Nyt på HBO Max i oktober 2022
To favoritter vender tilbage med anden sæson i oktober på HBO Max. I Avenue 5 fortsætter rumkrydseren ud af kurs, og i Emmy-vinderen The White Lotus rejser vi denne gang til et luksusresort på Sicilien. Der er også actionspækket spiondrama i Garcia! og en opfølgning på det juridiske og følelsesmæssige efterspil omkring sexkulten NXIVM i HBO’s dokumentar The Vow. Dette og meget mere kommer til HBO Max i oktober. Læs mere om højdepunkterne nedenfor.
HBO Max byder i måned
Afsnit 1 og 2 frigives på premieredatoen
Thony De La Rosa, en cambodjansk læge, hvis søn Luca er diagnosticeret med en sjælden sygdom, kommer til USA i jagten på medicinsk behandling til ham. Men da den eneste matchende knoglemarvsdonor trækker sig, og hendes visum udløber, er hun fanget i Las Vegas, tvunget til at forsørge sin søn ved at arbejde som rengøringsdame. Efter at have været vidne til et mord ved et tilfælde, bliver hun rekrutteret af gangsteren Arman Morales, hvor hun nu skal bruge sine medicinske færdigheder til at ”gøre rent” efter bandens blodige forbrydelser.
Otte helt nye episoder af sci-fi-komedieserien, AVENUE 5, lander snart på HBO Max. Der er premiere på sæson 2 den 11. oktober.
Komedieserien udspiller sig 40 år ude i fremtiden, når det at rejse i solsystemet ikke længere er en sci-fi-fantasi, men en blomstrende, multimilliard-dollar-forretning.
AVENUE 5 foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor rumturisme er en rigtig god forretning. Kaptajn Ryan Clark (Hugh Laurie) har ansvaret for et kæmpe luksusrumskib, der ejes af Herman Judd (Josh Gad). Skibet bliver på katastrofal vis slynget langt ud af kurs, og hvad der før var et otte ugers afslappende rumcruise, står nu til at blive en rædselsrejse på otte år.
Sæson to følger besætningen – inklusive den hidsige ingeniør Billie (Lenora Crichlow), den uforudsigelige chef for kunderelationer Matt (Zach Woods) og den trofaste højrehånd Iris (Suzy Nakamura) – mens de kæmper for at lede, berolige, kontrollere og om nødvendigt gemme sig for de stadig mere uregerlige passagerer. På jorden bliver de hyldet som helte, men i rummet kan alle høre dem skrige.
Medvirkende: Hugh Laurie, Josh Gad, Zach Woods, Rebecca Front, Suzy Nakamura, Lenora Crichlow, Nikki Amuka-Bird og Ethan Phillips. Gæstestjerner inkluderer Andy Buckley, Jessica St. Clair, Kyle Bornheimer, Adam Pålsson, Daisy May Cooper, Lucy Punch, Leila Farzad, Jonathan Aris og Arsher Ali.
HBO Original-dokumentarserien THE VOW Part Two i seks dele er instrueret af Emmy®-vindende og Oscar®-nominerede Jehane Noujaim. I juni 2019 blev NXIVM-medstifter Keith Raniere dømt for afpresning, sexhandel, tvangsarbejde, sammensværgelse, identitetstyveri og produktion og besiddelse af børnepornografi. Raniere blev idømt 120 års fængsel. Med baggrund i retssagen mod Keith Raniere, giver THE VOW Part Two et eksklusivt indblik i Ranieres inderste cirkel, inklusive NXIVM-medstifter Nancy Salzman. Dokumentaren følger de juridiske og følelsesmæssige konsekvenser for gruppens grundlæggere, støtter og afhoppere, når nye beviser og vilde afsløringer kommer frem, mens anklagere og forsvarsadvokater kæmper med modsatrettede synspunkter om retfærdighed i en højprofileret sag i medierne.
Baseret på den roste grafiske roman af samme navn følger denne action-adventure spionserie Antonia (Veki Velilla) – en ung reporter, der hurtigt bliver involveret i en omfattende politisk sammensværgelse efter at have optøet en frossen hemmelig agent fra 1960’erne. Da Garcia (Francisco Ortiz), en tidligere brik i den fascistiske diktator Francisco Francos regime, pludselig befinder sig i en splittet, moderne verden, må han stole på Antonias hjælp for at passe ind. Han skal også beslutte, hvor hans loyalitet ligger midt i en sammensværgelse for at omstyrte den spanske regering. GARCIA! strækker sig over seks årtier i Spaniens tumultariske politiske historie og blander satire og spænding til et genre-udfordrende eventyr af episke dimensioner. 6 afsnit.
HBO’s Emmy-vindende serie, THE WHITE LOTUS, af Mike White, vender tilbage med syv nye episoder på HBO Max. Det med premiere fra 31. oktober.
Sæson 1 fandt sted på Hawaii og modtog 20 Emmy®-nomineringer fordelt på 13 kategorier og vandt 10 priser. Priserne gjorde The White Lotus til den mest prisvindende serie i år.
I sæson 2 foregår den sociale satire på et eksklusivt siciliansk resort og følger forskellige gæsters og ansattes bedrifter i løbet af en uge.
Karakterbeskrivelser i The White Lotus, sæson 2:
Murray Abraham som BERT DI GRASSO – Da han besøger Sicilien med sin søn, Dominic (Michael Imperioli), og barnebarnet, Albie (Adam DiMarco), er Bert ved at blive en skrøbelig herre, men ser alligevel sig selv som viril og yderst velfungerende.
Jennifer Coolidge som TANYA MCQUOID-HUNT – En velhavende, ustabil kvinde, der rejser med sin mand, Greg (Jon Gries), og assistent, Portia (Haley Lu Richardson).
Adam DiMarco som ALBIE DI GRASSO – Dominics (Michael Imperioli) søn og Berts (F. Murray Abraham) barnebarn. Albie er en sød og opmærksom universitetsstuderende, som ofte fungerer som sin families fredsbevarende element.
Meghann Fahy som DAPHNE BABCOCK – En hjemmegående mor, der besøger Italien med sin mand, Cameron (Theo James), og et andet par, Ethan (Will Sharpe) og Harper (Aubrey Plaza).
Jon Gries som GREG – Tanyas (Jennifer Coolidge) mand, som er meget lidt glad for at konens assistent er inviteret med på deres romantiske ferie.
Beatrice Grannò som MIA – Mia er en siciliansk lokal, en talentfuld sangerinde på jagt efter sit store gennembrud.
Tom Hollander som QUENTIN – en engelsk udstationeret, der holder ferie med sine venner og sin nevø, Jack (Leo Woodall).
Sabrina Impacciatore som VALENTINA – Den passionerede, dedikerede leder med ansvar for White Lotus-resortet i Taormina, som forventer intet mindre end perfektion af sit personale.
Michael Imperioli som DOMINIC DI GRASSO – En Hollywood-producer, der besøger Sicilien med sin ældre far, Bert (F. Murray Abraham), og søn, Albie (Adam DiMarco), for at udforske deres forfædres rødder.
Theo James som CAMERON BABCOCK – En meget succesrig forretningsmand fra en velhavende familie. Cameron er på ferie med sin kone Daphne (Meghann Fahy), sin studiekammerat, Ethan (Will Sharpe), og Ethans kone, Harper (Aubrey Plaza).
Aubrey Plaza som HARPER SPILLER – Hun er blevet nyrig efter at hendes mand er blevet en forretningssucces. Sammen med sin mand Ethan (Will Sharpe) besøger hun Italien sammen med Ethans studiekammerat, Cameron (Theo James), og Camerons kone, Daphne (Meghann Fahy).
Haley Lu Richardson som PORTIA – Portia, en nyuddannet pige fra en lille by, rejser sammen med sin chef, Tanya (Jennifer Coolidge), og håber på eventyr.
Will Sharpe som ETHAN SPILLER – Nyrig forretningsmand. Ethan og hans kone, Harper (Aubrey Plaza), er inviteret til at holde ferie i Italien med Ethans studiekammerat, Cameron (Theo James), og Camerons kone, Daphne (Meghann Fahy).
Simona Tabasco som LUCIA – en siciliansk lokal, der frekventerer White Lotus resort på jagt efter arbejde og andre muligheder blandt det velhavende klientel.
Leo Woodall som JACK – en attraktiv gæst, der bor på The White Lotus med sin onkel, Quentin (Tom Hollander).
Mere indhold på HBO Max i oktober 2022
South Park: Bigger Longer & Uncut – 5. okt.
Oh Hell! S1 – 10. okt.
The LEGO Batman Movie – 15. okt.
Shaun the Sheep Movie – 18. okt.
Mama’s Boy – 19. okt.
Year One: A Political Odyssey – 20. okt.
Fastest Woman on Earth – 20. okt.
Veronica Mars – 20. okt.
Trick or Treat: Scooby-Doo! – 22. okt.
Monster Beach S1 – 22. okt.
Scooby Doo! And Guess Who? S2 – 23. okt
Housing Complex C S1 – 26. okt.
A Tree of Life: Pittsburgh Synagogue Attack – 27. okt.
Blade: Trinity – 28. okt.
Blade 2: Bloodhunt – 28. okt.
Spider-Man 3 – 31. okt.



