Nul Stjerner har sæson premiere i juli på DRTV, der blandt andet også byder på en ny sæson af Kejserinde Sisi og Bäckström. Opdateres med yderlige information, da DR kun frigiver tre uger frem.
06:00
Læs omtale
I den nye serie ‘OL Atleterne’ følger vi over fem afsnit nogle af landets dygtigste atleter indenfor blandt andet håndbold, badminton, roning og dressur. Alle har de det samme altoverskyggende mål – de vil med til OL i Paris. Men spørgsmålet er, om den drøm går i opfyldelse?
06:00
Læs omtale
Sinan har spontant købt en lejlighed, imens hans mor er i Tyrkiet for at besøge familien. Og nu planlægger både Sinan og Aykut at flytte ud sammen. Men ingen af dem tør være dén, der fortæller det til mor.
Alle fem afsnit kan ses den 5. juli klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Kommissær Bäckström rejser til Palma. Han følger et spor, der måske kan hjælpe ham til at opklare mordet på sin barndomsveninde Sally – den svenske mesterdetektivs eneste uopklarede drabssag. Efterforskningen tager en uventet drejning, da en svensk mand findes myrdet, og en bombe detonerer i Stockholm.
06:00
Læs omtale
Aldrig har så mange danske mænd boet alene. Nogle af dem flytter til Thailand og finder sammen med en thailandsk kvinde. De bosætter sig ofte ude på landet, langt fra palmestrandene. Her venter der mændene mange overraskelser.
Henning har aldrig haft en kæreste. Nu sætter han huset til salg for at forfølge drømmen om at finde kærligheden og et bedre liv i Thailand. Per er pensioneret fængselsbetjent, og da konen pludselig dør, tager han på en livsomvæltende rejse. Nu er han ris-bonde, og tjenestemandspensionen har givet hans nye thailandske familie et bedre liv og en højere status.
Alle tre afsnit kan ses den 8. juli klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Amerikansk sportsdokumentar fra 2022.
De revolutionerede tennissporten. Richard Williams havde en drøm. Han ville skabe vidunderspillere i en sport, han kun vidste meget lidt om. Snart bragede to megatalenter ind på tennisbanen og banede vejen for alle farvede spillere. Hans døtre Serena og Venus. Her dykker vi ned i historien om Williams-familien – fra ghetto til global berømmelse. En fortælling helt ud over det sædvanlige.
06:00
Læs omtale
Søskendeparret Rosalinde og Jaspers personlige og livsbekræftende film til deres afdøde far, skuespilleren Søren Spanning.
For 10 år siden fik den kendte og karismatiske skuespiller Søren Spanning en blodprop i hjernen. Selvom han vågnede igen efter en måned i koma, var det en ny og anden Søren end den far, som hans to voksne børn Rosalinde og Jasper havde kendt. Nu var han lam i venstre side af kroppen og måtte sidde i kørestol, inden han gik bort i 2020.
06:00
Læs omtale
Svensk undersøgende serie fra 2023.
Der går rygter om Felix. Et anonymt telefonnummer spreder forlydender om, at han chikanerer og udnytter piger. Hele byen har hørt tale om ham. Men hvad folk ikke ved, er, at det er Felix, som er offeret. Og hans forfølgere lader ikke til at ville give sig, før hans liv er ødelagt.
Alle tre afsnit kan ses den 9. juli klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Jan og Morten vender tilbage med en ny omgang af ‘Nul stjerner’. Se med fra den 11. juli klokken 06:00 på DRTV, hvor det første af seks nye episoder frigives.
I det første afsnit tager de på eventyr i det isolerede Bhutan. Kongeriget i Himalaya-bjergene, der siges at være det sidste rejsemål i verden, som ikke er blevet ødelagt af masseturisme, og som samtidig er verdens første CO2-negative land.
I program 2 (18. juli) skal de to på rundtur i Usbekistan.
Usbekistan byder på et sandt inferno af skøre og rørende oplevelser, når Jan og Morten tager dertil for at blive klogere på alt fra store miljøkatastrofer, tvivlsomme togture og fermenteret kamelmælk. Og så smager de tilmed på numsen af et råt fedthalefår, en sand delikatesse.
I program 3 25. juli:
Jan og Morten tager til en af Asiens mest pulserende storbyer, Seoul, En storby, hvor karriere og kæledyr fylder overalt, og de unikke hoteller og gastronomiske oplevelser står i kø. På både godt og ondt.
Der er to programmer i Sydkorea, i det andet er det landidylen i landet, der er temaet.
Du får også et program fra Skotland og Bulgarien i denne sæson.
Du kan også se med på DR2, hvor det sendes samme dato kl. 21:00
06:00
Læs omtale
Den unge kejserinde Elisabeth af Bayern, kaldet Sisi, føder en dreng. Endelig har hun og kejser Franz fået en tronarving, men Sisi har svært ved at være glad. Hun er ved at kvæles over livet ved hoffet. Samtidig må Sisi og Franz rejse til Frankrig og bede Napoleon III om hjælp til at forhindre en ny krig. Men det er ikke kun deres gamle fjende, der giver dem bekymringer. Det samme gør et uventet møde.
06:00
Læs omtale
Australsk serie fra 2024.
Hvordan er det at kaste sig ud på sin allerførste date, når man har Downs syndrom, social angst eller er spastisk lammet? Eller blot ikke er heteroseksuel? Fem sprudlende singler i Australien gør forsøget.
20:00
Læs omtale
Jørgen og Nikolaj er taget til ferieøen Tenerife. Med missionen om deres helt egen All Inclusive ferie kan jagten på gryntefisken begynde. Gryntefisken har fået sit navn fordi den efter sigende kan tale, når den kommer op af vandet. Så den vil Jørgen og Nikolaj naturligvis gerne høre og smage. Især fordi de denne gang er tvunget til at tilberede havets mest stikkende dyr, hvis ikke de får gryntefisk på krogen.
Kan ses på DRTV fra 06:00 og kl. 20:00 på DR1.
I afsnit to går jagten ind en blæksprutte på Tenerife.
06:00
Læs omtale
For første gang i Danmarkshistorien er kunst en del af et stationsbyggeri helt fra starten. Over syv år følger vi kunstnere som Superflex, Pernille With Madsen og Christian Schmidt-Rasmussen bringe liv, farve og identitet ind i stationerne på den nye metrolinje til Sydhavnen. Kæmpestore værker skabt i samarbejde med ingeniører, der kulminerer med Kong Frederiks åbning af de nye stationer.
Programmet kan ses den 18. juli klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Han er en gammel gris’. ‘Du kunne have været hans mor’. ‘Find en på din egen alder’. Vi følger vi fire par, der åbner op om et tabu i den inderste og mest intime del af deres liv – de har nemlig fundet kærlighed med en, der er væsentlig ældre end dem selv. Aldersforskellen imellem dem går ofte til grænsen, i forhold til hvad mange mener er passende i en kærlighedsrelation.
De to første afsnit kan ses den 19. juli klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Britisk thrillerserie fra 2024.
Der venter den britiske læge Matthew Nolan en yderst intens flyvetur. Det hele begynder, da han lander i London fra Beijing. Dårlig er han stået af flyet, før han bliver anholdt og anklaget for at have myrdet en kinesisk kvinde. Han skal for retten i Kina og må på flyet igen – denne gang ledsaget af politibetjenten Hana Li. Hana er ikke i tvivl om, at Nolan er skyldig – men efter en dramatisk hændelse om bord får hun alligevel mistanke om, at der er noget lusket ved sagen.
Alle seks afsnit kan ses den 19. juli klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Fransk dokumentar 2023.
Siden 1889 har det raget 300 meter op i den parisiske himmel. Eiffeltårnet er et symbol på fremskridt og nytænkning og et ikon, der tiltrækker 6.000.000 besøgende hvert år. Her følger vi i ingeniøren og arkitekten Gustave Eiffels fodspor for at forstå tankerne bag konstruktio-nen. Hvordan kunne man rejse tårnet på bare to år? Og hvilke menneskelige og tekniske ud-fordringer mødte Eiffel og hans folk?
Dokumentaren kan ses den 21. juli klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Amerikansk dokumentar fra 2021.
I 2018 bliver 12 drenge og deres fodboldtræner fanget i en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand. Her følger vi redningsarbejdet fra begyndelsen og hører historien fra grottedykkerne, der reddede drengene ud. Hvordan gjorde de det? Hvorfor gjorde de det? Og hvordan fandt de modet til den farlige, hårrejsende og klaustrofobiske aktion?
Dokumentaren kan ses den 11. juli klokken 06:00 på DRTV.