tre unge mænd fra den ene ø forelsker sig i tre smukke, unge piger fra naboøen. Intet kunne være mere usandsynligt end et ægteskab øerne imellem – og da slet ikke tre! Men en dag finder man olie på den første ø – hvilket medfører en sand invasion af det amerikanske olieselskab, American Super Oil Company. Og så bliver hele det lille, søvnige samfund vendt fuldstændig op og ned…
1958
Ude i junglen var der engang to abefamilier: Weismüllerog Atillafamilierne. Lige så længe nogen abe kunne huske, havde de set skævt til hinanden. Og det havde alt sammen noget at gøre med en gammel krig og et hemmeligt våben. Men en dag mødes de to små aber, Hektor og Elvira, og sød abemusik opstår. Men hvis de to skal have hinanden, skal der ske ting og sager i junglen… og dét gør der!
1994
Jørgen er forelsket i og vil gifte sig med Aurora. Jørgens far synes det er den dårligste idé, han længe har hørt. Jørgen er generalkonsul-søn, Aurora er korpige. Faderen sætter en million på højkant, hvis de to unge kan tilbringe en måned sammen, uden at de skændes. Hvis de taber, skal Jørgen følge faderens anvisninger giftes med et passende parti. Alle kneb gælder…
1932
Maria og Henry nyder juledagene på hotellet i Sydthailand sammen med deres tre små børn. Men om morgenen den 26. december, hvor familien slapper af ved poolen, forvandles idyllen på et øjeblik til deres værste mareridt. Maria ser chokeret til, mens en mur af kulsort vand rejser sig uden varsel og brøler ustoppeligt hen over hotellets grund mod hende. Familien bliver splittet ad, og i løbet af et splitsekund er intet som før. Nu starter kampen for livet og for at finde hinanden igen… The Impossible er den sande historie om én families ultimative kamp for overlevelse, da tsunamien ramte Sydøstasien i 2004. Og det er en film, som vil få dig til at værdsætte livet og de kræfter, vi som mennesker finder, når vi ikke har nogen anden udvej!
2012
Den jurastuderende Peter Hasvig kommer ind i kredsen omkring den flyvske overklassepige Vera Bagge, som han betages af. Han dropper sin første kærlighed Ellen, en pige fra jævne kår. Under en vinterferie i Sverige, hvor Peter egentlig ikke har råd til at være med, er Vera mere interesseret i den festlige og charmerende Lesli. Peter erkender, at han ikke hører til i hendes miljø. Da han senere møder Ellen igen, står hun for at skulle giftes med en velhavende mand.
1969
Selma er journalist, 37 og et halvt år, aldringsprocessen er i fuld gang, og hun er bestemt ikke det sted i livet hun vil være. Men hun har en drøm, som godt nok er nedjusteret fra at blive Norges kronprinsesse til at få sin egen spalte i Dagbladet. Da hendes vennegruppe igangsætter en plan for at gøre Selmas drøm til virkelighed, igangsætter de noget som de slet ikke havde planlagt.
2005
Charlotte og Walter har alt for travlt til deres seksårige datter Lisa, som i sin ensomhed har opfundet en usynlig ven, P. Vennen har taget bolig bag væggen i hendes værelse, men en tragisk bilulykke vender op og ned på alles liv, og på magisk vis materialiserer P sig i den rigtige verden som en ung mand. Han skal først til at lære tilværelsen at kende som et rigtigt menneske.
2001
Den tidligere lejemorder, Jimmy Bobo fra New Orleans indgår en alliance med Washington-detektiven Taylor Kwong, da de begge har én ting til fælles: At få hævn over manden, der myrdede deres makkere. Jimmy Bobo er en hårdfør lejemorder, tydeligt mærket af sine mange år i de kriminelle gademiljøer, men samtidig er han en mand med hjertet på rette sted, som sætter sin datter og sine venner før sig selv. Og så sætter han sit liv på spil for at finde ikke bare sin egen makkers morder, men også Taylors.
2012
Melodrama om en berømt skuespiller (Preben Lerdorff Rye), hvis karriere og mentale habitus plages af rygter om, at han skulle have forgiftet sin afdøde kone. Filmen viser med flash-backs omstændighederne ved konens død, men den plagede mand vil ‘i nutiden’ ikke desto mindre gennemfører sit arbejde som skuespiller også selv om populariteten er på frysepunktet. Det er en mørk film og tungsindig film med et psykologisk menneskeligt drama placeret i en nådesløs hverdag. En sjælden teknisk detalje er et afsnit med opførelsen af “Trold kan tæmmes”, der er i farver – i kontrast til resten af filmens sort/hvide billeder.
1964
I 1994 gik Anders, Kennet og Steven i samme klasse på Bromma Gymnasium og blev fulgt af dokumentarfilmmageren Martin. I dag er de 38 år og bor stadig i Bromma, men befinder sig i vidt forskellige faser af livet. Da filmmageren skildrer deres hverdag igen, viser det sig, at livet i Bromma rummer mere dramatik, morskab og humor, end man skulle tro. Anders kæmper for at bevare sit image som succesrig, ekstremskiløberen Steven er klar til en ny fase i sit liv efter mange år i Alperne, og læreren Kennet er stadig single trods tapre forsøg med netdating.
2013
Med storspillende Max von Sydow og Ghita Nørby i hovedrollerne, har Jan Troell filmatiseret Thorkild Hansens bog om Knut Hamsun – samtidig præsteret et af de største skandinaviske filmværker i historien. I en film, der blev kaldt for mesterværk af næsten alle anmeldere, får du den fantastiske historie om den norske Nobelprisvindende firfatter, der chokerede en hel verden med sin uforbeholdne støtte til nazismen – og hans meget dramatiske ægteskab med Marie, en lands-kendt skuespillerinde…
1996



