Nyt på DRTV marts 2025

Dansk Melodi Grand Prix 2025 deltagerne er klar. Den 1. marts er det igen tid til Danmarks største musikfest, hvor værterne Stéphanie Surrugue og Sara Bro inviterer alle danskere med til fest direkte fra Jyske Bank Boxen i Årets Grand Prix By, Herning, på P4, DR1 og DRTV.

Navnene på årets otte artister er netop offentliggjort, og Erik Struve Hansen, redaktionschef og programansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix i DR, siger:

– Vi er meget glade for det lineup, der er med i Dansk Melodi Grand Prix i år. Seerne kan godt begynde at glæde sig – det er otte stærke sange og nogle forrygende sangere og performere, der leverer dem. Vi ser frem til en aften, hvor danskerne igen samles om musikken på tværs af generationer i hele landet, og selvom vi lever i en tid, hvor vi i mindre grad ser tv på samme tidspunkt, har Dansk Melodi Grand Prix fortsat en særlig evne til at samle os år efter år.

De 8 artister er

MARIYA: I Belong To Me

Skrevet og produceret af: Mariya, Julie Aagaard, Jimmy Joker og Dino Medanhodzic

Tim Schou: Proud

Skrevet og produceret af: Tim Schou, Joachim Ersgaard, Benjamin Rosenbohm og Emil Lei

Max Ulver: Supernova

Skrevet og produceret af: Max Ulver, Remee, Frederik Nordsø og Fridolin Nordsø

Hervé Toure: ALLEZ ALLEZ

Skrevet og produceret af: Jakob Groth og Christian Juncker

Maria Mathea: Air

Skrevet og produceret af: Maria Mathea, Emil Lei og Julie Aagaard

Adel the Second: The Unluckiest Boy Alive

Skrevet og produceret af: Adel the Second og Søren Christensen

Sissal: Hallucination

Skrevet og produceret af: Malthe Johansen, Chris Rohde-Frisk, Line Spangsberg, Marcus Winther-John, Linnea Deb og Melanie Wehbe

Andreas Kruse: Hear My Prayer

Skrevet og produceret af: Andreas Kruse, Linda Dale, Malthe August og Rasmus ’Majalle’ Olsen

Det er igen Stéphanie Surrugue og Sara Bro der er værter i 2025.

Stéphanie Surrugue siger om værtsrollen:

– Det er simpelthen en gigantisk fornøjelse igen at være ombord på Danmarks største partybus. Det fællesskab og den spruttende livsglæde, der omgiver Dansk Melodi Grand Prix, er vi vist mange, der trænger til i den komplicerede tid, vi lever i. Samtidig forankrer Dansk Melodi Grand Prix sig i en dansk og europæisk tradition, som har en kulturel betydning, der rækker ud over musikken, og derfor er jeg virkelig glad for at være en del af begivenheden sammen med min helt egen festraket af en ’work wife’, Sara Bro.

Sara Bro supplerer:

– Det var den mest magiske oplevelse at være med sidste år, og blive en del af den smukke Grand Prix-familie. Der er en helt speciel stemning og de bedste vildeste og mest dedikerede fans, som skaber en ramme fyldt med glæde og glimmer. Jeg håber, at folk er klar på endnu en Grand Prix-fest med en masse god musik og underholdning – og jeg glæder mig til at byde alle hjemme i stuerne og i alle der kommer i Boxen et kæmpe gigantisk velkommen, selvfølgelig sammen med mit store idol & makker Stéphanie Surrugue.

Britisk dokumentar fra 2024.

Hun drømte kun om at være en god mor og hustru. Men da Sviatlana Tsikhanouskayas mand bliver arresteret, indleder hun en revolution mod Europas sidste diktator – Aleksandr Lukasjenko. Uden interesse i politik stiller hun op til præsidentvalget i Hviderusland, og da hun vinder, bryder helvede løs. Dette er historien om en kvindes kærlighed til sin mand, sit folk og sit land.

Slave af Danmark er titlen på en ny DR dramadokumentar der sætter fokus på den danske slavetid i Vestindien. Den beskrives som en stjernespækket, gribende og barsk dramadokumentar om en slægt af danske plantageejere og de mennesker, de gjorde til slaver i jagten på sukker og velstand. Vi får blandt andet Sofie Torp og Gustav Dyekjær Giese at se i dramascenerne.

Drama dokumentar genren er kendetegnet ved at blande skuespillere og eksperter. DR værten Nola Gaardmand er den undersøgende vært i marken.

Mere om dramadokumentaren – Slave af Danmark

Historien om kolonitiden er et af de afgørende kapitler i Danmarkshistorien og danner grundlag for meget af det, vores samfund i dag bygger på: Velstand, iværksætteri, men også den form for racisme vi kender i dag’. Men hvad skete der egentlig? Hvad var Danmarks rolle i kolonitiden, og hvordan oplevede de slavegjorte på De dansk vestindiske øer, det der skete? Det kaster DR nyt lys på i en dramadokumentar, der rammer seerne i en tid, hvor netop identitetsdebatten og kolonialisme er højaktuel over hele verden.

I en periode på næsten 200 år fragtede danske handelsmænd mere end 100.000 mennesker over Atlanterhavet og tvang dem til at arbejde i sukkermarkerne i Dansk Vestindien. Hvem var de danske slaveejere? Hvad drev dem? Og hvem var de mennesker, vi gjorde til slaver? Nola Grace Gaardmand rejser ud i verden for at lede efter svar.

Det er ikke seriens ærinde at fortælle om hele kolonitiden fra a-z, men den zoomer ind på den mest intense periode, hvor der blev tjent flest penge, men som også blev begyndelsen på slaveriets afskaffelse. Her følger vi en af Danmarks største slave- og plantageejere, Familien Schimmelmann og en af de slavegjorte på deres plantager, kvinden Regina og hendes slægt.

Denne dokumentarserie dykker ned i mysterierne omkring Angkor Wat, verdens største tempel, og det mægtige Khmerrige, der herskede i Sydøstasien for 1000 år siden. Gennem ny teknologi afsløres det, at tempelkomplekset var langt større end hidtil antaget, og forskere forsøger at forstå, hvordan khmererne kunne opbygge en så imponerende civilisation midt i junglen.

I første afsnit undersøges Angkor Wats monumentale arkitektur og de avancerede teknikker, som gjorde det muligt at opføre en by på størrelse med Frankrig. Andet afsnit fokuserer på Khmerrigets militære styrke, deres forsvarssystemer og de mysterier, der omgiver rigets fald.

Serien kombinerer arkæologiske fund, avanceret teknologi og historisk forskning for at give et nyt indblik i en af verdens mest fascinerende civilisationer.

Så er det blevet tid til mere I hus til halsen når 2025 sæsonen starter 5. marts. Der er 8 afsnit i sæsonen.

Guf for ejendomsmægleren (1:8):

Livredderne Mette og Gert blev forelskede under klorvandet i den lokale svømmehal. Men alvorlig sygdom har ændret deres liv, og nu sidder de i et hus, de ikke har råd til. Værterne Line Franck, Dennis Lindequist og Kalle Thesbjerg lægger an til den helt store forvandling, når det kringlede gamle hus får en kæmpe makeover. Og så undersøger Line en gammel kiste på loftet, som er fyldt med ejendomsmæglerguf.

Hvad ville du gøre, hvis du opdagede, at det barn, du har opfostret og elsket siden fødslen, slet ikke er dit? Og værre endnu, at en anden familie har opfostret dit biologiske barn? Den frygtindgydende præmis danner grundlaget for den nye dramaserie “Playing Nice” der har fået den danske titel Alt for min søn. Serien tager fat på det hjerteskærende dilemma om, hvad det vil sige at være forælder, og hvor langt man vil gå for sin familie.

Serien udspiller sig i det naturskønne Cornwall, hvor to par opdager, at deres spædbørn ved en fejl blev forbyttet ved fødslen. Fejlen skyldes en udmattet hospitalsmedarbejder, der ved en simpel, men skæbnesvanger fejl satte de forkerte navneskilte på børnene. Nu står de over for et umuligt valg: Skal de beholde de børn, de har opfostret og elsker, eller kræve deres biologiske barn tilbage?

Maria Torp maler tidens største kvindeforkæmpere. Mød nogle af verdens største ildsjæle, der kæmper for kvinders rettigheder. Den danske kunstner Maria Torp har gennem syv år rejst ud og besøgt aktivister, politikere og nobelpristagere for at male deres portrætter. Trods de alvorlige emner som omskæring, barnebrude og vold er projektet en livsbekræftende fortælling om håb.

Fra 8. marts er DR klar med et nyt underholdningsformat med titlen Destination X. ‚Destination X’ er DR’s nye bud på tv for hele familien. Programmet kombinerer spænding, leg og læring for at samle seerne på tværs af generationer og har premiere lørdag den 8. marts. Vært og gamemaster er skuespilleren Søren Pilmark, der selv elske at quizze. Programmet er et belgisk format.

Omdrejningspunktet for rejsen er den sorte Destination X-bus, der med blændede ruder bevæger sig på en rejse gennem Europa mod den hemmelige Destination X. I løbet af de otte afsnit skal deltagerne og seerne hjemme i stuerne på baggrund af udfordringer og hints gætte sig frem til, hvor bussen befinder sig. Men det er ikke let. Undervejs bliver de nemlig også udfordret på, at alt ikke er, hvad det ser ud til at være, så deltagernes og seernes evne til at navigere og tænke strategisk bliver afgørende.

Seerne kan vinde rejsegavekort

Rejsen udvikler sig derfor hurtigt til et spil, hvor viden og evnen til at regne den ud kan betyde alt i jagten på sejren. I slutningen af hvert afsnit skal deltagerne i bussen gætte, hvor de befinder sig, og den, der er længst væk fra den faktiske lokation, skal forlade konkurrencen. Den første spiller, der når den endelige destination, altså Destination X, kåres som vinder og får præmien på 100.000 kroner. Seerne hjemme i stuen kan også gætte med og hver uge deltage i konkurrencen om et rejsegavekort på 10.000 kroner.

Søren Pilmark er vært

Skuespilleren Søren Pilmark indtager rollen som gamemaster i programmet og guider deltagerne igennem udfordringer, der tester deres viden om geografi og deres intuition og samarbejdsevner. Han gør sig ellers mest på de skrå brædder, men han synes, at ’Destination X’ lød som en spændende opgave at kaste sig ud i, selvom han allerhelst ville have været passager i bussen:

– Det har været interessant, spændende og virkelig skægt. Jeg er selv et stort legebarn og elsker at quizze, så allerhelst ville jeg gerne selv havde været med, men nu var det rollen som vært, jeg blev tilbudt, og så måtte jeg jo gå med det, fortæller Søren Pilmark og fortsætter:

– Vi har jo arbejdet på det i over et år og har været nødt til holde det hemmeligt endnu længere. Det har været svært for mig, for jeg har jo ikke kunnet fortælle nogen, hvad jeg havde gang i, eller hvor jeg befandt mig.

De ni medvirkende er

Bertil Røll Schack, studerende og musiker

Celin Michelle Brenholdt, iværksætter

Shahzad Latifi, erhvervsrådgiver

Daniel Madsbøll Steffensen, personlig træner og content creator

Piamalia Melene Janett Vagtholm, daglig leder

Lisbeth Grove Mikkelsen, head of marketing og iværksætter

Martin Georg Haines, sikringskonsulent

Pernille Weis Lorenzen, jordemoder og sexolog

Rasmus Felt, presse- og kommunikationschef

– ’Destination X’ er DR’s bud på weekendunderholdning for hele familien anno 2025, der både underholder, engagerer og oplyser. Programmet gør, at man på tværs af generationer kan gætte sammen og dyste mod hinanden og deltagerne samtidig med, at man bliver nysgerrig på vores egen baghave rundt omkring i Europa, og måske også bliver lidt klogere på den. Jeg håber, at hele familien vil samles og se med og lade sig drage af eventyret fra sofaen, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR.

Britisk dokumentar fra 2024.

Hvem betaler den britiske kongefamilie, og for hvad? I årevis har kongefamilien hemmeligholdt detaljer om deres formuer. Men interne dokumenter afslører nu, hvad de har skjult, og hvordan de har lavet kontroversielle aftaler, opnået skattefritagelse og tjent millioner på offentlige tjenester og velgørende organisationer.

„Grevinden – Danner ifølge Justesen‟ er en dokumentarserie, der følger kunstneren Kirsten Justesens rejse med at skabe et monument over Grevinde Danner – en kvinde, hvis liv var præget af både fattigdom, kongelig kærlighed og social kamp.

I serien mødes fortid og nutid, når Justesen, en af Danmarks mest markante kunstnere, fortolker grevindens historie gennem sin kunst. Processen viser sig at være både kontroversiel og udfordrende: Skitsen bliver kaldt grim, proportionerne diskuteres heftigt, og tekniske problemer truer værkets færdiggørelse.

Samtidig dykker serien ned i Grevinde Danners liv – fra hendes ydmyge opvækst som Louise Rasmussen til hendes ægteskab med Kong Frederik 7., hvor hun trods sin titel aldrig fik lov at kalde sig dronning. Dokumentaren trækker også tråde til kvindebevægelsen, der i 1979 besatte Dannerhuset og gjorde det til et fristed for voldsudsatte kvinder.

Serien kulminerer med afsløringen af monumentet, hvor H.M. Dronning Mary deltager – en symbolsk bro mellem historiens stærke kvinder. Grevinden – Danner ifølge Justesen er en fortælling om kunst, kvindekamp og hvordan fortiden stadig former nutiden.

Alle tre afsnit kan ses den 11. marts kl. 06:00 på DRTV.

Hvordan bliver en mand til en diktator? Julius Cæsar – En diktator fødes er en BBC-dokumentarserie fra 2024, der dykker ned i den dramatiske fortælling om Julius Cæsars vej til absolut magt – og hvordan hans ambitioner førte til Republikken Roms fald.

Gennem tre afsnit skildres Cæsars opstigning i det politiske hierarki, hans militære triumfer og de skæbnesvangre beslutninger, der ændrede verdenshistorien. Vi følger hans karriere fra hans tidlige rolle som øverste præst i Rom, hvor han brugte alliancer, bestikkelse og vold til at sikre sin position. Derfra bevæger serien sig til hans erobringer i Gallien, hvor han sikrer sig enorme rigdomme, men også skaber fjender i Senatet. Da han krydser Rubicon-floden, er der ingen vej tilbage – borgerkrigen raser, og Cæsar tager magten med brutale midler.

Til sidst ser vi hans sidste år som diktator, hvor han omformer Rom til et enevældigt styre. Men hans ambitioner skaber også vrede blandt senatorerne, der i et skæbnesvangert komplot vælger at sætte en brat stopper for hans liv. Med hans død slutter en æra – og Republikken følger med i graven.

Serien er en intens fortælling om magt, forræderi og politiske intriger, der stadig runger gennem historien.

Alle tre afsnit kan ses den 11. marts kl. 06:00 på DRTV.

„En Grusom Kærlighed‟ er en britisk autentisk dramaserie fra 2025, der genfortæller den sande og tragiske historie om Ruth Ellis – den sidste kvinde, der blev henrettet i Storbritannien. Serien skildrer hendes dramatiske retssag og den desperate kamp for at redde hende fra galgen.

I 1955 bliver den unge natklubbestyrer Ruth Ellis arresteret for mordet på sin elsker, den charmerende racerkører David Blakely. Hendes skæbne synes beseglet, men hendes advokat fornemmer, at der gemmer sig en langt mere kompleks historie bag det fatale skyderi. Gennem en intens retssag kæmper han for at afsløre sandheden – men Ruth forbliver tavs.

Som dommen falder, og henrettelsen nærmer sig, begynder Ruth at vakle. Uret tikker, og først i de sidste timer før sin død åbner hun op om de hemmeligheder, der måske kunne have ændret hendes skæbne. Spørgsmålet er, om det er for sent.

Med en skarp kritik af klassesamfundet og retssystemets uforsonlighed er En Grusom Kærlighed en rystende fortælling om kærlighed, vold og en kvinde, der blev fanget i en skæbnesvanger tragedie.

Alle fire afsnit kan ses den 14. marts kl. 06:00 på DRTV.

I den nye DR programserie ’Middag med magten’ inviterer journalist Kristoffer Eriksen nogle af Danmarks mest magtfulde politikere på en middag. Her vil han forsøge at have en anderledes samtale med dem i roligere rammer og komme tættere på, hvem de er, og hvad de vil bruge magten til.

Formanden for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt er den første der sætter sig til bords til en samtale med Kristoffer Eriksen om en usædvanlig barndom og en anderledes måde at føre politik på. Undervejs giver Messerschmidt adskillige politiske indrømmelser, men han mener også, at han er udsat for et politisk motiveret angreb.

’Middag med magten’ kan ses allerede fredag fra morgenstunden på DRTV og lørdag klokken 21.30 på DR2.

Tema på Gensyn.

Her er dit liv – Bodil Udsen:

Gregers Dirckinck-Holmfeld kidnapper en spændende person, denne gang Bodil Udsen, der bringer hende til det direkte program i TV-Byen. Her møder aftenens hovedperson sit liv – gamle skolekammerater, venner, familie eller kolleger dukker overraskende op. Det hele har været planlagt gennem måneder. Kun hovedpersonen ved intet i forvejen.

Her er dit liv – Bent Fabricius Bjerre:

Camilla Miehe-Renard kidnapper den kendte komponist til et portræt af hans liv og karriere.

Her er dit liv – Dario Compeotto:

Camilla Miehe-Renard har kidnappet Dario Campeotto.

Her er dit liv – Buster Larsen:

I 1985 var Buster Larsen i „Her er dit liv‟. Han blev ‚kidnappet‛ under en forestilling på Det ny Teater. Gregers Dirckinck-Holmfeld sidder med Buster Larsen i dennes garderobe i „Tivoli Friheden‟ i Århus og mindes optagelserne til „Her er dit liv‟. Sendt første gang 1991.

„Eventyr på Skinner‟ er en britisk dokumentarserie fra 2023, hvor tv-vært Nick Knowles tager seerne med på spektakulære togrejser gennem nogle af verdens mest fascinerende landskaber. Med jernbanen som transportmiddel udforsker han historie, kultur og lokale traditioner i fem forskellige regioner – fra Europas storbyer til Nordafrikas ørkenvidder.

Hvordan afspejler kunsten Danmarks fortid som kolonimagt? P3’s værter dykker ned i kunstværker fra kolonitiden sammen med Peter Kær – og konfronterer historien med nutidens blik.

Begge afsnit kan ses den 15. marts klokken 06:00 på DRTV.

„Døden i det mørke vand‟ er en britisk dokumentarserie fra 2024, der dykker ned i en chokerende kriminalsag, som forblev uopklaret i næsten 40 år. Serien følger den tragiske historie om de britiske kærester Chris Farmer og Peta Frampton, der i 1978 rejste gennem Mellemamerika, men aldrig vendte hjem. Deres rejse tager en skæbnesvanger drejning, da de møder en amerikansk mand og hans sønner – et møde, der fører til et grufuldt mareridt.

Da parrets lig bliver fundet ud for Guatemalas kyst, står myndighederne uden spor, og den mistænkte går fri i årtier. Men Chris’ søster Penny nægter at give op og begynder sin egen efterforskning. Hendes ihærdige arbejde afslører uhyggelige sandheder og bringer sagen tilbage i offentlighedens lys.

I 2016 bliver den formodede gerningsmand endelig stillet for retten, men retfærdigheden hænger i en tynd tråd. Et afgørende vidnes troværdighed testes, og en uventet drejning kaster ofrenes familier ud i en ny bølge af smerte.

Alle tre afsnit kan ses den 16. marts kl. 06:00 på DRTV.

Fransk dokumentar fra 2022.

Det er en af historiens største razziaer. I juli 1942 blev 13.152 jøder arresteret af fransk politi og overgivet til nazisterne, som deporterede dem til kz-lejren Auschwitz. Operationen blev kaldt Vel d’Hiv-razziaen og blev udført på foranledning af Vichystyret. Her fortæller overlevende om et af de mørkeste kapitler i Frankrigs historie. Hvordan blev aktionerne gennemført? Og hvordan reagerede borgerne på massearrestationerne?

Igennem århundreder har vi danskere kæmpet med vejr og katastrofer, der har påvirket os som mennesker og forandret det land, vi lever i.

I ’1000 års møgvejr’ dykker historiker Peter Ørbæk og meteorolog Maria Hørby ned i det mest dramatiske vejr i Danmarkshistorien for at undersøge, om vi kan lære noget af fortiden, der kan ruste os stærkere til fremtiden.

Med baggrund i programmernes fire temaer: stormflod, skybrud, orkaner og isnende kulde, drager Peter Rørbæk og Maria Hørby rundt i Danmark for at prøve at forstå, hvad der skete, da katastroferne ramte, og hvilke konsekvenser, de har haft for det land, vi lever i i dag.

Det bringer blandt andet de to værter til Falster, hvor der i 1800-tallet var en kæmpe stormflod, som ikke blot blev skæbnesvanger for vores lille kystland men også blev starten på statsfinansieret dige-bygning og til de indre danske farvande, hvor vi hører om orkaner og nogle af landets største skibskatastrofer.

Vi er også med, når turen går til Lønstrup, hvor vandmasserne i 1877 væltede ned over byens uforvarende indbyggere og efterlod byen ugenkendelig, og vi hører om, hvordan det i 2011 var København, der stod for skud.

I sidste program kigger de to værter på ‚den lille istid‛, der varede fra 1300-tallet og frem til 1850’erne. Her blev Danmark gang på gang blev ramt af jernhårde isvintre og iskolde somre, hvilket ærkefjenden Sverige i 1658 udnyttede på en måde, der kom til ændre Danmarkshistorien for altid.

Chefen for DR Bred kultur og fakta Lisbeth Langwadt siger forud for programserien: – I dag står vi med menneskeskabte klimaforandringer og skal forholde os til de ændringer, det medfører for vores land og vores vejr. Vi danskere har dog mange gange gennem tiden været ramt af voldsomt vejr, der har været samfundsforandrende. Vildt vejr har kostet mange liv, drastisk ændret måden vores landskab ser ud på og endog været med til at ændre på vores grænser.

1000 års møgvejr’ har premiere på DRTV tirsdag den 18. marts klokken 6.00. Programmerne kan også ses fra den 18. marts på DR2 klokken 21.00 og de tre følgende tirsdage.

Fransk dokumentar fra 2021.

Fra barnestjerne til instruktør. Jodie Foster er født i Hollywood og arbejdede som skuespiller, før hun kunne læse. Med tiden er hun blevet en af branchens mest etablerede filmskabere, hvis mål er at fortælle historier og flytte grænser i Hollywood. Og det har hun gjort gennem film som ‚Ondskabens øjne‛, ‚Taxi Driver‛ og ‚Panic Room‛. Her følger vi den talenfulde skuespillers kamp mod medierne for at kontrollere sit image.

Forbryderdronninger er en intens britisk dramaserie, der udspiller sig i tiden efter Første Verdenskrig. Serien følger to stærke kvinder, Violet og Kate, der på hver sin måde navigerer i et samfund, hvor kvinderne har fået en ny og farlig indflydelse. Violet, en ung og ambitiøs kvinde, bliver en af Londons første kvindelige politibetjente, mens enken Kate bygger et natklub- og kokainimperium i Soho for at sikre sin families overlevelse. Gennem serien konfronteres de med både lovens og kriminelle kræfters grænser, og deres veje krydses, da deres handlinger begynder at få alvorlige konsekvenser.

Tysk dokumentarserie fra 2025.

Vilde overraskelser (1:6):

Leoparder i bjergene, blåhvaler ud for kysterne og ræve, der strejfer rundt i byerne. Europa er et kontinent fyldt med vilde overraskelser. Denne dokumentarserie rejser fra Islands frosne gletsjere til Azorernes frodige øer. Fra Kaukasus‛ vilde toppe til storbyen London. Europas utrolige mangfoldighed bliver udforsket – alt sammen filmet med banebrydende teknologi, der afslører kontinentet og dyrelivet i al sin fantastiske pragt.

Ny sæson.

Rejsen mod havet (1:2):

Frank Erichsen må på dykkerkursus, inden han ved selvsyn kan se livet og tilstanden i havet. Sammen med biologer ser han for første gang den undersøiske krise, der kalder på handling. Han møder en flok unge, der kæmper for livet i Holbæk fjord, og får en ide til at en landsdækkende begivenhed.

Jagten på en fisk (2:2):

Frank Erichsen tager på dykkertur til Læsø i jagten på at se et sundt fiskeliv, men bliver mere og mere deprimeret. Samtidig tager han rundt og ser på de forskellige måder som mennesker kan bidrage med i at afhjælpe krisen. Vil det lykkes ham at samle folk til en landsdækkende begivenhed, selvom det er et meget lille plaster på et stort sår?

Begge afsnit kan ses den 23. marts klokken 06:00 på DRTV.

Fransk dokumentarserie fra 2023.

Eiffeltårnet (1:4):

Det er et af de mest berømte monumenter i Europa. Hvert år strømmer næsten syv millioner besøgende til for at beundre Eiffeltårnet. Bag den ekstraordinære berømmelse ligger en historie om én mands ambition om at bygge et monument, der med sine over 305 meters højde skulle blive verdens højeste vartegn. Gustave Eiffel mødte mange udfordringer på vejen, men dette skulle ikke stoppe ham.

Pantheon (2:4):

Det er et af de mest imponerende bygningsværker i verden. I år 27 f.Kr. blev Cæsar Augustus romersk kejser og byggede Pantheon som et monument for magt og guddommelighed. I 2.000 år har dette imponerende tempel stået som et vidnesbyrd om Romerrigets tekniske dygtighed og politiske indflydelse. Roms Pantheon er en hyldest til Romerriget. Her dykker vi ned i den utrolige historie om et af verdens prægtigste bygningsværker.

Domkirken i Firenze (3:4):

Det er den fjerde største kirke i verden. Opførelsen af domkirken i Firenze varede mere end et århundrede med start i 1296. I 1418 havde kirken stadig ingen kuppel. På dette tidspunkt havde ingen fundet en løsning på, hvordan den bredeste og højeste kuppel nogensinde skulle bygges. Firenze fik brug for et geni, der kunne løse dette arkitektoniske puslespil.

Schönbrunn Slot (4:4):

Dets strålende gule facade leger næsten med solen, mens den enorme blomsterfyldte park indbyder til dagdrømme. Wiens Schönbrunn Slot er et farvestrålende og storslået symbol på Østrigs kejserlige arv. Det blev til en legendarisk residens, da Maria Theresia besteg tronen i det 18. århundrede. I hendes regeringstid blev slottet udvidet med hundredvis af rum, og her styrede hun over halvdelen af Europa i næsten 40 år.

Alle fire afsnit kan ses den 24. marts klokken 06:00 på DRTV.

Den populære DR programserie Forsvundne arvinger er tilbage 24. marts med en ny sæson på 5 afsnit.

Forsvundne arvinger – 2025

De to brødre (1:5):

Erik har hele tiden troet, at hans bror ville komme og besøge ham på det plejecenter, han boede på. Det fortalte han jævnligt personalet, som passede ham i 25 år. Men broren kom aldrig. Spørgsmålet er hvorfor? Og hvem skal nu arve Erik, som er død og efterlader sig en arv?

De adskilte Tvillinger (2:5):

Som børn bliver tvillingerne Kjeld og Hans Ulrich anbragt under åndssvageforsorgen og siden hen skilt ad, så de efterfølgende mister kontakten. Nu, mange år efter, er Hans Ulrich død, og hans arvinger skal findes. Men spørgsmålet er, om tvillingerne har mere familie, end de har troet?

Pigen med barnevognen (3:5):

Henny dør i Nakskov og har i mange år hjulpet mennesker i nød i sit lokalsamfund. Men hvem i familien har hjulpet Henny gennem livet? Findes der overhovedet arvinger til hende, og hvorfor var hun pigen med barnevognen?

Denne fascinerende dokumentarserie i tre afsnit dykker ned i livet og musikken hos Wolfgang Amadeus Mozart – fra vidunderbarn til musikalsk ikon.

Som barn turnerer Mozart Europa med sin far, men det konstante pres truer hans helbred og selvtillid. I sin ungdom kæmper han for anerkendelse og finder trøst i kærligheden til Constanze Weber, mens han skaber mesterværker som Figaros bryllup.

Trods berømmelse møder Mozart modgang – hans fars død, økonomiske problemer og dalende popularitet. Alligevel skaber han uforglemmelige værker som Don Giovanni og Tryllefløjten. Serien kulminerer med hans arbejde på det mystiske Requiem, et værk, han aldrig selv når at fuldføre.

I den niende sæson af den britiske krimiserie Shetland bliver kriminalassistent Tosh trukket ind i en personlig sag, da hendes veninde Annie og hendes søn forsvinder sporløst. Sammen med kommissær Ruth Calder kaster hun sig ud i en nervepirrende efterforskning, der hurtigt viser sig at have dystre og uventede konsekvenser.

Mens sporene peger i retning af en mystisk mand ved navn Bergen, afslører efterforskningen hemmeligheder fra Annies fortid, der trækker sagen ind i farligt territorium. Nye mistænkte dukker op, og da en sårbar kvinde forsvinder, står Calder og Tosh over for et kapløb med tiden for at stoppe en mulig hævnaktion og finde den skyldige.

Alle de største begivenheder og små forandringer fra de sidste 100 år er foreviget på lyd og billeder i DR’s arkiver. I anledning af DR’s 100-års fødselsdag ser tre generationer af værter, Jørgen de Mylius, Stéphanie Surrugue og Solaf Masoud, tilbage på fortiden for at forstå nutiden. For der er rigtigt meget at spejle sig i – og i en del tilfælde så gentager historien sig.

I programmet kommer man omkring emner som: teknik, politik, musik, kongehuset, kvinderollen, sport, klimaet, brændpunkter, besættelsen og corona.

Tirsdag den 1. april er der premiere på DR-serien ’100 år og en sommer’. Over fire programmer skildrer DR både hverdagens små rutiner og større begivenheder for otte danskere, der har rundet 100 år.

Alle fire afsnit bliver lagt til binge på DRTV den 30. marts, og første afsnit sendes på DR1 den 1. april klokken 20.30.

Den Robert-vindende instruktør Esther Wellejus har skabt et portræt af tegneren Hanne Hastrup, der genert og sky har stået i baggrunden af den succes, hun skabte, da hun som 17-årig satte de første streger til skitserne af Cirkeline.

Filmen har premiere på CPH:DOX den 20. marts og kan ses den 30. marts på DR2 og DRTV i forbindelse med DRs 100 års jubilæum. Filmen er også en del af DOX:DANMARK og kan ses til visninger rundt om i hele landet.

Hanne Hastrup fandt på Cirkeline, da hun bare var 17 år og gik på tegneskole i København – hun sad og tegnede streger og cirkler og pludselig trådte en strithåret alf ud af af papiret i den karakteristiske prikkede kjole. Cirkeline har været oversat til alle mulige sprog, der er lavet adskillige film om den lille alf, skabt i samarbejde med Hanne Hastrups mand Jannik Hastrup. Cirkeline debuterede som tegnefilmsfigur på Danmarks Radio i 1962 i over 19 små film, som blev sendt på DR fra 1962 til 1972.

Modsat mange andre børnekarakterer har Cirkeline altid været en del af sin samtid. Cirkeline er Hannes alter ego. Cirkeline & den usynlige tegner er en animeret dokumentarfilm, der fortæller den voksne historie bag Cirkelines tegnefilmsunivers og udfolder de barske oplevelser fra Hanne Hastrups egen barndom.

Instruktøren Esther Wellejus fortæller historien om Hanne og Jannik Hastrup og Cirkeline gennem skitser, tegnefilm, papfigurer og smalfilm. Det er historien om to kunstnere i et kreativt, musikalsk fællesskab i begyndelsen af 1960erne.

I filmen oplever vi, hvordan Hannes kunstneriske motivation begynder og hvordan hendes fantasi udfolder sig til at skabe univers med små alfer, der trøster hende, når hun er ked af det om natten og føler sig allermest ensom, efter at have mistet sin mor som helt lille.

Esther Wellejus siger: „Jeg opdagede allerede på første optagelse, at Hanne er en lille smule sky. Hun er ikke typen, det sætter sig selv uopfordret i centrum. Måske synes hun ikke engang, at hun var vigtig nok til, at der skulle laves en hel film om hende. Hun vil have, at folk har det godt omkring sig og lader hellere andre fortælle. Så jeg fandt ud af, at hun skulle lokkes lidt ud af sit skjul. Det gjorde jeg ved at lave en lang række af interviews med hende, hvor det bare var hende og mig alene, der talte sammen. Ikke noget kamera. Kun lyd. Et trygt rum, hvor hun lå ned på sin seng og i tankerne bevægede sig tilbage i tiden og fortalte historier helt fra hun var lille barn. Næsten som en slags terapi. Vi talte frit og åbent om mange ting – dybe og svære ting. Om at miste. Om at længes. Om hendes mor, der døde og hvad hun huskede. Og om alt det sjove, der skete i løbet af Cirkeline-årene sammen med Jannik.‟

FAKTA OM HANNE HASTRUP

Hanne Hastrup er skaberen af Cirkeline – den lille alf, som de fleste danske børn er vokset op med. Hanne fandt på Cirkeline, da hun bare var 17 år og gik på tegneskole i København – hun sad og tegnede streger og cirkler og pludselig trådte en strithåret alf ud af af papiret i den karakteristiske prikkede kjole.

Cirkeline er skabt som Hannes alter-ego og selvom Hanne idag er 84 år gammel, ligner hun stadig en 8 årig pige – som trådt ud af en børnetegning i smækbukser og sin røde Vietnamkasket.

Cirkeline debuterede som tegnefilmsfigur på Danmarks Radio i 1962 i over 19 små film, som blev sendt på DR fra 1962 til 1972. Tegnefilmene blev til i et kreativt samarbejde mellem Hanne Hastrup og hendes mand, Jannik Hastrup: Hanne skrev historierne og tegnede figurerne og Jannik animerede pap-figurerne hjemme på stuebordet i det fælles hjem i Karlebo. De første film var i sorthvid og senere blev Cirkeline det allerførste program på dansk fjernsyn, der blev sendt i farver.

I 10 år arbejdede ægteparret sammen, indtil de blev skilt og gik hver til sit. Hanne fortsatte sit kunstneriske arbejde med at tegne og skrive en lang række bøger om Cirkeline for de helt små børn. Jannik Hastrup fortsatte sin filmkarriere og skabte i 1990erne bla. en række spillefilm med Cirkeline og hendes venner.

Børn i generationer kender og elsker den lille figur og hendes musevenner Ingolf og Frederik, siden Cirkeline første gang blev sendt på fjernsynet. Cirkeline er blevet et politisk ikon pga filmenes underspillede politiske aktivisme og deres humanistiske indstilling. Cirkelinefilmene fra 1960erne er ikke mindst kendt for deres ikoniske jazznumre af komponisten Hans-Henrik Ley og flere af sangene sunget af Povl Dissing. Numrene blevet klassikere i den danske sangskat. Fra filmene kender vi numre som Cirkeline har fødselsdag, Bimbambusse, Den Listigste Kat – med slet skjult reference til den daværende Spanske diktator Franco i sorte fascist-støvler – samt selvfølgelig: Snemusen Knud.

Hanne lod sig inspirere af sine egne børn til historierne om Cirkeline og musene og var en af de første til at skabe en autentisk gengivelse af, hvordan et ægte børneliv lød og så ud – hvor børn kunne mundhugges og blive gode venner, modsat en mere sukret version af børnelivet, som tidens film som Far til fire repræsenterede.

Med sin rebelske politiske aktivisme og afsættet i et ægte børneliv, repræsenterer Cirkeline 1960ernes frie liv, engagement og idealer, og har fået alle danskere til at elske tegnefilmene om den lille alf siden da. Men også 1960erne har blinde pletter på trods af frie idealer om autenticitet – i filmene blev tegneren gjort til en mandlig tegner, selvom det var tydeligt, at tegneren er og altid har været en kvinde. I Cirkeline & den usynlige tegner fortælles den rigtige historie bag den kendte alf og hiver den kvindelige skaber ud af den historiske glemsel.

Norsk dokumentar fra 2024.

De lever i harmoni med naturen. På en lille gård i en norsk skov lever Maria og Nik og deres fire børn et vildt og frit hippie-liv med hjemmeskoling, selvforsyning og tid til samvær. Men da tragedien rammer, tvinges familien til at genoverveje deres idylliske tilværelse i skoven. Gennem flere år følger vi dem, mens de forsøger at acceptere tabet og sorgen, møder dilemmaer og må træffe det radikale livsvalg at vende tilbage til den moderne verden.