Streamingnyt

Nyt på DRTV streaming i uge 44

Uge 44 premiererne på DRTV byder blandt andet på premiere på en ny britisk thrillerserie. Læs mere herunder.

1. nov
Kan streames på DR TV
Kenya på egen krop DR TV
Underholdning
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Jonas har lavet en serie om Kenya, selvom han ikke må rejse derned på grund af corona. Men det stopper ham ikke i at bo i slummen, svede i en ørken, løbe som de vildeste kenyanske maratonløbere og meget andet. Jonas har nemlig en mission om at mærke Kenya på sin egen krop, og det kommer til at gøre nas.

Se alle afsnit fra den 1. november kl 06:00 på DRTV.

2. nov
Kan streames på DR TV
Sådan overlever du et voldeligt forhold DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Dansk dokumentarserie fra 2021.

Skær i dig selv, eller få bank. Mies ekskæreste gav hende to valgmuligheder. Nu bor hun ligesom Zandra på et krisecenter et hemmeligt sted i Danmark. Louises ekskæreste stak hende 11 gange med en kniv, inden han smed hende ud ad vinduet fra 2. sal. Selvom Mie, Zandra og Louises historier er vidt forskellige, så er der særligt én ting, de har til fælles. De vil skåne andre for den smerte, de selv har gennemgået. Derfor går de nu sammen for at dele ud af deres vigtigste tanker og råd, når de fortæller os alt det, de ville ønske, de selv havde vidst.

Se alle afsnit fra den 2. november kl 06:00 på DRTV.

3. nov
Kan streames på DR TV
Gåden om Danmarks første konge DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Dansk dokumentarserie fra 2021.

Historiker Cecilie Nielsen går på jagt efter svaret på, hvem Danmarks første konge egentlig var. Hvorfor er det, at vi siger, at det var Gorm og Harald? Hvad ved vi egentlig om dem? Hvor havde de deres magt fra? Mon det vil være muligt at finde et navn før dem?
I forsøget på at finde svar undersøger Cecilie steder og arkæologiske fund, som har forbindelse til magtens udvikling i vikingetiden, herunder jellingemonumentet, ringborgen Trelleborg, wodan-mønter fra Ribe, de frankiske rigsårbøger, et muligt uopdaget magtanlæg på Falster og plyndrede grave i hele Skandinavien.

Se alle afsnit fra den 3. november kl 06:00 på DRTV.

5. nov
Kan streames på DR TV
Fremtidens havnebyer DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Dansk dokumentar fra 2021.

Hvordan kan vi blive boende i vores byer, når havet stiger? Er vandtætte huse bedre end høje mure, der skærmer for udsigten? Eller skal vi trække os helt tilbage og op i landet? Skybrud har længe været et problem, men stormflod vil blive langt værre. Danmarks ti største byer er havnebyer, og de skal vælge, hvordan de vil beskytte sig mod fremtidens stigende havvand.

Se dokumentaren fra den 5. november kl 06:00 på DRTV.

5. nov
Kan streames på DR TV
Serie Børn
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Der foregår noget mærkeligt i Seaburgh. En bådeksplosion og en række døde fisk, der skyller op på kysten, får alle til at tale. Da Itch og hans venner får mistanke om at det er det onde selskab Greencorp står bag, går de i gang med at forsøge at afdække sandheden.

Se alle afsnit fra den 5. november kl 06:00 på DRTV.

5. nov
Kan streames på DR TV
Serie Thriller
Seriepremiere
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk thrillerserie fra 2021.

En atomvåbenbevæbnet ubåd. Et gådefuldt mord. Og en efterforskning med livet som indsats. Da et besætningsmedlem findes død på den britiske ubåd Vigil, sendes Glasgowstrømeren Amy Silva ud til det flydende gerningssted for at undersøge sagen. Men den erfarne politikvinde kan ikke lokke mange oplysninger ud af bådens mandskab. Og pludselig opstår der en trussel, der overskygger hendes efterforskning.
Dyk med ned i dybet i den nervepirrende britiske thrillerserie, der udløste topkarakteren fem stjerner fra avisen The Guardians anmelder.

Se alle afsnit fra den 5. november kl 06:00 på DRTV.

6. nov
Kan streames på DR TV
Jagten på regnbuens farver DR TV
Serie Børn
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Et actionfyldt eventyr med Motor Mille og Hr. Skæg.

Motor Mille og Hr. Skæg opdager, at regnbuen er begyndt at miste sine flotte farver. Hvis farverne forsvinder fra regnbuen, så bliver Ramasjang og hele verden fuldstændig grå og trist! Deres venskab kommer på en hård prøve, når de drager på en hæsblæsende mission for at redde regnbuen farver.
Serien er produceret i forbindelse med Børnenes Ulandskalender.

Se de første to afsnit fra lørdag d. 6. november kl 06:00 på DRTV

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard