MånedsguidesDRTV Nyt

Nyt på DRTV januar 2025

DR starter blandt andet 2025 men en ny programserie med Jan Gintberg, der tester sine landmandsevner i Gintberg på gården. Du får også en ny sæson af I hjernen på stjernen og sæson 3 af den svenske serie Den tynde blå linje.

Listen er foreløbig og opdateres med flere titler, når DR offentliggør dem.

onsdag 1. januar
Den Storebagedyst 2025 kendis
1 jan 2025
20:00
Læs omtale

Seks kendte danskere træder ind i bageteltet til en hæsblæsende dyst, hvor de skal bage portrætter af hinanden – med blandet succes!

De seks er Linda P og Nikolaj Stokholm samt Youssef Wayne Hvidtfeldt, Molly Egelind, Sussi og Søren Vester.

Dommerduoen Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo bliver udfordret med alt fra sammenstyrtede mesterværker til smagen af julesild, og så er der særligt én af kagerne, der blæser dommerne bagover.

Du kan se med allerede fra 06:00 på DRTV og kl. 20:00 på DR1

 

torsdag 2. januar
Røverkøb i Provinsen DRTV
2 jan 2025
20:00

Røverkøb i provinsen

DR1
Underholdning
Læs omtale

Røverkøb i provinsen er titlen på en ny boligprogramserie med boligeksperten Line og håndværkeren Dennis fra I Hus til Halsen.

I denne inspirerende programserie hjælper de to danskere med at finde og forvandle deres drømmehjem – til priser, der ikke sprænger budgettet. Fra herregårdsidyl og værksteder til kunstnerboliger og familiedrømme, guider serien os gennem charmerende boliger i provinsen, som både rummer historie, personlighed og plads til kreativ udfoldelse.

Gennem seks afsnit møder vi par og familier, der tør drømme stort på et lille budget. Med Lines skarpe boligblik og Dennis’ kreative håndelag får vi indblik i både boligjagtens glæder og udfordringer – fra renoveringsprojekter og skæve løsninger til små mirakler, der bringer liv i gamle huse.

Røverkøb i Provinsen  – de 6 afsnit

Herregårdsdrøm til under en million (1:6):

Plads til egen jagt og hundeagility er bare to af de krav, som Line skal opfylde for at finde en bolig til Mia og Jeppe. Line finder et herregårdslignende hus med kæmpe gårdsplads og 20.000 kvadratmeter jord – men spørgsmålet er, om det er stort nok. Mia og Jeppe får hjælp fra familie og venner til istandsættelse og børnepasning – og Dennis hjælper med en stor terrasse i træ, så familien får den udsigt de har drømt om.

Plads til krævende hobbyer (2:6):

Hvor findes en bolig med plads til vintagebiler, værksted, systue og 200 halvtredserinspirerede kjoler. Line viser Lykke og Kenneth tre boliger i nærheden af Korsør med masser af plads, men også boliger hvor renoveringsopgaverne stiller store krav til parret med de mange hobbyer. Med genbrug og et mindre budget går Lykke og Kenneth frygtløst til opgaven med at renovere en 184 kvm bolig og får undervejs hjælp af Dennis, som vender rundt på huset ved hjælp af en brugt trappe.

Tømrerparret med vild forvandling (3:6):

Victor har planer om at starte studie i Aalborg, så han og kæresten Ditte leder efter et hus i Nørresundby-området. De har store planer for ombygningen, og da de begge er tømrere, er de ikke bange for at kaste sig ud i en nedrivning af hele husets indre – og det selvom Victor arbejder på Sjælland i hverdagene og derfor kun har weekenderne til at renovere hus. Mens Dennis hygger sig med ligesindede håndværkere, bekymrer Line sig om, om parret overhovedet har tid nok til den store istandsættelse.

Stor familiedrøm på stramt budget (4:6):

Winnie og Chano bor til leje, men parret drømmer om egen bolig med en lang indkørsel – og med masser af plads til deres tre hjemmeboende drenge. Parret har selv fundet et hus, der er til salg, men en manglende tilstandsrapport sætter en kæp i hjulet for deres drømme. Dennis finder ud af, at også han kan tage fejl, men at tingene nok skal lykkes i den sidste ende.

Herskabelig stemning til ingen penge (5:6):

Lejligheden i Aalborg er blevet for lille for Mia og kæresten Lasse. De leder efter et hus med sjæl og charme og overvejer springet væk fra storbyen. Line har fundet tre forskellige boliger, som opfylder parrets krav, men som alle kræver en kærlig forandring. Midt i byggerodet dukker Dennis op for at vise parret, hvordan man med tiloversblevne gulvbrædder kan genskabe et autentisk køkken og skabe en herskabelig stemning ved hjælp af høje paneler.

En kunstnerbolig på Langeland (6:6):

Jonas har sit eget værksted og kæresten Kamilla har sit eget atelier, men de mangler et sted og bo. Parret har forelsket sig i Langelands charme, så Line viser dem tre huse i området omkring Rudkøbing til under 900.000. For parret handler det om at finde gamle huse med originale detaljer som er bygget af de bedste materialer. Dennis kommer på en anderledes opgave, der udfordrer hans faglighed.

Alle seks afsnit kan ses den 2. januar klokken 06:00 på DRTV, mens de vises ugentligt på DR1 fra 2. januar kl. 20:00.

fredag 3. januar
Alle elsker Debbie DR TV
3 jan 2025
06:00

Alle elsker Debbie

Serie | Drama | 5.8 | 1988
Læs omtale

Den danske dramaserie Alle Elsker Debbie kan ses på DRTV fra 3. januar. Var du ung i 80’erne så kan du sikkert huske serien, der har sat sig dybt i mange danskeres bevidsthed. Serien handler om den unge teenager Debbie, der havner i en ubehagelig situation, da hendes mors nye mand får øje på hende på en alt for intim måde.

Dengang serien blev sendt i 1988 skabte den en intens debat i Danmark. Serien tog fat i et emne, der dengang var meget tabubelagt – seksuelle overgreb inden for familien. Mange roste serien for at sætte fokus på et vigtigt problem, mens andre kritiserede den for at være for hård og for eksplicit.

Serien var kun på tre afsnit, men formåede alligevel at fortælle en stærk og indholdsrig historie som nu altså kan genses eller måske ses for første gang på DRTV.

”Alle elsker Debbie” blev så stor en succes at det blev besluttet at lave en film med de samme fire unge i hovedrollerne. Den hedder En Afgrund af Frihed og kan lejes hos Blockbuster her

Hvad blev der af skuespilleren der spillede Debbie? 

Det blev ikke til så meget skuespilleri efter serien og filmen fra 1989, men Christine Skou var fra 1999 til 2012 værten “Karla” på DR’s Kaj og Andrea og igen i 2021, hvor der blev optaget nye programmer til Minisjang. Hun kan også skrive musiker, børnebogsforfatter og klummeskribent på cv’et.  Hun har i mange år undervist i sang, kor, sammenspil og sangskrivning, hvor hun er en del af Koda Skolekontakt og har lavet sangskrivning på mindst 100 folkeskoler.

Den tynde blå linje Sæson 3
3 jan 2025
06:00

Den tynde blå linje – Sæson 3

Serie | Drama | Ny Sæson | 8.0 | 2021–
Læs omtale

Den svenske dramaserie Den tynde blå linje har premiere på sæson 3 den 3. januar på DRTV. Det er samtidigt den sidste sæson.

Vi skal atter stifte bekendtskab med Magnus, Sara, Jesse og alle de andre betjente fra Malmø. Omdrejningspunktet er denne gang betjentenes kamp mod narkotika i den sydsvenske storby. Vi følger politiet i deres daglige arbejde mellem stofmisbrugerne, festnarkomanerne og pusherne – og i deres møde med de usynlige storkriminelle bagmænd, der styrer Malmøs underverden med hård hånd.

Udover de menneskelige tragedier og ødelagte liv, der følger i kølvandet af det rå miljø, skal betjentene også tage sig af alt fra om skolebombninger og seksuelle krænkelser til fulde folk i gaderne, cykeltyverier og fodboldbøller.

Og midt i dette kaos af kriminalitet og småforseelser, forsøger seriens hovedpersoner stadig at opretholde en normal dagligdag med småbørn, daginstitution og aftensmad.

lørdag 4. januar
I hjernen på stjernen - Sæson 4 DR TV
4 jan 2025
06:00

I hjernen på stjernen – Sæson 4

Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

Der er 5 nye afsnit på vej af programserien.

I første program er det Tom Kristensen.

Tom Kristensen er den racerkører i verden, der har vundet Le Mans – et af verdens hårdeste motorløb – flest gange. I dette program bliver han stillet overfor et svært valg, inden Jan Hellesøe lægger ham i en afgørende hypnose. Senere bliver Tom Kristensen rørt, når han fortæller Josefine Høgh om sin sværeste sejr nogensinde – og om hvordan han bevarer familiefar-rollen, selvom han er væk fra hjemmet i Hobro i op mod 300 dage om året.

Sport 2024 DR1
4 jan 2025
21:00

Sport 2024

DR1
Underholdning
Læs omtale

Alle de store præstationer hyldes ved det traditionsrige sportsshow Sport 2024, som DR sender live på DR 1 og DRTV den 4. januar klokken 21.00 fra Jyske Bank Boxen i Herning.

Olympiske mestre, verdensmestre og et væld af store præstationer. 2024 har været et helt særligt sportsår med blandt andet OL og de Paralympiske Lege i Paris.

– Vi glæder os til at byde velkommen til et show, hvor vi hylder de atleter og præstationer, der i et helt vildt sportsår har samlet os, inspireret og begejstret os. Jeg kan godt love et helt forrygende show, hvor vi både skal glædes, grine og græde, sammen med atleterne og alle dem, der står bag dem, siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten. Igen i år vil DR’s to sportsværter Josefine Høgh og Tina Müller trække i festtøjet og binde det store gallashow sammen foran et feststemt live-publikum. Her vil man også kunne finde Kong Frederik, der overværer showet i Herning.

Store navne fra den danske musikscene er også med

Udover de mange sportsstjerner kan værtsparret også byde velkommen til nogle af de største stjerner på den danske musikscene, når Christopher, Andreas Odbjerg og Ida Laurberg kommer forbi Jyske Bank Boxen for at optræde.

Til showet skal vinderen af Årets Sportsnavn og Årets fodboldspiller blandt andet findes, ligesom en lang række priser til både de største atleter og ildsjæle i det brede danske foreningsliv skal uddeles. I alt 12 priser skal uddeles på scenen i Herning, ligesom der traditionen tro udpeges et nyt medlem til prestigefyldte Hall of Fame ved afslutningen af showet.

‘Sport 2024’ er en kæmpe hyldest til de største atleter i 2024 og alle ildsjælene i det brede danske foreningsliv, der er hele fundamentet for de store præstationer, siger Anders Kern Boje.

Bag showet står DR i samarbejde med MCH Messecenter Herning, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark.

tirsdag 7. januar
Gintberg på gården DR TV
7 jan 2025
06:00

Gintberg på gården

Underholdning
Læs omtale

I denne underholdende og lærerige programserie kaster Jan Gintberg sig ud i det danske landbrugsliv med sin karakteristiske humor og et ‘grønt bevis’, der har samlet støv i årevis. Over seks afsnit udforsker han livet som moderne landmand – fra hektiske høstdage og kalvejagt til gyllespredning og GPS-styrede traktorer.

Med Salsbjerggård som omdrejningspunkt og gårdejer Søren som guide møder Gintberg både traditionelt landbrug og innovative fremtidsløsninger. Han kæmper med rustne færdigheder og et hæsblæsende tempo, mens han undersøger store spørgsmål som bæredygtighed, teknologi og fremtiden for dansk landbrug.

Forvent en blanding af grin, overraskelser og skæve refleksioner, når Jan Gintberg stiller sig selv – og landbruget – på prøve. Serien er en hyldest til de mennesker, der knokler for at holde Danmark kørende, og en påmindelse om, at landmandslivet kræver mere end bare en stærk ryg.

Alle seks afsnit kan ses den 7. januar klokken 06:00 på DRTV og der er to afsnit fra samme dato kl. 19:55 på DR1.

Mayafolkets tabte verden DR TV
7 jan 2025
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2021.

Episode 1:

Det var en af de mest sofistikerede civilisationer i verdenshistorien. I 3000 år dominerede mayaerne Mellemamerika. De grundlagde magtfulde kongeriger med stenredskaber og var pionerer inden for kunst, arkitektur, skrivning og matematik. Men alligevel er deres liv og død stadig omgærdet af mystik. Hvem var de? Hvad skete der med dem? Og hvad udløste mayacivilisationens katastrofale sammenbrud?

Episode 2:

I 1000 år har sporene efter mayacivilisationen været skjult i imponerende templer, tekster, kongegrave og i sedimenter fra en søbund. Men nu kaster arkæologien nyt lys over, hvordan mayaerne levede og døde. Hvordan de med avanceret ingeniørkunst overlevede mod alle odds. Hvad de blodige menneskeofringer betød? Og hvad der fik deres civilisation til at bryde sammen?

Begge afsnit kan ses den 7. januar klokken 06:00 på DRTV.

onsdag 8. januar
Cheferne - Jagten på talentet DR TV
8 jan 2025
06:00
Læs omtale

De fleste danskere har en holdning til deres chef, og chefen betyder meget i de danske virksomheder, da de ofte har stor indflydelse både på medarbejdernes arbejdsglæde og virksomhedens resultater.’

Men hvad skal der egentlig til for at lede en moderne arbejdsplads – og ikke mindst medarbejdere anno 2025? Hvad gør en god leder i dag?

Tre danske topdirektører står i et nyudviklet programformat ‘Cheferne – Jagten på talentet’ sammen om at finde det næste ledertalent blandt 12 udvalgte kandidater. Undervejs rådgives de af rekrutteringsekspert Anna Nilsson, som også er chefernes øjne i marken.

De tre chefer er:

  • Casper Kirketerp-Møller, stifter og direktør hos Clever. Casper er drevet af at skabe forandring og mening – og har som en af de eneste arbejdspladser i Danmark opbygget en virksomhed baseret på medledelse, hvor både store og små beslutninger træffes af dem, der ved mest.
  • Anne Buchardt, Head of Private Banking & Investment hos Danske Bank, hvor hun trækker på mere end 20 års erfaring fra lederstillinger i finanssektoren. Anne er kendt for sin tydelige ledelsesstil og sine evner til at adressere udfordringer med en blanding af stærke værdier og tillid.
  • Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. En af Danmarks mest indflydelsesrige ledere. Lars har været leder i over 30 år og kan betegnes som en moderne leder, som er lydhør og ved hvad der skal til for at skabe resultater og få de nye generationer med i loopet.

Derudover møder vi:

  • Anna Fast Nilsson, rekrutteringsekspert og direktør hos Hird Consulting. Anna har med sin erfaring som headhunter og recruiter for flere C25-virksomheder opnået dyb forståelse for den avancerede rekrutteringsproces og er i dag direktør i egen virksomhed, Hird Consulting, som blev grundlagt i 2020.

– Det er et stigende fokus på danskernes arbejdsliv og vi diskuterer ivrigt både balancer, adfærd og forventninger på arbejdsmarkedet. Også kravene til cheferne på arbejdspladserne er under forandring og ambitionen med serien er at give forskellige perspektiver på ledelse og dynamikker mellem mennesker. Ledelse og chefrollen er et emne, man kan gribe an på mange måder, og i dette program har vi valgt at samle 12 talenter, som skal dyste i ledelse for at illustrere, hvad ledelse betyder mennesker imellem, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR, og fortsætter:

– Ambitionen med serien er at kickstarte samtaler om, hvad der er en god chef, og hvordan moderne ledelse opleves anno 2025. Jeg kan afsløre, at programmet også er en øjenåbner for de tre medvirkende chefer, og det kan forhåbentlig også give stof til eftertanke for andre, når man skal rekruttere nye medarbejdere.

– Det er et stigende fokus på danskernes arbejdsliv og vi diskuterer ivrigt både balancer, adfærd og forventninger på arbejdsmarkedet. Også kravene til cheferne på arbejdspladserne er under forandring og ambitionen med serien er at give forskellige perspektiver på ledelse og dynamikker mellem mennesker. Ledelse og chefrollen er et emne, man kan gribe an på mange måder, og i dette program har vi valgt at samle 12 talenter, som skal dyste i ledelse for at illustrere, hvad ledelse betyder mennesker imellem, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR, og fortsætter:

– Ambitionen med serien er at kickstarte samtaler om, hvad der er en god chef, og hvordan moderne ledelse opleves anno 2025. Jeg kan afsløre, at programmet også er en øjenåbner for de tre medvirkende chefer, og det kan forhåbentlig også give stof til eftertanke for andre, når man skal rekruttere nye medarbejdere.

‘Cheferne – jagten på talentet’ har premiere onsdag den 8. januar på DRTV fra klokken 6.00 og på DR1 klokken 20.00.

fredag 10. januar
Nemme Penge DR TV
10 jan 2025
06:00

Nemme Penge

Dokumentar
Læs omtale

Luksusvilla i Kroatien og det syge liv i Dubai (1:3):

Jacob Weil rejser til Dubai og Kroatien for at besøge Casper Krause og Philip Johansen aka. Hustlephil. To online coaches, som lever det syge luksusliv, i hvert fald ifølge deres Instagram, TikTok og YouTube. Og så er de nogle af de danske online coaches med allerflest følgere. Men er det, de viser i deres annoncer, for godt til at være sandt?

En hustler med en Lamborghini i Dubai (2:3):

Jacob Weil er i Dubai for at besøge en af de største danske online coaches, Philip Johansen aka. Hustlephil. Philips forretning bliver beskyldt for at være et ulovligt pyramidespil. Men hvad mener han selv? Den tidligere VVS’er fra Slagelse svarer på Jacob Weils kritiske spørgsmål.Jacob Weil besøger også coach Frederik Pahuus, som viser en helt anden side af Dubai. Han hader den måde, mange af de andre coaches markedsfører sig på. Han er i en alder af 24 år flyttet til Dubai fra Holstebro for at udbyde online coaching og mentorships.

Svindel og venner, der kan købes for penge (3:3):

Jacob Weil møder 17-årige Andreas, som er fuldstændig opslugt af et onlinefællesskab, der ligner et ulovligt pyramidespil og koster flere tusinde kroner at være med i. Det drejer sig om virksomheden Be, som angiveligt sælger onlineundervisning i daytrading. Jacob Weil mødes også med et tidligere medlem fra Be, som kritiserer virksomheden og bl.a. kan fortælle om, hvordan de manipulerer nye medlemmer. Jacob Weil rejser også til Norge, hvor han finder ud af, at brødrene Islam, som tidligere har været en del af et gigantisk cryptoscam, står bag Be. Det er tilsyneladende dem, der bliver rige og absolut ikke Andreas.

Alle tre afsnit kan ses den 10. januar klokken 06:00 på DRTV.

The Split: Trailer - BBC One
10 jan 2025
06:00

Skilsmisseadvokaterne – Sæson 1-4

Serie | Drama | Komplet Serie
Læs omtale

Hannah Stern er en førende skilsmisseadvokat. Hun har lige taget den risikable beslutning at forlade familiefirmaet til fordel for et rivaliserende firma. Det skaber gnidninger mellem Hannah og hendes mor og søstre. Samtidig venter der Hannah lidt af et chok. Netop som hun er på vej på arbejde, får hun øje på sin far på gaden – en far, som hun ikke har set i 30 år.

lørdag 11. januar
Tillykke Ghita - 90 år DR TV
11 jan 2025
06:00
Læs omtale

Ghita Nørby “Den lille vilde”:

I portrættet af Ghita Nørby fortæller Ghita om spændende oplevelser gennem 50 år med teater og film. Far, Einer Nørbys smalfilmsoptagelser fra Ghitas opvækst er med til at skildre hendes barndom, som Ghita i et reflekterende tilbageblik erkender på godt og ondt har betydet meget for hendes professionelle og private liv. Desuden fortæller Ghita Nørby om arbejdsmetoder og ægteskaber, alt sammen med lune og lyst på livet.

Sanhedens hævn:

Dansk tv-teater fra 1960. En ung Karen Blixen skriver i 1926 denne såkaldte marionetkomedie om skæbnen og om at finde sin rolle her i livet. På en skummel kro bor kroværten Abraham og hans datter Sabine. Abraham myrder og berøver kroens gæster, og en aften er turen kommet til journalisten og soldaten Jan Bravida. Men heksen Amaine har andre planer og erklærer, at al løgn, der bliver sagt denne aften, skal blive til sandhed.

Arsenik og gamle kniplinger:

Dansk teateropførelse fra 2002. Ghita Nørby og Malene Schwartz brillerer i komedien om to morderiske søstre i 40’ernes New York. Deres nevø opdager, at de ellers tilforladelige damer hjælper ensomme ældre herrer af med deres triste liv – ved at byde dem på hyldebærvin tilsat arsenik. Det Kgl. Teater har i samarbejde med Det Danske Teater sat Joseph Kesselrings berømte skuespil i scene.

Alle programmer kan ses den 11. januar klokken 06:00 på Gensyn.

søndag 12. januar
Exit Bandeliv DR TV
12 jan 2025
06:00

Exit Bandeliv

Dokumentar
Læs omtale

Livsfarligt fællesskab (1:3):

Drab, kidnapninger og tortur er nogle af de metoder, vi hører om fra bandemiljøet. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror Ari bliver dræbt, da han forsøger at forlade bandemiljøet. I mere end et år følger Mellissa kilder fra miljøet i deres forsøg på at forlade rocker- og bandelivet for at skabe et nyt liv på den rigtige side af loven. Serien giver et sjældent indblik i rekrutteringsmetoder, hierarkier og mekanismer i banderne – samt i, hvad der får unge til at træde ind i miljøet, selvom det ofte har følgeskab af død, misbrug og ødelagte familier.

Fanget i underverdenen (2:3):

Fire mænd deler deres oplevelser inde fra rocker- og bandemiljøet. Narko har været en central del af deres indtægt, men også årsagen til et massivt misbrug med fatale konsekvenser. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror Ari bliver dræbt, da han forsøger at forlade bandemiljøet. I mere end et år har Mellissa fulgt kilder fra bandemiljøet, der kæmper for at bryde ud af den farlige spiral af vold, misbrug og kriminalitet.

Kampen for et nyt liv (3:3):

Fire mænd deler deres oplevelser inde fra rocker- og bandemiljøet. Hvem slipper ud med livet i behold? Kasper flygter til udlandet. Christian har valgt familien frem for fængslet, men må leve med en livslang gæld som følgesvend. Fortiden indhenter Lukas, men trusler, misbrug og fortidens fjender viser deres uhyggelige ansigt. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror, Ari, mistede livet i forsøget på at forlade miljøet. Derfor er det nu hendes mission at vise bagsiden af bandemiljøet.

Alle tre afsnit kan ses den 12. januar klokken 06:00 på DRTV.

Hvad med film på DRTV?

DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt for kommende film på tjenesten, men du kan følge med i de seneste film i vores DRTV Filmguide her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard