MånedsguidesDRTV Nyt

Nyt på DRTV juli 2025

Hvad er der af Nyt på DRTV i juli 2025? Du kan tage med ud i verden sammen med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, der tager på roadtrip gennem sydstaterne i USA i en ny sæson af Nul Stjerner.

I samme emne så kan du se en ny britisk romantisk komedieserie når DRTV byder på The Road Trip.

Det danske madmirakel er en dokumentarserie i fire afsnit, der fortæller historien om, hvordan Danmark gik fra brun sovs og medister til international gastronomisk verdensklasse.

Her er DRTV premierer i juli 2025

Flere titler tilføjes de kommende mandage.

1. jul
Kan streames på DR TV
Livsfarlig lattergas DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Lattergas er tabu (1:3):

De store flasker med lattergas bliver solgt til at lave flødeskum med, men meget tyder på, at de også bliver brugt som et livsfarligt rusmiddel, som ingen vil tale højt om. Vært Jo Brunak undersøger, hvor udbredt misbruget er og opdager de store bivirkninger, som nerveskader og afhængighed.

Et kriminelt marked (2:3):

Jo Brunak patruljerer med politiet i et industrikvarter, hvor lattergassen suges i bilerne og sælges ulovligt. Hun får også kontakt til den danske sælger af FastGas og modtager efterfølgende en anonym besked om, at markedet styres af kriminelle.

Lyssky flødeskumsforretning (3:3):

En tidligere gassælger bryder tavsheden og fortæller, hvordan lovgivningen omgås af kriminelle i salget af lattergas – og også reklamerne for lattergas viser sig at være på kant med loven.

Alle tre afsnit kan ses den 1. juli klokken 06:00 på DRTV.

2. jul
Kan streames på DR TV
Ulvekrigen DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Norsk dokumentarserie fra 2023.

Jagten (1:2):

De svenske og norske skove har i snart 30 år været arnested for en svært betændt konflikt. En konflikt, der splitter lokalsamfund og skaber storpolitik. I skovene lever nemlig ulve. For nogle et symbol på biodiversitet og retten til fri natur. For andre et blodtørstigt rovdyr og en trussel mod lokalbefolkningen. Journalist Anders Kvaal dykker ned i den heftige debat om ulvene og er på frontlinjen, når jægerne og aktivisterne går i krig.

Loven i egen hånd (2:2):

Når jagtsæsonen går i ind, vrimler det med jægere, aktivister og politi i ulveterritorierne mellem Norge og Sverige. Ulveaktivisten Camilla håber at fange jægere i ulovlig jagt. En jæger fortæller om sine metoder – og i Elverum bliver en ulvejagt saboteret. Hvem står bag?

Begge afsnit kan ses den 2. juli klokken 06:00 på DRTV.

3. jul
Kan streames på DR TV
Patruljen DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Patruljen er en svensk dokumentarserie fra 2024, der giver et råt og nærgående indblik i hverdagen for tre politibetjente i Stockholm-forstæderne. Gennem seks afsnit følger vi Michael, Rissa og Rickard, som står midt i en virkelighed præget af vold, bandekriminalitet, narkotika og sociale spændinger. Serien skildrer både intense politiaktioner – som biljagter, skudepisoder og ransagninger – og det opsøgende arbejde i lokalsamfundet, hvor politiet forsøger at forebygge kriminalitet og skabe tryghed. Patruljen giver seeren en sjældent set adgang til både politiets arbejde og de menneskelige konsekvenser af den kriminalitet, de dagligt konfronteres med.

Dobbelt skuddrab (1:6):

To mænd findes skudt i en forstad til Stockholm. Politimanden Michael indleder jagten på morderen. Hans kollega Rickard giver os indsigt i et omdiskuteret mord begået af en 15-årig gerningsmand, mens kollegaen Rissa indkalder områdets forældre til et borgermøde.

Eksplosion i boligkvarter (2:6):

Rissa og Michael forsøger at redde to unge mænds liv, da de er første patrulje, som ankommer til en blodig skudepisode. Rickard tilkaldes til en eksplosion i et boligkvarter, mens Michael undersøger en tidligere dømt morder.

Banderekruttering (3:6):

Politimanden Rickard overvåger en mand, der er dømt for hundredvis af seksualforbrydelser. Rissa informerer nyankomne forældre om, hvordan de kan forebygge, at deres børn bliver rekrutteret til bander, og Michael holder øje med flere unge mænd med banderelationer.

Biljagt i Stockholm (4:6):

En narkotikapåvirket mand, der har købt sex, flygter i bil. Politimanden Rickard indleder en eftersættelse gennem det sydlige Stockholm. Hans kollega Michael bliver tilkaldt til en eritreisk kulturfestival, hvor biler er sat i brand.

Ransagning (5:6):

Politimanden Michael foretager en ransagning i en lejlighed og finder flere ulovlige stoffer. Kollegaen Rissa leder efter en forsvunden dreng. Og Rickard rykker ud til en sag om en aggressiv mand, som nogle børn har anmeldt.

Flugtforsøg (6:6):

Politimanden Rickard overmander en mand, der flygter fra et sted, hvor der for nylig er blevet skudt med automatvåben. Hans kollega Michael beslaglægger over 200.000 kroner fra en narkotikapåvirket mand. Og Rissa fortæller om et brutalt dobbeltmord, der har berørt hende dybt.

4. jul
Kan streames på DR TV
Serie Drama / Komedie
Binge | Seriepremiere | 6.7 | 2024–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

The Road Trip er en ny britisk romantisk komedieserie fra 2024 der kan ses på DRTV fra 4. juli.

The Road Trip – det handler den om

En bryllupsrejse til Spanien tager en uventet drejning for Addie og hendes søster Deb, da de bliver nødt til at dele en autocamper med Addies ekskæreste Dylan, hans ven Marcus og en fremmed ved navn Rodney. Undervejs bliver gruppen konfronteret med deres indviklede fortid.

7. jul
Kan streames på DR TV
Det danske madmirakel DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Fra medister til Michelin (1:4):

Danmark drukner i brun sovs og kartofler – indtil en vision om et nyt nordisk køkken ændrer alt. Claus Meyer vil revolutionere dansk mad, både på restauranter og i danskernes køkken derhjemme, og finder en ukendt, kompromisløs ung kok i René Redzepi til at hjælpe sig. Sammen skaber de restauranten Noma og grundstenene til det gastronomiske mirakel, der ender med at gøre lille Danmark til et af verdens førende kulinariske lande.

Verdens bedste resturanter (2:4):

Noma stormer mod stjernerne og sætter Danmark på det gastronomiske verdenskort, men bag facaden ulmer en magtkamp mellem idé-manden og køkkenchefen. Og mens finanskrisen buldrer omkring danskerne, eksploderer den danske madscene og den nynordiske bevægelse. Snart vælter danskerne sig i fremragende restauranter – og flere af dem kåres ligefrem til verdens bedste.

Verdens bedste kokke (3:4):

“Du kan sgu altid blive kok!”, sagde man engang – det var ikke noget særligt. Men sådan er det ikke længere; kokke er gået fra at være usynlige håndværkere til at være stjerner, der er med til kulturballet hos de kongelige. Samtidig er danske kokke som Rasmus Kofoed, Kenneth Toft-Hansen og Rasmus Munk blevet kåret til verdens bedste. Men hvad koster det at nå til tops? Bag succesen gemmer der sig ofte stress, angst og et arbejdsmiljø under pres – men er det også ved at ændre sig?

Stjerneregn over Danmark (4:4):

Det kulinariske mirakel spreder sig fra Københavns toprestauranter til hele landet, hvor der springer både Michelin-restauranter, surdejsbagere og lækker takeaway frem overalt. Danskernes syn på mad har ændret sig – men hvor meget? Rugbrødsmaden er, trods alt, stadig den mest spiste aftensmad hjemme hos danskerne. Og kan dansk gastronomi overhovedet holde dampen oppe i fremtiden?

Alle fire afsnit kan ses den 7. juli klokken 06:00 på DRTV.

7. jul
Kan streames på DR TV
Tre uger der rystede London DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk dokumentarserie fra 2025.

De første bomber (1:4):

52 civile blev dræbt og mere end 700 såret. Den 7. juli 2005 eksploderer fire bomber forskellige steder i London. Efterforskere, overlevende, redningsfolk og ofrenes familier genoplever de traumatiske begivenheder. Hvem stod bag? Og kan politiet nå at identificere gerningsmændene, før de slår til igen?

Jagten på terroristerne (2:4):

Politiet frygter et nyt angreb og efterforsker alle spor. De ved endnu ikke, om gerningsmændene døde i eksplosionerne. Kriminalteknikere gennemgår effekter og indsamler menneskelige rester på gerningsstederne. De finder ID-papirer på to mænd og konkluderer, at der er tale om selvmordsbombere.

Endnu et angreb (3:4):

To uger efter det første angreb er endnu et terrorforsøg under opsejling. Fire bomber er blevet placeret i Londons transportsystem, men detonerer ikke. Ingen kommer til skade, men truslen er langt fra overstået, for gerningsmændene er stadig på fri fod. Efterretninger fører politiet til det sydlige London, hvor de skygger en mistænkt. På Stockwell metrostation følger bevæbnede betjente ham ind i toget og skyder ham.

Politiet i panik (4:4):

Politiet mener, de har skudt en af de formodede bombemænd i et metrotog. Men har de i virkeligheden begået en fatal fejltagelse? Vidner fortæller, at manden forsøgte at flygte. Men hans ejendele afslører, at han er en uskyldig brasilianer. Da politiet endelig sporer en mistænkt, lykkes det ham, at narre dem. En intens menneskejagt følger og kulminerer i to væbnede opgør mellem politiet og de eftersøgte terrorister.

Alle fire afsnit kan ses den 7. juli klokken 06:00 på DRTV.

8. jul
Kan streames på DR TV
Mors Pige DRTV
Underholdning
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Mor er den bedste i verden. Eller er hun? Det spørgsmål bliver stillet i den nye dokumentarserie fra P3 ‘Mors pige‘, som har premiere i 8. juli på DRTV og 9. juli på DR1.

Serien dykker ned i det universelle – og ofte komplicerede – forhold mellem mødre og deres voksne døtre. For selvom kærligheden er stærk, oplever de uenigheder om nærhed, og uforløste konflikter ulmer lige under overfladen.

– Med ‘Mors pige’ ønsker vi at portrættere relationerne mellem mødre og døtre anno 2025 – og skildre de svære spørgsmål i det unikke og komplekse forhold mellem mor og datter. Relationerne er meget forskellige, men rummer alle universelle tematikker og viser eksempelvis, hvordan det kan være svært at finde balancen i, hvor venindeagtige man er, og hvor meget man deler ud af sit kærlighedsliv. De fire pars historier har resulteret i en rørende, konfronterende og tankevækkende serie og lægger op til, at seeren reflekterer over sit eget forhold til sin mor, siger Isabella Hindkjær, der er redaktionschef for P3.

Hvem medvirker i DRTV’s Mors Pige?

‘Mors pige’ følger fire meget forskellige mor-datterpar, der hver især forsøger at finde balancen i et forhold præget af både kærlighed, grænser og nærhed. I serien møder man:

Ayşe Dudu Tepe og datteren Aida Tepe Mattsson (19 år)

Journalist og model Mors Pige Ayşe Dudu Tepe og hendes datter Aida Tepe Mattsson
Journalist og model Ayşe Dudu Tepe og hendes datter Aida Tepe Mattsson
Foto:
Frederik Uhrbrand

Sarah Zobel og datteren Roberta Simone Zobel Kølpin (23 år)

Mors Pige Sarah Zobel og hendes datter Roberta Simone Zobel Kølpin
Sarah Zobel og hendes datter Roberta Simone Zobel Kølpin
Foto: Claudia Dons

Anne Lille (27 år, content creator) og mor Mona Skarby

Mors Pige DR TV
Content creator Anne Lille og hendes mor Mona medvirker i dokumentarserien Mors Pige.
Foto: Claudia Dons
Mia Nørgaard (24 år, gamer og tiktokker) og mor Hanne Nørgaard
Mors Pige 24-årige tiktokker Mia Sofie Nørgaard og hendes mor Hanne Nørgaard
24-årige tiktokker Mia Sofie Nørgaard og hendes mor Hanne Nørgaard
Foto:
Frederik Uhrbrand

De 4 episoder i Mors Pige

Jeg leger bare mor (1:4):

Aida synes, hendes mor er barnlig og doven – hun er klar til et opgør. Sarah Zobel skal flytte, og det er hendes datter ikke glad for. Anne Lille går gennem et breakup, men det er mor Monas reaktion på det, der fylder mest.

Lad mig være i fred (2:4):

Mias mor blander sig i alt, så Mia går online for at date i fred. Dudu prøver at blive venner med Aida igen efter skænderiet, men vil Aida overhovedet være veninder? Anne Lille holder noget skjult for mor Mona.

Er han ligesom far? (3:4):

Sarah Zobel vil gerne finde en mand med spræl i, men Roberta har andre planer for hende. Da Anne Lille prøver at skjule en date for mor Mona, går Mona i panik. Dudu og Aida er til fernisering, men da Dudus eks dukker op, tager aftenen en drejning.

Jeg vil ikke minde om min mor (4:4):

Dudu synes, at hendes datter Aida minder om hende selv, men det vil Aida ikke høre på. Mia finder en fyr i onlinespillet Valorant, men det bryder mor Hanne sig ikke om. Anne prøver at få mor Mona til at lade hende være lidt i fred.

Mors pige’ kan ses på DRTV nu – fra den 8. juli, og der udkommer i alt fire afsnit. På DR1 vises første afsnit onsdag den 9. juli klokken 20.30.

10. jul
Kan streames på DR TV
Nul Stjerner DRTV Sæson 8
Underholdning
Ny Sæson
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Jan Elhøj og Morten Kirckhoff tager endnu engang på eventyr rundt om i verden, når de jagter det autentiske og det uperfekte i de lokale kulturer. Den nye sæson af ‘Nul stjerner’ har premiere den 10. juli.

Der er seks nye afsnit på vej i denne sæson 8 af programmet og vi har info om de tre første herunder.

Tornadostorm i Alabama (1:6):

Jan og Morten tager på roadtrip gennem sydstaterne i landet, som nok har fået flest dårlige anmeldelser på kortest tid – USA. De starter deres jagt på sydens gæstfrihed i Tennessee og Alabama, men et godt roadtrip går aldrig som planlagt, og pludselig er de fanget i en tornadostorm.

Første afsnit kan ses den 10. juli klokken 06:00 på DRTV.

Smagen af sumprotte i Louisiana (2:6)

Jan og Mortens sydstats-roadtrip er nået til Mississippi og Louisiana, hvor de finder kakerlakker under motelsengen og sejler ud på Louisianas gigantiske alligatorfyldte sumpområder i jagten på at smage en sumprotte.

Verdens værste togtur i Mauretanien (3:6)

Jan og Morten rejser til et land, de færreste kender til. I Mauretanien skal de tage det, der kaldes den værste togtur i verden. De ser også nærmere på nogle meget utraditionelle traditioner, når de ræser gennem Sahara i jagten på oplevelser.

Italiens grimhed (4:6)

Det underskønne støvleland får sig en gevaldig overhaling, når Jan og Morten tager sydpå for at finde de obskure sider af et af danskernes foretrukne rejsemål. En tur, der byder på absurd is, højtråbende spil og besøg hos en klub udelukkende for grimme mennesker.

 

11. jul
Kan streames på DR TV
Serie Krimi
Binge | Seriepremiere | 6.7 | 2025
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Ny Britisk BBC krimiserie fra 2025.

Da en ung sygeplejerske findes myrdet i en skov, genåbnes et mareridt fra fortiden. For 12 år siden blev to kvinder dræbt samme sted – og gerningsmanden sidder bag tremmer. Eller gør han? Kriminalinspektør Ffion Lloyd og kriminalassistent Rick Sheldon, tidligere partnere både privat og professionelt, må nu arbejde sammen igen i en sag, der trækker tråde til gamle forbrydelser, nye spor og dybe hemmeligheder i politiets egne rækker.

Alle seks afsnit kan ses den 11. juli klokken 06:00 på DRTV.

12. jul
Kan streames på DR TV
Kiss the future - U2 i Sarajevo DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk dokumentar fra 2024.

De brugte kunst og musik som modstand. Under den næsten fire år lange belejring af Sarajevo i 1990’erne brugte byens undergrundsmiljø deres kreativitet til at trodse bomber og sult og krigens meningsløshed. Det tiltrak verdens opmærksomhed og fik en nødhjælpsarbejder til at kontakte U2, der lovede at optræde efter krigen. Løftet blev indfriet i 1997 med en koncert for 45.000 mennesker i den befriede by – og står i dag som et af rockhistoriens stærkeste øjeblikke.

14. jul
Kan streames på DR TV
Serie Drama
Binge | Seriepremiere | 7.3 | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Australsk dramaserie fra 2025 er en australsk tv-serie fra 2025, baseret på Liane Moriartys roman fra 2005 af samme navn. Serien er produceret af blandt andre Nicole Kidman og Bruna Papandrea, som også stod bag succeserne Big Little Lies og Nine Perfect Strangers.

Familien Munros hemmelighed foregår på den fiktive Scribbly Gum Island nær Sydney, et sted fyldt med hemmeligheder, hvor en ung kvinde, Sophie Honeywell (spillet af Teresa Palmer), arver et hus fra sin ekskærests grandtante Connie.

Øen er kendt for “Munro Baby Mystery”, hvor et ungt par, Alice og Jack, forsvandt for årtier siden og efterlod deres baby, Enigma. Familien driver nu ture for turister, der er fascineret af denne uløste sag. Sophies ankomst udløser afsløringer af familiehemmeligheder, herunder spørgsmål om, hvad der virkelig skete med Enigmas forældre, og hvordan øens kvinder – over tre generationer – håndterer kærlighed, moderskab og løgne.

Alle seks afsnit kan ses den 14. juli klokken 06:00 på DRTV.

14. jul
Kan streames på DR TV
Jagten på Fantomet DR TV
Dokumentar
Binge
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Norsk dokumentarserie fra 2025

Han snød alle – bankerne, millionærerne og politiet, stjal identiteter, kidnappede og begik røverier. Dette er historien om Norges mest udspekulerede svindler.

Kidnapperen (1:4):

Han er en af Norges mest gådefulde og voldelige svindlere. Philip Holst-Cappelen opererede både i Norge og i udlandet i mere end 30 år. Hans kriminelle løbebane startede med småtyverier, da han var teenager og endte med kidnapninger og kyniske afpresninger af millionærer. Hvordan lykkedes det ham egentlig at slippe væk, gang på gang?

Millionæren (2:4):

Kan du leve under flere forskellige falske identiteter og leve et luksusliv over hele verden uden at blive fanget? Det kan og gør Philip Holst-Cappelen. Længe. Og da han bliver anholdt, iværksætter han en sultestrejke for at få et solarium i fængslet.

Svindleren (3:4):

Philip Holst-Cappelen manipulerer systemet og slipper afsted med det – igen og igen. Og nu har han fået venner til at deltage i det, der senere bliver en af de største svindelsager i Norges historie.

Voldsmanden (4:4):

Det er ikke længere kun svindel, identitetstyverier og kidnapninger, som Philip står bag. Han bestiller et mord på en af sine nærmeste venner, hvilket markerer et afgørende vendepunkt i hans kriminelle karriere.

Alle fire afsnit kan ses den 14. juli klokken 06:00 på DRTV.

15. jul
Kan streames på DR TV
Tilbage til fremtiden DR TV
Dokumentar
Binge
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Vi har altid haft forestillinger om, hvad fremtiden vil bringe – nogle gange rammer vi plet, andre gange helt ved siden af.

I denne serie rejser vi tilbage i historien og dykker ned i de forestillinger vi har gjort os om fremtiden; fra flyvende biler over jordens undergang til frygten for klonede får.

Drømmen om Mars (1:6):

Lige om lidt kommer vi til at bo på Mars – eller gør vi? Drømmen om den røde planet har eksisteret i flere hundrede år, og fantasien har fået frit løb, når vi har forestillet os, hvem eller hvad der er derude.

Jorden går under (2:6):

Vi ved ikke, hvornår historien ender, og vi ved ikke, om det bliver på grund af klima, krig eller gudernes vrede. Men teorier er der nok af, for vi har altid gjort os forestillinger om jordens undergang.

Du bliver hvad du spiser (3:6):

Det vi spiser, har forandret sig. Nye tendenser, nye madvarer og teknologi flytter ind i køkkenet og forandrer vores måltider og madkultur. Vi har haft mange forestillinger om fremtidens mad – vil vi i fremtiden kunne klare måltidet med kun en pille?

Det perfekte menneske (4:6):

Drømmen om at perfektionere vores krop – både indeni og udenpå – har fulgt mennesket gennem historien. Samtidig har der altid været en dyb frygt for, at vores indgreb i naturens orden kan få katastrofale konsekvenser.

Maskinernes indtog (5:6):

Opfindelsen af nye maskiner har forandret den måde, vi lever på. De nye maskiner har skabt forestillinger om, at vi kunne gøre ting nemmere, smartere og hurtigere. Men der har også været en frygt for, at maskinerne gør menneskerne overflødige.

De kloge computere (6:6):

Den første computer var “dum som en dør”. De nyeste eksempler på AI er potentielle kærester. Hvad er det, vi igennem tiden har ønsket at opnå med den digitale udvikling, og hvad har vi frygtet?

Alle seks afsnit kan ses den 15. juli klokken 06:00 på DRTV.

17. jul
Kan streames på DR TV
Dokumentar
Binge | 8.6 | 2024–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Amerikansk dokumentarserie fra 2024.

Stenmeld, kunstige skyer og nyttigt skrald (1:6):

Hvordan kommer fremtiden til at se ud? Skuespiller Nikolaj Coster-Waldau opsøger aktivister og forskere, der udvikler innovative løsninger på nogle af vores største miljøudfordringer. I Grønland møder han en geolog, der omdanner smeltende is til næringsrigt stenmel. I Australien forsøger forskere at redde koralrevene med skyteknologi. I USA omdannes CO2 til plastik og flybrændstof. Og i Japan besøger han en landsby, der genanvender over 80 % af sit affald.

Atomjord, tang og spyt der nedbryder plastik (2:6):

Naturen har en iboende kraft til at genskabe sig selv. Hvordan kan vi bruge dens helende kræfter til at løse klodens kriser? I Fukushima møder Nikolaj en bonde, der dyrker blomster i forurenet jord. I Caribien bekæmper forskere invasiv tang ved at udnytte dens evne til at binde CO2. I Spanien har en biolog opdaget en maddike, hvis spyt kan nedbryde plastik. Og i Australien hjælper biologer truede koraller med at gyde.

Bæredygtige landbrug, biodiversitet og rene ovne (3:6):

Mad er livsnødvendigt. Men måden vi dyrker og indtager den på, påvirker vores planet. I dette afsnit undersøger Nikolaj, hvordan vi kan gentænke nye måder at producere og tilberede mad på. I USA besøger han et bylandbrug med drivhuse og fiskebrug. I Mexico laver to kvinder bæredygtig mezcal. Og i Kenya opfinder en ung kvinde et komfur, der redder liv og skaber jobs.

Naturarkitektur, byggegenbrug og 3D-hjem (4:6):

Tag over hovedet er et af menneskets mest basale behov. Med otte milliarder mennesker på kloden og flere på vej finder Nikolaj håb hos arkitekter og bygherrer, der gentænker vores måde at bo på. I Vietnam møder han en arkitekt, der bygger i harmoni med naturen. I Tyskland besøger han en startupvirksomhed, der genbruger alt fra betonsøjler til toiletsæder. Og i Kenya oplever Nikolaj et helt boligkvarter opført med 3D-printere.

Elektriske motorcykler, batteridrevne fly og hydroenergi (5:6):

Transport er en central del af et menneskeliv – men kan vi transportere os uden at ramme en miljømæssig blindgyde? I Kenya får Nikolaj en tur på en elektrisk motorcykel, der er billig, lokal og kan mindske luftforurening. I USA besøger han en virksomhed, der har udviklet et batteridrevet elfly. Og i de schweiziske alper oplever han et kraftværk, hvor to bjergsøer fungerer som et gigantisk vandbatteri, der kan lagre strøm til millioner af mennesker.

Kunstens kraft, energivenlig havn og dus med dyrene (6:6):

Hvordan kan vi bevare det, vi er ved at miste? Kunstneren Olafur Eliasson viser Nikolaj, hvordan kunst kan ændre vores syn på verden. I Hamborg får han indblik i, hvordan en af Europas største havne snart bliver drevet af ren, CO2-neutral brint. I Kenya oplever han Nashulai Maasai-samfundet leve side om side med dyr. Og i Grønland fejrer han fællesskab og musik – og spiller pingpong i Nuuk.

Alle seks afsnit kan ses den 17. juli klokken 06:00 på DRTV.

18. jul
Kan streames på DR TV
Serie Krimi
Binge | Ny Sæson | 7.4 | 2024
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk krimiserie fra 2024. Moonflower Murders (2024) er en fortsættelse af serien Krimiredaktøren – Hvem myrdede Alan Conway? (Magpie Murders), der havde DRTV premiere 1. maj 2022. Så Moonflower-mordene kan betegnes som sæson 2 i serien om Susan Ryeland.

Den tidligere forlagsredaktør Susan Ryeland bliver trukket tilbage i en verden af mysterier og mord. Da et ungt par beder om hjælp til at finde deres forsvundne datter, fører sporene til en roman af Susans afdøde rival, krimiforfatteren Alan Conway. For at opklare sagen må Susan grave dybt i Conways fortid og navigere mellem virkelighedens efterforskning og fiktive spor i bøgernes univers. En elegant krimi, hvor fortid og fiktion smelter sammen i jagten på sandheden.

Alle seks afsnit kan ses den 18. juli klokken 06:00 på DRTV. Du bør først se Krimiredaktøren – Hvem myrdede Alan Conway? på DRTV hvis du ikke allerede har set den.

Serien bygger på Anthony Horowitz’ krimibøger om redaktøren Susan Ryeland og den fiktive krimiforfatter Alan Conway.

  1. Magpie Murders (bog udgivet i 2016)
  2. Moonflower Murders (bog udgivet i 2020)
  3. Marble Hall Murders (udgivet 2025) BBC har sikret sig retten til filmatisere denne også

21. jul
Kan streames på DR TV
Serie Krimi
Binge | Seriepremiere | 6.5 | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk krimiserie fra 2025

Nyindspilning af den klassiske britiske krimiserie om politimanden Jim Bergerac, der opklarer forbrydelser på kanaløen Jersey.

21. jul
Kan streames på DR TV
Geniale hverdagsobjekter - Sæson 2 DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk dokumentarserie fra 2024

Vi er omgivet at teknologiske vidundere skabt af mennesker. Opfindelser, der for 20 år siden havde været ren science fiction. Men hvilke hemmeligheder ligger der egentlig bag de geniale genstande? Denne gang undersøger professor Hannah Fry passet. Hun får adgang til et tophemmeligt anlæg, hvor anonyme medarbejdere og avanceret teknologi arbejder for at gøre det britiske pas til et af verdens mest sikre dokumenter.

Alle seks afsnit kan ses den 21. juli klokken 06:00 på DRTV.

22. jul
Kan streames på DR TV
Husdrøm fra himlen - med Keith og Marj DR TV
Underholdning
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk dokumentarserie fra 2025

Keith Brymer-Jones og Marj Hogarth kaster sig ud i et kæmpe byggeprojekt. De vil forvandle et 160 år gammelt kapel i det nordlige Wales til deres hjem og et nyt samlingspunkt for lokalsamfundet.

22. jul
Kan streames på DR TV
Titanic i farver DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Titanic var verdens mest spektakulære passagerskib. Denne serie fortæller dets historie i farver – og vækker både skibet, interiøret og menneskene ombord til live som aldrig før.

Begge afsnit kan ses den 22. juli klokken 06:00 på DRTV.

25. jul
Kan streames på DR TV
Serie Drama / Krimi
Binge | Seriepremiere | 7.1 | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Britisk krimidramaserie fra 2025

Et dødsfald i familien. En bombe af et testamente. Og et muligt mord. Da forretningsmanden Jack Wright – tilsyneladende – skyder sig selv, sender det chokbølger gennem hans familie. Og chokket bliver ikke mindre, da Jacks testamente bliver læst op. Samtidig begynder politimanden Hector Morgan endda at efterforske Jacks død. For blev han i virkeligheden myrdet?

27. jul
Kan streames på DR TV
Baywatch bag facaden DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Amerikansk dokumentarserie fra 2024 Sol, sex og røde badedragter. Baywatch tryllebandt millioner af seere hver uge – ikke mindst David Hasselhof, der slog igennem i rollen som livredderen Mitch Buchannon i den populære tv-serie.

Alle fire afsnit kan ses den 27. juli klokken 06:00 på DRTV.

28. jul
Kan streames på DR TV
Hvad Tror Danskerne på DRTV
Underholdning
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Mange kendte danskere står frem i disse år og bekendtgør, at de er troende. I en verden af uforudsigelighed og katastrofer, har mange brug for en ekstra dimension i livet. Men hvad er det vi leder efter? I denne serie fortæller kendte danskere, blandt andre Hella Joof, Niels Hausgaard, Özlem Cekic, Brian Holm og Umut Sakarya om, hvad de tror på, og hvordan de bruger troen. For der er flere, end man skulle tro, der tror på et liv efter døden eller er overbeviste om, at livet rummer en højere mening og at engle holder hånden under os.

Tobias Hamann slås med at tilgive fortidens synder, Niels Hausgaard føler sig ikke ren nok til at kaste den første (lille) sten, og Natasha Brock forlod troen på Gud, og kompenserer nu med Tarotkort.

28. jul
Kan streames på DR TV
Serie Thriller
Binge | Seriepremiere | 7.5 | 2022
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Amerikansk thrillerserie baseret på virkelige hændelser En mormonsk mor og hendes lille datter findes brutalt myrdet i den amerikanske by Salt Lake City. Politimanden Jeb Pyre, der selv er mormon, får til opgave at efterforske mordene. Kvindens ægtemand er indsmurt i blod, så han havner øverst på listen over mistænkte. Men snart afdækker Jeb et mønster af løgne og vold blandt sine trosfæller.

Alle syv afsnit kan ses den 28. juli klokken 06:00 på DRTV.

28. jul
Kan streames på DR TV
Verdens sødeste mænd DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Mænd er blevet blødere, kvinder stærkere, men hvor efterlader det kærligheden? I Aarhus – byen, der altid føler sig som nummer to – følger vi tre generationer af mænd, der ikke længere føler sig som nummer ét. For kan man være både blød og attraktiv i dagens Danmark?

Hvis Danmark er det bedste land i verden at være kvinde i, hvad betyder det så egentlig for landets mænd? Ømt og humoristisk gruppeportræt af de bløde mænd, der lever ved siden af de stærke danske kvinder.

29. jul
Kan streames på DR TV
Krigsmaskinen DR TV
Dokumentar
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Amerikansk dokumentar fra 2023

2. Verdenskrig var en kamp om ildkraft. Nationernes skæbne blev afgjort af, hvor stærke våben de havde. Ethvert våben blev udviklet på baggrund af konkrete behov, men også med ét overordnet formål: at vinde kapløbet om det teknologiske herredømme. Fra finmekanikken i håndvåben til kampvognenes panser. Flyvemaskinernes præcision og rækkevidde til krigsskibenes overvældende kraft. Der blev skabt våben, hvis lige aldrig var set.

Alle fire afsnit kan ses den 29. juli klokken 06:00 på DRTV.

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Kan streames på DR TV
Mændenes Paradis - Sæson 2
Dokumentar
Ugentlige afsnit
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

DRTV er fra 29. juni klar med en ny sæson af deres dokumentarserie Mændenes Paradis om danske mand der søger lykken i Thailand.

Der er 4 nye afsnit på vej, der vises ugentligt. Du kan det første nye afsnit af dokumentarserien på DR1 fra 30. juni kl. 21:25.

Her er lidt om hvad der sker i de første 3 afsnit af den nye sæson:

Henning har brudt med sin kæreste Gai, noget han dog hurtigt fortryder. Han forsøger derfor at vinde Gai tilbage, men det er ikke så nemt.

Per ligger død i nogle minutter på et hospital. Han bliver genoplivet og vågner op til en kæmpe hospitalsregning. Præsten Christa er på besøg i danskerkolonien i det nordlige Thailand. Hun har nogle livsvigtige budskaber med til forsamlingen.

Tandlægen, Bent, var så småt ved at indstille sig på en tryg pensionisttilværelse i Danmark. Men det blev hurtigt for kedeligt – nu opsøger han kærligheden og eventyret i Thailand.

De første beboere er flyttet ind i danskerbyen Thani Beach. Så nu skal der holdes indvielsesfest med buddhistiske munke og karaoke-sang.

Du kan se eller gense første sæson nu på DRTV

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

Hvad med film på DRTV?

DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt for kommende film på tjenesten, men du kan følge med i de seneste film i vores DRTV Filmguide her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard