MånedsguidesDRTV Nyt

Nyt på DRTV december 2024

Så er det blevet tid til at kigge på hvad du kan streame på DRTV i december måned. Der er naturligvis den nye julekalender Tidsrejsen 2 og de traditionsrige programmer som DR’s Store Juleshow og Året der gik i Kongehuset. Du får blandt også den nye britiske serie om Juveltyven Joan.

Oversigten bliver opdateret de kommende mandage, når DR frigiver yderligere information.

søndag 1. december
Berømte måltider DR TV
1 dec 2024
06:00

Berømte måltider

Underholdning
Læs omtale

Adam Price glæder sig i denne tid. Det er jul, og han har inviteret sin bror James Price til sammen med ham at dykke ned i og udforske ikke mindst maden i julefortællingen “Peters jul”. Blandt andet skal træet spises i selskab med Ghita Nørby, der også deler ud af sine barndoms juleminder.

Det sorte guld Olieindustriens hemmeligheder
1 dec 2024
06:00
Læs omtale

Amerikansk dokumentar fra 2022

Den globale opvarmning er her. Skaden er sket. Arter uddør og kommer ikke igen, og tiden er ved at løbe ud. Hvordan er vi endt her? Og kunne vi have reageret hurtigere? For over 30 år siden slog forskere ansat i det det amerikanske olieselskab ExxonMobil alarm. Men ledelsen for selskabet med Lee Raymond i spidsen benægtede forbindelsen mellem CO2-udledning og global opvarmning og forsøgte at skjule beviserne. Her dykker vi ned i olieindustriens dystre hemmeligheder.

All Creatures Great and Small Season 5 Trailer
1 dec 2024
06:00

Folk og fæ – Sæson 5

Serie | Drama | Ny Sæson | 8.6 | 2020–
Læs omtale

Foråret 1941. James er indkaldt til det britiske luftværn, og han og hans mandskab forbereder sig på en vigtig træningsflyvning. Imens forsøger Siegfried at holde dyrlægeklinikken kørende. Han støtter sig til unge Carmody, der er ivrig efter at spille en større rolle i klinikken.

Tidsrejsen 2 DR Julekalender
1 dec 2024
06:00

Tidsrejsen 2

Serie | Dansk Julekalender | Ny Sæson
Læs omtale

Tidsrejsen 2 er DR’s længe ventede opfølger til julekalenderen Tidsrejsen, som første gang blev sendt i 2014. I denne nye opfølger følger vi historien om Romeo og Holly, to unge mennesker, der lærer hinanden at kende, da Holly starter i Romeos klasse.

Romeo er besat af tanken om, at tidsrejser kan være virkelige. Han mener at have fundet beviser for, at der tidligere har foregået tidsrejser, og han håber, at disse kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der skete med hans far – en mand, han aldrig har mødt. Holly bliver hurtigt involveret i Romeos mission og tilbyder sin hjælp. Dette partnerskab bliver starten på det, DR beskriver som et spændende science fiction-juleeventyr, der både rummer mysterier og magi.

En af de spændende ting ved Tidsrejsen 2 er, at der er gået hele ti år siden den første serie blev sendt. Dette betyder, at publikum kan forvente at møde en række nye karakterer og ansigter i det velkendte univers. Men trofaste seere af den oprindelige serie kan også glæde sig til gensyn med nogle af de gamle karakterer.

tidsrejsen julekalender dr1 2014
Bebiane Ivalo Kreutzmann fra i Tidsrejsen i 2014 har en rolle i den nye 2024 opfølger

Blandt disse er Bebiane Kreutzmann, som dengang spillede hovedrollen som Sofie i Tidsrejsen. Hun var teenager, da hun første gang trådte ind i tidsrejseuniverset, men nu vender hun tilbage som voksen, og det bliver spændende at se, hvordan hendes karakter har udviklet sig.

Tidsrejsen 2 lover at blive et magisk og rørende juleeventyr med et strejf af science fiction, der tager både gamle og nye seere med på en rejse gennem tid og rum.

Optagelserne til ’Tidsrejsen 2’ startede i oktober 2023 og nu går der altså ikke længe inden vi kan se med.

Titelsangen til ‘Tidsrejsen 2’ udkommer i dag 4. oktober og er en duet mellem Caroline Castell og bandet Jonah Blacksmith. Caroline Castell sang også sangen til Tidsrejsen fra 2014.

Det sorte kageshow DR1 DRTV
1 dec 2024
19:00
Læs omtale

Et helt unikt og underholdende familieprogram lukker dørene op hver weekend i december på DRTV og DR1. Sammen med værterne, Liv Martine Hansen og Victor Lander, forsøger en række velkendte børn og voksne sig med at holde styr på bageteknikker og ingredienser i totalt mørke.

‘Det Sorte Kageshow’ sendes hver lørdag og søndag fra klokken 6.00 på DRTV, og klokken 19.00 på DR1 frem til jul. Der er premiere søndag den 1. december.

En vigtig ingrediens i ‘Det Sorte Kageshow’ er, at programmet ikke blot skal underholde på de danske skærme, det må gerne også give inspiration til mere leg og kreativitet i de danske køkkener.

– I ‘Det Sorte Kageshow’ samarbejder børn og voksne om at lege i køkkenet. Vi ved fra tidligere undersøgelser af danske børn mellem 9-14 år, at de synes, det er sjovt at være med i køkkenet, men mangler færdigheder. Derfor vil vi med ‘Det Sorte Kageshow’ gerne styrke lysten til at se køkkenet som et sted, hvor leg, samarbejde og sjov er i højsæde og hvor fællesskabet er vigtigere end det perfekte snit, fortæller Marlene Boel, chef i B&U hos DR.

Det er ikke første gang, DR bager i mørke. Flere elementer fra det populære børneprogram ‘Ultras Sorte Kageshow’, der blev sendt for sidste gang i 2018, vil gå igen i ‘Det Sorte Kageshow’. Både koncept og udseende er fornyet, og der er fokus på fællesskabet omkring at løse den nærmest umulige opgave; at bage kage helt uden at kunne se. De seks hold, som udfordres i mørket, er en række velkendte børn og voksne fra DR’s julekalender ‘Tidsrejsen 2’ og DR’s bageuniverser ‘Den Store Bagedyst’ og ‘Den Store Juniorbagedyst’.

– Jeg håber virkelig, at danskerne kan se, hvilken holdånd og kreativitet, der vokser ud af mørket, når vores seks hold kaster sig ud i udfordringerne sammen, og løser svære opgaver ved fælles hjælp. Det ville være smukt, hvis vores deltageres gåpåmod får inspireret flere til at forsøge sig frem; med eller uden lys i køkkenet’, slutter Marlene Boel, chef i B&U hos DR.

De seks hold der dyster i ‘Det Sorte Kageshow’ er:

  1. Rasmus Hammerich (skuespiller, ‘Tidsrejsen 2’) & Bertram Lyng Engelsted Jarkilde (deltager, ‘Juniorbagedysten’ sæson 3)
  2. Nessie Mehrnaz Beik (skuespiller, ‘Tidsrejsen 2’) & Johanne Mølau (deltager, ‘Juniorbagedysten’ sæson 4)
  3. Frederik Haun (deltager, ‘Bagedysten’, sæson 10) & Julian Brix (skuespiller, ‘Tidsrejsen 2’)
  4. Kirsten Jazmin Thur (deltager, ‘Bagedysten’ sæson 6) & Victor Madsen (skuespiller, ‘Tidsrejsen 2’)
  5. Anne Kirstine Tirstrup (deltager, ‘Bagedysten’ sæson 9) & Esther Leonora Thaulow Kharosh (skuespiller, ‘Tidsrejsen 2’)
  6. Tilde Wexøe Munkholm (deltager, ‘Bagedysten’ sæson 10) & Lærke Krabbe de Waal (skuespiller, ‘Tidsrejsen 2’)
mandag 2. december
Musikrevolutionen DRTV
2 dec 2024
06:00

Musikrevolutionen

Dokumentar
Læs omtale

Musikrevolutionen er en intens og inspirerende dokumentarserie om unge undergrundsrappere, der bryder normerne og giver stemme til de oversete fortællinger fra gaden. Serien følger deres rejse fra freestyle-battles og modgang til succes på hitlisterne, mens de udfordrer pladebranchen, medierne og kultureliten. Med rå ærlighed og stærkt sammenhold kæmper de for at gøre deres stemmer hørt og åbne dørene til scener, hvor de før har været udelukket. Fra Gaden til Scenen giver et unikt indblik i, hvordan en ny generation af artister ændrer dansk musik fra bunden. Serien har premiere den 2. december kl. 06:00 på DRTV.

Vidnebeskytteren DR TV
2 dec 2024
06:00

Vidnebeskytteren

Serie | Thriller | Seriepremiere | 2024–
Læs omtale

Vidnebeskytteren er titlen på en ny britisk serie på DRTV. En familie, der er under vidnebeskyttelse, udsættes for et attentat. Det er kriminalinspektør Liz Nyles, der har ansvaret for familien. Snart får hun mistanke om, at nogen i hendes enhed har lækket oplysninger om familien til gangsteren Crowther. Mens Liz kæmper for at komme til bunds i sagen, må hun også forsøge at få styr på sit eget krævende familieliv med en teenagedatter, en besværlig eksmand og en far, der er ved at komme sig efter et slagtilfælde.

tirsdag 3. december
Underdanmark - Sæson 2 DR TV
3 dec 2024
06:00
Læs omtale

Det offentlige bedrag:

Når det offentlige bygger broer og sygehuse, koster det milliarder af kroner. Men er der styr på forholdene for de mange arbejdere, og bliver staten snydt? Journalist Isabel Morales går undercover med en albansk muldvarp og afslører ulovlige aftaler, problemer med sikkerheden og snyd med kontrakterne hos dem, der bygger Storstrømsbroen.

onsdag 4. december
Putins legeplads DR TV
4 dec 2024
06:00

Putins legeplads

Dokumentar
Læs omtale

Polsk dokumentar fra 2024.

Er Rusland involveret i hybrid krigsførelse? Siden afslutningen på 2. verdenskrig har Rusland været herre over Central- og Østeuropa. Men efter Sovjetunionens fald er landene i regionen blevet selvstændige. Med Putin ved magten er Moskva vendt tilbage til en aggressiv politik for at få kontrol over regionen oftest med brug af desinformation og mediehistorier, der fordrejer virkeligheden og er belejlige for Putin og for at genvinde den tidligere indflydelsessfære i Europa.

Hvad fejler Fuhlendorff DR1
4 dec 2024
21:25

Hvad fejler Fuhlendorff?

DR1
Dokumentar
Læs omtale

Den nye tv-serie ’Hvad fejler Fuhlendorff?’ består af tre afsnit og går forrest i temaet om voksne med ADHD. I serien, der har premiere på DR1 onsdag den 4. december klokken 21.25, følger vi komiker Christian Fuhlendorff, som lader sig udrede af en psykiater. Han dykker samtidig ned i samfundsdiskussionen om, hvorvidt diagnoserne fylder for meget eller for lidt. Undervejs møder han både eksperter og cases, der kan gøre ham klogere på, hvordan diagnoser påvirker mennesker og vores samfund.

I de tre afsnit kommer Christian Fuhlendorff ind på normalitetsbegreber, selvmedicinering, mentale superkræfter og udfordringer i hverdagen og på arbejdsmarkedet med ADHD.

Hvad fejler Fuhlendorff? programmet er en del af nyt Et Samfund på Spektret tema på DR

Danskerne vil på tværs af DR’s platforme møde temaet ‘Et Samfund på Spektret’, hvor DR1-programmet ‘Hvad fejler Fuhlendorff?’ samt flere lyd- og tv-programmer vil belyse AD(H)D, autisme og neurodivergens hos voksne.

DR tager diagnoserne og skepsissen alvorligt og spørger, om vi diagnosticerer for meget eller for lidt? For sent eller for tidligt? Hvad kan man bruge en diagnose til? Er vi alle på spektret? Hvem har glæde af medicin? Kan man blive mere syg af at få en diagnose konstateret? Eller er det en hjælp? Hvorfor føler så mange, at de står på kanten af normalitetsbegrebet? Er det sværere at være kvinde med AD(H)D end at være mand, der stereotypt og historisk har haft nemmere ved at være ukoncentreret og udadreagerende? Hvordan indretter man arbejdsmarkedet, så der er plads til alle?

Man vil møde temaet om ‘Et samfund på spektret’ på tværs af en lang række af DR’s platforme. Både i podcasts, radio- og tv-programmer – og med sin egen temaside på dr.dk, hvor nyhedsartikler, interviews og personlige fortællinger vil blive samlet.

– Med de forskellige programmerne vil vi gerne både give personlige beretninger om liv et med ADHD i Danmark i dag og bidrage med faglige viden og samfundsperspektiv på emnet. Fælles for indholdet er ønsket om at give danskerne nye perspektiver og tale sammen om, hvordan der er plads til forskellighed, siger Nikolaj Vitting Hermann, der er chef for indhold og samarbejder i DR.

Programmer om stigmatisering, relationer og behandling

I P3’s dækning vil P3-værterne Mathilde Muus og Jo Brunak gå forrest og fortælle om deres udredning og liv med diagnosen ADHD som unge voksne. De vil blandt andet optræde i flere SoMe-videoer, og radioprogrammet ‘Balalajka’ vil gå ind i emnet hele uge 49.

I en ny sæson af ‘Lægens Bord’. Her dykker Peter Qvortrup Geisling også ned i diagnosen sammen med cases og eksperter og giver os fra A-Z på AD(H)D hos voksne.

De fire afsnit kommer til at omhandle: 1) Har jeg ADHD? 2) Hvorfor bliver så mange diagnosticeret netop i disse år? 3) Hvad gælder særligt for voksne kvinder? 4) Og hvordan behandler man, hvis overhovedet?.

Videre vil man møde temaet i Aftenshowet, i podcasten 10-20-30, Ultra Nyt, i explainers på Youtube fra DR Nyheder og P3 Essensen.

Løbende vil alle artikler om AD(H)D og neurodivergens samles her på dr.dk.

Fælles samtaler med hinanden
Ved at sætte spot på store, brede dagsordner som børn og skærm med ‘Alene hjemme på nettet’, vores fælles historie med ‘Grundtvig’ og ‘I krig for Danmark’ og et liv med demens med ‘Demenskoret’ og nu med ‘Et samfund på Spektret’, har DR året igennem samlet danskerne om samfundsaktuelle emner, som har betydning for os alle.

– I et moderne samfund, hvor vi har færre fælles referencerammer, og hvor medieforbruget er stadig mere fragmenteret, har DR faciliteret fælles samtaler i Danmark om emner, vi alle kan nikke genkendende til. Vi kan blandt andet se, at 53 procent af de danskere, der er stødt på temaet om Grundtvig har tilegnet sig ny viden om emnet, mens mange demenskor er spiret rundt i hele landet. Det er en kerneopgave for DR at samle danskerne om dagsordner, der betyder noget for os som samfund, og det er disse temaer et eksempel på, siger Nikolaj Vitting Hermann.

lørdag 7. december
Fællessang - vi synger julen ind DR TV
7 dec 2024
06:00
Læs omtale

Katrine Muff og Johannes Langkilde står klar til at synge julen ind i Brorsons Kirke i København. De får musikalsk besøg af blandt andre Nabiha, færøske Teitur og hele tre kor – lige fra børnekor til Demenskoret – som synger for på de elskede julesalmer og nye og gamle klassikere. DR byder indenfor til en stemningsfuld og hjertevarm aften i fællesskabets og julestemningens ånd, hvor alle kan være med, når vi sammen synger julen ind.

søndag 8. december
Provinsbøssernes drøm DR TV
8 dec 2024
22:00

Provinsbøssernes drøm

DR2
Dokumentar
Læs omtale

Provinsbøssernes drøm beskrives af DR som en rørende og modig dokumentarserie i fire afsnit, hvor forfatter Glenn Bech og kunstner Kim Mejdahl forenes i en unik rejse gennem kunst, identitet og venskab. Serien dykker ned i deres personlige historier og barndomstraumer, mens de udforsker manderoller, grænseoverskridende kunst og de udfordringer, der følger med at bryde normerne som homoseksuelle mænd i Danmark. Gennem kunstperformance, stærke samtaler og kreative eksperimenter udfordrer de sig selv og hinanden – og skaber både dybde og humor på vejen.

Igennem dokumentarserien opstår der et nyt venskab mellem Glenn Bech og Kim Mejdahl. De har begge haft en hård opvækst, hvor de har skullet kæmpe for pladsen til at være sig selv. Samtidig har de begge fundet en plads i kunst- og kulturverdenen og brugt den til at udtrykke sig. Glenn Bech er dog yderst skeptisk overfor en af Kim Mejdahls foretrukne udtryksformer: performancekunst, men bliver i programmet udfordret til selv at prøve kræfter med den disciplin. Omvendt hjælper Glenn Bech multikunstneren Kim Mejdahl med at forberede en udstilling om manderoller og patriarkatet på museet KØN i Århus. Og ikke mindst med at gøre den forståelig for Glenns mutti, Dorthe.

Hos DR glæder man sig til at dele dokumentarserien med seerne og håber, at programmet kan hjælpe med starte en ny samtale. DR-redaktør Jytte Bergmann Moll siger:

– Med humor, varme og provokation engagerer Glenn Bech og Kim Mejdahl sig oprigtigt i hinandens tanker om at stå udenfor det store fællesskab. Ved at bryde med både egne og andres fordomme, håber vi, at de kan inspirere til at se på hinanden med et mere nuanceret blik.

Alle afsnit af ’Provinsbøssernes drøm’ kan ses på DRTV den 8. december klokken 6.00. Første afsnit sendes på DR2 den 8. december klokken 22.00 og de kommende to søndage samme tid. Sidste afsnit sendes den 22. december klokken 22.30.

tirsdag 10. december
IKEA elsker træ DR TV
10 dec 2024
06:00

IKEA elsker træ

Dokumentar
Læs omtale

Hvert sekund bliver et træ fældet for at blive til et prisbilligt IKEA-produkt. IKEA hævder, at det hele er 100 % bæredygtigt. Men er det sandt? Dokumentaren besøger IKEAs skove i de rumænske Karpaterbjerge – et område med nogle af de sidste gamle skove i Europa. Ifølge uafhængige eksperter overtræder IKEA adskillige af de regler, som ellers skulle beskytte skoven, dyrelivet og biodiversiteten. Undersøgende dokumentar om en af verdens største forbrugere af træ.

onsdag 11. december
Dengang i 2010'erne DR TV
11 dec 2024
06:00
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2023.

Episode 1:

‘Game of Thrones’, ‘Mad Men’ og ‘Walking Dead.’ 2010’erne er kendt som tv-seriernes guldalder. Der er mange nye streamingtjenester og årets ord er: bingewatching. De fleste store serier, der produceres, ligner ikke noget, der er blevet lavet før. Og man er kun begrænset af budgettet og fantasien.

Episode 2:

Spotify, YouTube og SoundCloud. I 2010’erne transformerer musiklandskabet sig radikalt med fremkomsten af sociale medier og streamingtjenester. Genrer smelter sammen, og der et voldsomt skift i musikbranchen, som ændrer, hvordan musik laves og forbruges, og hvordan artisterne kan leve af den.

Episode 3:

Politisk splittelse og økonomisk kollaps. Der sker store forandringer i USA i 2010’erne. Barack Obama er USA’s første sorte præsident og skal under sin præsidentperiode navigere race, recession, krig, sundhedspleje og omfattende politiske forandringer i både Det Republikanske og Demokratiske Parti.

Episode 4:

“Jeg vil gøre Amerika stort igen.” I 2010’erne stiger Donald Trumps popularitet i meningsmålingerne. Han formår at tale til arbejderklassen, besejrer Hillary Clinton ved valget i 2016 og indfrier mange af sine valgløfter. Men han efterlader et polariseret og splittet USA.

Episode 5:

Twitter, Facebook, Youtube, Instagram og TikTok. Starten af 2010’ere er en utrolig væksttid for de sociale medier. Internettet og mainstreamplatformene giver adgang til informationer og ændrer den måde vi ser os selv og verden på. Nu forbinder vi os ikke længere kun med vores venner, men kan også skabe store sociale bevægelser.

Episode 6:

Occupy Wall Street, Black Lives Matter og #MeToo. I starten af 2010’erne kan folk mærke de økonomiske forskydninger overalt. Nye sociale bevægelser opstår som en reaktion på den stigende ulighed. Der er demonstrationer i hele landet, og årtiet slutter med den største masseprotest i USA’s historie, hvor der kræves retfærdighed for ofrene for politivold.

Episode 7:

Mistillid til institutioner, fraværet af fællesskabsfølelse, coronaviruspandemien, rigsretssagen mod præsident Trump, masseprotester og angrebet på Capitol Hill. 2020 vil blive husket som et af de mest betydningsfulde, skelsættende og dramatiske år i USA’s historie.

Frank & Kastaniegaarden - Julegaver af siv og kanekørsel DR TV
Læs omtale
Ørkenrigets mægtigste mand DR TV
11 dec 2024
06:00
Læs omtale

BBC-dokumentar fra 2024.

Spillet om tronen (1:2):

Den 38-årige Mohammed Bin Salmans vej til magten er en utrolig historie. Han har overlistet hundredvis af rivaler for at blive den næste på Saudi-Arabiens trone. Nu er han begyndt at reformere det magtfulde ørkenrige. Men beskyldes også for at indskrænke ytringsfriheden og give ordre til mord. Her afslører venner, rådgivere, vestlige spioner og diplomater, hvordan han er blevet en af verdens mægtigste og mest kontroversielle ledere.

Kongerigets hersker (2:2):

Mohammed Bin Salman har store ambitioner. Han forbløffer erhvervsledere med sin vision for Saudi-Arabiens fremtid. Men han er også motiveret af frygt. Det vil tage mange år og milliarder at forvandle det lukkede land. Samtidig frygter han for sit liv og oprør. Og som følge af drabet på den saudisk journalist Khashoggi forsvinder tilsagn om investeringer for milliarder. Kan han nogensinde bortvaske den skamplet og forme sit ørkenrige?

torsdag 12. december
Mere tid til gaming DR TV
12 dec 2024
06:00

Mere tid til gaming

Comedy / Talk
Læs omtale

Peter har en vanvittig plan: Han vil lave en AI-klon, som kan tale med hans kæreste Clara, mens han selv gamer. Han får en ekspert i kunstig intelligens til at programmere klonen, der får navnet Superpeter. Men når Clara snakker med klonen, synes Peter, det bliver lidt for “hyggeligt”.

fredag 13. december
Juveltyven Joan DR TV
13 dec 2024
06:00

Juveltyven Joan

Serie | Drama | Seriepremiere | 6.7 | 2024
Læs omtale

England, 1985. Den unge mor Joan er fanget i et katastrofalt forhold til forbryderen Gary. Joan er parat til at gå langt for at beskytte sin lille datter, og det lykkes hende at snakke sig til et job hos en juvelér. Da han lægger an på hende, stjæler Joan spontant en håndfuld diamanter. Det bliver begyndelsen på en ny “karriere”, der gør hende til Storbritanniens mest berygtede juveltyv.

Ministeren - Sæson 2 DR TV
13 dec 2024
06:00

Ministeren – Sæson 2

Serie | Drama | Ny Sæson | 7.0 | 2020–
Læs omtale

Karismatiske Ólafur Darri Ólafsson, kendt fra den islandske krimiserie ‘Fanget’, spiller sympatisk, men bipolar og mildt sagt uberegnelig politiker i dramaserien ‘Ministeren’. Benedikt Ríkardsson har trukket sig tilbage fra posten som islandsk statsminister. Han kæmper med en voldsom depression. Hans kone, Steinunn, forsøger at overtale ham til at begynde at tage medicin. Samtidig forsøger Benedikts gamle rival Grímur at køre sig selv i stilling som ny statsminister.

lørdag 14. december
DR's store juleshow 2024 DR TV
14 dec 2024
20:30

DR’s store juleshow 2024

DR1
Underholdning
Læs omtale

Lørdag den 14. december spilles der igen op til DR’s Store Juleshow – en efterhånden mangeårig tradition i DR’s juletilbud. Aftenens værter, Ulla Essendrop og Mads Steffensen, har kridtet juleskoene og står klar i en julepyntet og fyldt DR Koncertsal, hvor de sammen med det altid veloplagte DR Symfoniorkestret guider og spiller os igennem en skøn aften spækket med musikalske indslag fra alle kroge af julemusikkens repertoire. I år kan du blandt andre glæde dig til Jonah Blacksmith og Caroline Castell, Nicklas Sahl, Pernille Rosendal og Dorte Gerlach, Rasmus Walter og mange mange flere…

søndag 15. december
Året i Kongehuset - 2024 DR TV
15 dec 2024
20:00
Læs omtale

DR ser i Året i Kongehuset tilbage på de dramatiske og rørende begivenheder, der fulgte troneskiftet, og skildrer kongens første år på tronen. Fra følelsesladte afskedsøjeblikke og historiske ceremonier til kongens og kronprinsens nye roller, statsbesøg og første officielle opgaver, giver serien et unikt indblik i et år, der satte sit præg på kongehuset og hele landet.

Der er to afsnit.

Et uventet troneskifte (1:2):

Dronning Margrethe sendte chokbølger igennem landet, da hun i sin nytårstale proklamerede, at hun ville træde tilbage som regent og overlade tronen til sin søn kronprins Frederik. Se tilbage på 14 historiske dage, hvor dronning Margrethe tog afsked med sin livsgerning efter 52 år og hvor den nye kong Frederik d. 10. blev udråbt fra balkonen på Christiansborg Slot.

Kongens første år (2:2):

2024 var fuld af førstegangsoplevelser. Især for den nye kong Frederik d. 10. Kongeparret var på de første statsbesøg i ind- og udland og skulle videreføre kongehusets gamle traditioner, men på deres måde. Også for kronprinsen var 2024 en ny begyndelse. Han blev student og havde sine første officielle opgaver som kronprins. Se tilbage på alle de store øjeblikke fra kongens første år.

mandag 16. december
Dronning Magrethe og teatrets magi DR1
16 dec 2024
21:25
Læs omtale

Det Kongelige Teaters Gamle Scene fyldte i oktober 150 år. I selskab med H.M. Dronning Margrethe oplever vi Gamle Scene og den kongelige families tætte relation til Det Kongelige Teater i programmet ’Dronning Margrethe og teatrets magi’.

’Dronning Margrethe og teatrets magi’ kan ses mandag den 16. december på DR1 klokken 21.25 og på DRTV fra klokken 6.00 samme dag.

Nye optagelser og unik adgang
I helt nye optagelser dykker Dronning Margrethe sammen med teaterchef for Det Kongelige Teater Kasper Holten ned i teatrets historie og de fire kunstarter: teater, opera, ballet og musik, mens vi bliver klogere på, hvad det er, scenekunsten kan, og hvorfor den går lige i hjertet på Dronningen og mange andre.

Seerne får unik adgang, når Dronningen på sin rundtur møder flere af teatrets kunstnere, blandt andre balletdanseren Camilla Ruelykke Holst, der har danset i kostumer designet af Dronningen, og Frederik Cilius, der til januar har sin debut på Gamle Scene i rollen som ’Jeppe på Bjerget’.

Undervejs husker Dronningen tilbage på store oplevelser på Det Kongelige Teater, og om den fascination af teatret, som hun delte med sin far, H.M. Kong Frederik 9.

Sideløbende tager skuespiller Bodil Jørgensen, der har optrådt utallige gange på Gamle Scene, seerne med igennem Det Kongelige Teater og Gamle Scenes mangeårige historie, og teatrets betydning for den danske kultur.

Vores fælles kulturarv
– Det Kongelige Teater og Gamle Scene er en del af vores fælles kulturarv og historie, og i anledning af Gamle Scenes 150-års fødselsdag vil vi gerne fortælle den flig af danmarkshistorien. Kongehuset og Det Kongelige Teater har i århundreder været tæt forbundet, og ambitionen er at skildre både vores fælles kulturhistorie og Kongehusets forhold til teatret. Formålet er, at man som seer skal blive klogere på teatrets historie og scenekunstens kulturelle betydning for vores historie og sammenhængskraft i Danmark, siger Ida Holten Ebbesen, redaktionschef i Specialiseret Kultur og Tro i DR.

tirsdag 17. december
Meningen med Hitler DR TV
17 dec 2024
06:00

Meningen med Hitler

Dokumentar
Læs omtale

Amerikansk dokumentar fra 2020.

Hvorfor er vi så fascinerede af Adolf Hitler og nazismen? I en tid præget af frygt for autoritære og fascistiske tendenser udforsker historikere de myter, der præger vores forståelse af fortiden. Hvilken rolle spiller Hitler i nutidens bølge af hvidt overherredømme og antisemitisme, og hvilke varige spor har hans giftige ideologi sat?

Programmet kan ses den 17. december klokken 06:00 på DRTV.

Mens vi venter på Irakkommisionen DR TV
17 dec 2024
06:00
Læs omtale

Hvordan blev Danmark inddraget i Irakkrigen i 2003? Kultursociolog Jørgen Andersen er på en mission. Bevæbnet med humor, pegepind og overheadprojektor afdækker han, hvordan to mænd og 100 løgne gjorde Danmark til en krigsførende nation. En satirisk teatermonolog af Jens Kløft med skuespiller Peter Larsen i rollen som Jørgen Andersen.

fredag 20. december
Greven af Monte Cristo DR TV
20 dec 2024
06:00

Greven af Monte Cristo

Serie | Drama | Seriepremiere | 2024–
Læs omtale

Den unge sømand Edmond Dantès har en lys fremtid i sigte. Han bliver gjort til kaptajn, og snart skal han giftes med sin elskede Mercedes. Men Edmond får farlige fjender. Han bliver beskyldt for landsforræderi og kastes i et fangehul på øen If. Her begynder han at lægge planer om en udspekuleret hævn over de mænd, der har kostet ham lykken.

lørdag 21. december
DR Gensyn: 40 år med Wikke og Rasmussen DR TV
21 dec 2024
06:00
Læs omtale

Den 21. december er det 40 år siden, at børneunderholdningsprogrammet ’Fredag i Farver’ løb over skærmen. Det var også første gang, at Michael Wikke og Steen Rasmussens farverige universer blev vist på tv. Derefter gik det hurtigt for det kreative makkerpar, der op igennem firserne og halvfemserne producerede adskillige kultserier.

På Gensyn på DRTV finder du lige nu mange af Wikke og Rasmussens serier. Se hvad du kan se eller gense herunder.

Tonny Toupé show:

Dansk underholdningsshow fra 1985. Tonny & Tonny (Wikke & Rasmussen) byder på pop, power og pågående journalistik. Med detektiven Klap-i-Olsen, eventyret om Henriette Hermansen og De fire Jørgen’er.

Ronnie Rosé si’r helt go’nat:

Dansk satireserie fra 1987. Wikke & Rasmussen, i skikkelse af værterne Ronnie & Ronnie, giver seerne troen på livet tilbage efter en hård aften foran skærmen – med filosofi, historier og musik.

Robin Hat og jagten på den forsvundne hat:

Dansk underholdningsserie fra 1985. Wikke & Rasmussens vanvittige eventyrligheder om Robin Hat, prins Tonny og en gammel mand og hans søn. Lavet for børn, men også sjovt for voksne.

Søren Kierkegaard Roadshow:

Dansk underholdningsserie fra 1990. Danmarks filosofiske arvegods bruges som udgangspunkt for Wikke & Rasmussens underfundige historier fortalt af to lastbilchauffører.

Sonny Souffle Chok Show

Wikke & Rasmussen optræder som værterne Sonny og Sonny, der præsenterer gyserkomedien ‘Tannhäuser’ og indslag med bl.a. Brdr. Bisp og Thomas Windings godnathistorier.

Ronnie Rosé si’r helt go’nat

Wikke & Rasmussen, i skikkelse af værterne Ronnie & Ronnie, giver seerne troen på livet tilbage efter en hård aften foran skærmen – med filosofi, historier og musik.

Fredag i farver

Dansk underholdningsshow fra 1984. En Wikke & Rasmussen-blanding af musik og fis fra en flyvende telefonboks. Med Ronnie & Ronnie, Sven Svin Band, Fire Jørgen’er og historien ‘Pas på varerne Arne’.

Jul i storbyen

Dansk julefilm fra 1990. Privatdetektiven Klap-i-Olsen hader julen af et godt hjerte. Og så er han på spanden og må tage et job som butiksdetektiv i Daells Varehus midt i juletrængslen. Da han forelsker sig i Mastodont-Svends nye norske forretningsforbindelse, får han for alvor problemer i denne alternative julehistorie.
Manuskript, instruktion og med: Michael Wikke og Steen Rasmussen.
(Filmen var oprindelig en føljeton i underholdningsserien ‘Ind under jul’ fra 1988)

Russian Pizza Blues:

Dansk komediedramaserie fra 1995. I løbet af en skærsommernat krydser en række mennesker fra nær og fjern hinanden på finurlig vis. Wikke & Rasmussen står bag.

Alle programmerne kan ses den 21. december klokken 06:00 på Gensyn. Du kan også streame Hannibal og Jerry lige nu på DRTV

Den store Julebagedyst DR TV
21 dec 2024
20:30

Den store Julebagedyst

DR1
Underholdning
Læs omtale

Deltagerne fra årets sæson af Den store bagedyst er sat sammen i fem skønne par i det julepyntede bagetelt. Dagens første opgave byder på både konstruktion af hyggelige krydderkagehuse med indlagt lyseffekt og kreative marcipanhapsere. I den hemmelige udfordring gælder det om at spidse ørerne, for opskriften leveres både som et eventyr – oplæst af julemanden – og som julesalme – sunget af et kor. Til sidst skal deltagerne – med inspiration fra de klassiske julekugler – kreere mesterværkskager, der kan tage pusten fra både dommere og seere.

mandag 23. december
Mikkel Hansen DR TV
23 dec 2024
20:00

Mikkel Hansen

DR1
Dokumentar
Læs omtale

DR er 23. december klar med en ny Mikkel Hansen dokumentar i to afsnit. Begge afsnit kan ses den 23. december klokken 06:00 på DRTV, mens første afsnit sendes på DR1 kl. 20:00 samme dag.

Mikkel Hansen – Mens legen er god (1:2):

Den 3. april 2024 annoncerer en tydeligt berørt Mikkel Hansen sit karrierestop. Forude venter OL i Paris, en mulig perfekt afslutning på en enestående karriere. Men vejen dertil er usikker efter år med skader, blodpropper og stress. Samtidig med den fysiske kamp for at nå OL skal Mikkel forlige sig med sin beslutning om karrierestoppet. Glæden ved håndbolden er der stadig, men prioriteterne har ændret sig.

Mikkel Hansen – Bagsiden af medaljen (2:2):

Mikkel og Aalborg Håndbold taber Champions League-finalen, men OL-drømmen lever videre. Efter udtagelsen står Mikkel tættere end nogensinde på sin drøm om at stoppe på toppen. Samtidig giver karrierestoppet anledning til at se tilbage på de skyhøje personlige omkostninger, det har kostet at være verdens bedste. Danmark vinder OL-guld, og med sejren sikrer Mikkel sig den bedste begyndelse på sit nye liv, hvor rollen som far, mand, bror og ven nu endelig kommer først.

tirsdag 24. december
Disney Juleshow 2024 på DR1
24 dec 2024
16:00

Disney Juleshow 2024 på DR1

DR1
Underholdning
Læs omtale

Helt som traditionen byder, kan store som små også i år samles om ’Disney Juleshow’, som DR viser juleaftensdag klokken 16.00.

DR har sendt ‘Disney Juleshow’ siden 1960 og der er også lavet en aftale for 2024.

Som en fast tradition indeholder det klassiske Disney-tegnefilm som ‘Plutos Juletræ’ med Mickey Mouse, Pluto og Chip & Chap, samt ‘Anders Ands Sneboldkamp’ med Anders And, Rip, Rap og Rup. Derudover byder showet altid på en overraskelse.

Disney Juleshow på DRTV før og efter det vises på DR1?

Nej selv om de fleste DR programmer er tilgængelige fra kl. 06:00, så kan Disney Juleshow kun live streames på DRTV mens det vises på tv. Disney tillader ikke DR tilbyder det som arkiv on demand indhold.

onsdag 25. december
DR Pigekorets Jul DR TV
25 dec 2024
06:00

DR Pigekorets Jul

Underholdning
Læs omtale

Julen samler os om glade traditioner og sange, men giver også anledning til eftertanke og savn. DR Pigekoret fejrer, sammen med DR Juniorkoret, DR Børnekoret og et hold af skønne musikere, de tilbagevendende traditioner og alle dem, vi savner i den søde juletid. Susanne Wendt og Charlotte Rowan dirigerer.

Kender du typen? Mallorca DR TV
25 dec 2024
06:00
Læs omtale

Med sol og stærkmandssovs på Mallorca:

‘Kender Du Typen?’ besøger i denne helt særlige udgave en kendt dansker på solrige Mallorca. Her har vores hovedperson boet i ti år. Men hvem færdes hjemmevant på den lokale café, spiser stærkmandssovs til alle måltider og har installeret gulvvarme på klassisk dansk vis i sit spanske hjem? Livsstilseksperterne Anne Glad Wagner og Jacob Holst Mouritzen kommer på hårdt arbejde og gyngende grund, når de besøger dagens hovedperson i et byhus i eksklusive Andratx.

Meter i sekundet DRTV
25 dec 2024
06:00

Meter i sekundet

Film | Dansk Komedie | 6.0 | 2023
Udløber: 22/03/25
Læs omtale

Du kan se den danske spillefilm fra 2023 baseret på Stine Pilgaards roman nu på DRTV.

Meter i sekundet – det handler den om

Maries liv bliver vendt op og ned, da hun – lettere modvilligt – tager fra København til Velling i Vestjylland, fordi hendes livs kærlighed, Rasmus, har fået job som lærer på en højskole. Mens Rasmus hurtigt suges ind i højskolelivet, er mødet med Velling et kulturchok for Marie, der med sine malplacerede tirader gang på gang oplever, at hun ikke hører til blandt de lokale. Langsomt begynder hun dog at lytte mere, end hun taler, og lærer, at Velling måske alligevel er et sted for hende – og at hun selv har noget at tilbyde det lille samfund med den brevkasse, hun skriver. Meter i Sekundet er en film om at falde til i de korte sætningers land – og om at falde til i sig selv.

Medvirkende: Sofie Torp, Thomas Hwan, Anders Agger, Lotte Andersen m.fl. Instruktør: Hella Joof. Udløber: 22. mar 2025

En særlig samtale: Rasmus Seebach DR TV
25 dec 2024
21:00
Læs omtale

Den ikoniske sanger og musikproducer Rasmus Seebach indtager denne gang rundkredsen og det stærke fællesskab bestående af reportere fra TV-Glad. I en hudløst ærlig samtale deler Rasmus Seebach ud om alt – lige fra forholdet til sin kendte far, sin familie i dag og til den usikkerhed, der altid har fulgt ham siden barndommen.

Programmet kan ses den 25. december klokken 06:00 på DRTV og på DR1 kl. 21:00.

torsdag 26. december
Popsensationen Ace of Base DR TV
26 dec 2024
06:00
Læs omtale

Svensk musikdokumentarserie fra 2024.

Episode 1:

Ace of Base blev på et splitsekund ét af verdens største popbands. De tre søskende Jenny, Malin og Jonas Berggren samt Ulf Ekberg starter deres karriere under navnet Tech Noir, men bliver afvist af de svenske pladeselskaber. Det er først, da de skifter navn til Ace of Base og får en pladekontrakt i Danmark med Mega Records, at verden pludselig ligger for deres fødder.

Episode 2:

I 1993 kommer Ulf Ekbergs nynazistiske baggrund frem. En skandale, der tvinger ham til at stå frem i medierne og rette op på sin fortid. Samtidig får Ace of Base deres store gennembrud i flere lande og bliver signet af Arista Records. Debutalbummet ‘The Sign’ bliver i en periode verdens bedst sælgende debutalbum, men i takt med at pengene strømmer ind, bliver det tydeligt, at den økonomiske fordeling blandt medlemmerne er ulige.

Episode 3:

Få dage efter at Ace of Bases debutalbum ‘The Sign’ rammer førstepladsen på hitlisterne i USA, bryder en tysk fan ind i Berggren-familiens barndomshjem og truer Jenny med en kniv. Hændelsen ryster bandet, som nu må hyre livvagter. Sideløbende begynder den internationale berømmelse og hektiske tidsplan at skabe spændinger. Og da Malin beslutter sig for at stoppe med at turnere, overtager Jenny rollen som bandets åbenlyse frontfigur.

Alle tre afsnit kan ses den 26. december klokken 06:00 på DRTV.

Året der gik 2024 DR TV
26 dec 2024
20:00

Året der gik 2024

DR1
Underholdning
Læs omtale

Vær med til en helt særlig aften, når vi sammen skal gense og genopleve årets vigtigste og mest mindeværdige øjeblikke. Vi ser tilbage på et vildt 2024, og mon ikke at hele følelsesregistret kommer i spil. Glæd dig til at møde en række af årets hovedpersoner, og så er der også live-musik fra scenen i Koncertsalen med blandt andre D-A-D, Benjamin Hav og Medina.

Værter: Stéphanie Surrugue og Kåre Quist.

Programmet kan ses den 26. december klokken 06:00 på DRTV og kl. 20:00 på DR1.

fredag 27. december
KLAM DR SERIE
27 dec 2024
06:00

KLAM

Serie | Dansk Komedie | Seriepremiere
Læs omtale

Casper Harding spiller hovedrollen i den nye komedieserie KLAM der er fra DR P3 ungdoms afdelingen.

Herunder kan du læse om de 5 afsnit.

For klam til Instagram? (1:5):

“Du er den klammeste person, jeg kender!” Da Casper bliver ydmyget af to teenagere, udløser det en livskrise. Selvom han er 32 år, lever han stadig af at lave klamme ting på YouTube. Det skal slutte nu, for Casper vil være fitfluencer. Men er han for klam til Instagram?

Fresh Start med Carla (2:5):

Don’t be a Tryhard – Try Harding! Caspers sportsdrik er tæt på udrikkelig, men med den rigtige kampagne skal han nok få den solgt. Eller skal han? Måske har hans gamle ven Carla Mickelborg en bedre idé?

Zenfluencer (3:5):

Casper genopfinder endnu engang sig selv og denne gang som “zenfluencer”. Han åbner et retreat i familiens hjem og sætter for alvor Louises tålmodighed på prøve. Da en af retreatdeltagerne brokker sig over den manglende luksus, viser Casper en ny og mere voldsom side af sig selv.

Danmarks Andrew Tate (4:5):

Casper sætter sin retreatdeltager Mads til at passe sine børn, så han selv kan game. Da Louise kommer hjem, er både Mads og børnene forsvundet. Det skaber en konflikt, der sender Casper på en rejse, som både involverer Lamborghinier, kvindehad og Jens “The Beast”.

For Evigt (5:5):

Casper og Mads fortsætter deres mandemission – nu med et twist af longevity. Casper bliver mere og mere ustabil, og da longevity-stjernen Emil Thorup provokerer ham i et isbad, slår det klik. Han sætter sig for at gøre noget, han aldrig vil kunne gøre godt igen…

Alle fem afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.

Kodenavn: Storfyrstinden DR TV
27 dec 2024
06:00

Kodenavn: Storfyrstinden

Serie | Dansk Drama | Seriepremiere
Læs omtale

En agent bliver til (1:4):

Op til 2. verdenskrig lever den unge bankfuldmægtig Jutta Graae en festlig tilværelse. Men da Hitler starter en verdenskrig, begynder en ny fordækt tilværelse for Jutta. Hendes svoger, krigskorrespondenten Ebbe Munck, beder hende være kontakt til engelske agenter, og da Nazityskland besætter Danmark, inviteres hun med ind i en lille gruppe af efterretningsagenter, som vil bekæmpe besættelsesmagten. Hendes kodenavn bliver ‘Storfyrstinden’.

Kontakt til England (2:4):

Hitler har besat Danmark, og Jutta Graae involverer sig i den spæde modstand, som er begyndt blandt en lille gruppe danskere, blandt andre Juttas svoger, Ebbe Munck, og officerer i efterretningstjenesten. Deres mål er at sende spionage om tyskerne til England og vise, at danskerne ønsker at bekæmpe nazisterne. Jutta bliver snart betroet en række hemmelige opgaver af sin ven, efterretningsofficeren Volmer Gyth, men én lille fejl kan koste dem alle dyrt, hvis de bliver afsløret.

På flugt fra Gestapo (3:4):

I 1943 tilspidses situationen for Jutta Graae og efterretningstjenesten. Hitler har fået nok af modstand og sabotage i Danmark, og tyskerne overtager magten i Danmark. Det bliver langt farligere at være modstandskvinde, og da Gestapo opsnapper en sending med oplysninger om Hitlers hemmelige våben, som Jutta har været med til at få afsted, kommer hele gruppen i fare. Til sin store fortvivlelse flygter Jutta Graae og må forlade sin familie og alt, hun kender.

På mission i London (4:4):

Efter en farefuld flugt over Øresund, er Jutta Graae kommet til Sverige. Efterretningsarbejdet er i grus, og hun er nervøs for, om flugten har bragt hendes familie i tyskernes søgelys. Samtidig oplever hun en spirende forelskelse i efterretningschefen Ejnar Nordentoft. Men hun vælger at rejse videre til London, hvor hun får mulighed for at komme ind i den engelske sabotageenhed SOE. Her bliver hun involveret i det britiske bombetogt mod nazisterne i København med fatale konsekvenser.

Alle fire afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.

Mordene i Brokenwood - Sæson 10 DR TV
27 dec 2024
06:00

Mordene i Brokenwood – Sæson 10

Serie | Krimi | Ny Sæson | 7.9 | 2014–
Læs omtale

Newzealandsk krimiserie fra 2024.

Episode 1:

Der er blevet fundet dinosaurknogler uden for Brokenwood. Byen er i festhumør, for fundet vil føre til et gigantisk turistboom. Men da en amerikansk palæontolog findes myrdet, bliver der pludselig mindre at fejre. Nu må Mike Shepherd på banen – kan han opklare mordet?

Episode 2:

Brokenwood summer af farver og musik. Byens handelsstand har inviteret til ‘Cinco de Mayo’ – De Dødes Dag. Men der er én person, der ikke kan deltage i festlighederne. For han er rent faktisk død – myrdet.

Episode 3:

Der er arrangeret forfatterrefugium i Brokenwood. Over en weekend mødes egnens skribentspirer på et pittoresk gods uden for byen. Og der bliver noget at skrive om, for snart findes arrangementets vært død under mystiske omstændigheder.

Episode 4:

Sonny Lyman er Brokenwoods mest populære tandlæge. Også lidt for populær. Hans patient Jools er nemlig fuldstændig besat af ham. Så hun havner øverst på listen over mistænkte, da Sonnys kone findes myrdet.

Episode 5:

Uden for Brokenwood ligger der et forladt hospital. Det er blevet forvandlet til et hårrejsende spøgelseshus, hvor byens beboere kommer, hvis de har lyst til at blive jaget en skræk i livet. Men en aften bliver rædslerne til virkelighed. En ung mand findes myrdet, og nu må Mike Shepherd indtage scenen.

Episode 6:

En omrejsende teatertrup opfører et krybbespil i en kirke i Brokenwood. Men kort efter forestillingen findes hovedrolleindehaveren myrdet med et romersk sværd. Skal morderen findes blandt de andre medvirkende?

Alle seks afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.

lørdag 28. december
Den store Nytårsbagedyst DR TV
28 dec 2024
06:00
Læs omtale

Salt, sødt og en kage til Kongen:

Nytårsbagedysten byder på spænding og festlig stemning, når tre hold står klar til årets sidste bagedyst. Holdene starter med at trylle elegante nytårsforretter frem, inden de skal forsøge at genskabe vinderkagen fra konkurrencen ‘årets kage’. Og så skal deltagerne bage en kage, der hylder kongen, som jo snart skal holde sin første nytårstale. Dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo er klar med kagegaflerne, mens Timm Vladimir sørger for, at der er masser af festlig stemning til årets afslutning. Klar, parat – bag!

Sportssommeren 2024: Sekunder vi husker DR TV
28 dec 2024
06:00
Læs omtale

Sommeren 2024 var den vildeste danske sportssommer nogensinde. EM i fodbold, Tour de France, Wimbledon, OL, PL og meget mere. Men hvad var de allerfedeste danske sportsøjeblikke? I ‘Sekunder vi husker’ kan du genopleve fire af de vanvittige og mindeværdige øjeblikke, når vi sammen med blandt andre Niklas Landin, Jonas Vingegaard, Morten Hjulmand og Bjørk Nørremark dissekerer de afgørende sekunder fra en sportssommer som ingen anden.

søndag 29. december
Kunstnerkolonien - Sæson 5 DR TV
29 dec 2024
06:00

Kunstnerkolonien – Sæson 5

Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

I ‘Kunstnerkolonien’ samler DR seks af de mest anerkendte kunstnere i Danmark og skaber en kunstnerkoloni et ikonisk sted i Danmark. Et sted, hvor kunstnere gennem tiden har søgt hen for at finde inspiration og fællesskab med andre kunstnere. Efter 14 dage skal de sammen udstille de værker, de har skabt under opholdet.

Sonja Oppenhagen - Linedansen gennem livet DR TV
29 dec 2024
06:00
Læs omtale

“Den bås, jeg er blevet sat i for mange år siden, er hende den lille sjove, og den, jeg har kæmpet med hele livet.” Sonja fortæller åbent og ærligt om sit spændende liv i spotlys og berømmelse. Et liv, der har bragt hende roller som Vicki fra ‘Matador’, Rikke fra ‘Min Søsters Børn’ og Lydia fra ‘Badehotellet’. Sonja fortæller om den svære barndom samt op- og nedture i ægteskaber. Hendes børn, kollegaer, venner beretter alle om Sonjas liv fra ballet til film og teater.

mandag 30. december
Livet på krigsskibet DR TV
30 dec 2024
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2023.

For dronning og fædreland (1:6):

Det er Storbritanniens største krigsskib. I maj 2021 drager HMS Queen Elizabeth ud på sin første aktive mission. Mange af de 1600 besætningsmedlemmer står til søs for første gang. Forude venter en rundtur på 80.000 kilometer gennem Middelhavet, Det Indiske Ocean og til det omstridte Sydkinesiske Hav for at demonstrere den britiske flådes styrke over for både venner og fjender. Besætningsmedlemmerne forbereder sig på alle scenarier.

Fjendtligt farvand (2:6):

‘Hvis I krydser grænsen, åbner jeg ild.’ HMS Queen Elizabeth sejler mod første del af dets aktive mission. Skibet skal være i Sortehavet i Ruslands baghave. I samarbejde med USA skal det sende sine F-35-fly ind i Syrien, hvor de skal bekæmpe ISIS, som truer sikkerheden i hele verden. Men Moskva bryder sig ikke om, at Storbritannien blander sig. Snart nærmer russiske spionskibe, kampfly og ubåde sig.

Fjenden iblandt os (3:6):

Efter to ugers uafbrudte operationer sætter HMS Queen Elizabeth kurs mod Cypern og en tiltrængt landlov. Men den velfortjente tur i land byder ikke kun på natteliv og kultur. En dødelig virus bringes med ombord. Inden for få dage er hundredvis i isolation, og spændingerne stiger overalt på krigsskibet.

Et flydende fængsel (4:6):

HMS Queen Elizabeth fortsætter sin rejse mod Det Sydkinesiske Hav. Coronaspøgelset hænger stadig over skibet og forhindrer enhver landgang i Singapore og Hongkong. Det flydende fængsel er isoleret på åbent hav. Men snart er de ikke alene. Kinesiske krigsskibe og ubåde følger dem.

Kong Neptuns rige (5:6):

HMS Queen Elizabeth er nået til den japanske stillehavsø Gaum, hvor det skal vedligeholdes inden operationer i Det Sydkinesiske Hav. Tilbage til søs skal skibet deltage i en gigantisk magtdemonstration. Det slår sig sammen med 17 andre allierede krigsskibe for at vise militær styrke foran den kinesiske flåde. Bagefter venter en 400 år gammel sømandstradition.

Fly forulykket (6:6):

“Fly forulykket, fly forulykket.” Efter seks måneder til søs sætter HMS Queen Elizabeth kurs tilbage mod Portsmouth. F35-flyene fortsætter med at gå på vingerne dag og nat for at opretholde luftpatruljer i tilfælde af russisk provokation. Men en morgen styrter et af dem i havet. Piloten skyder sig ud, men kan han reddes?

Alle seks afsnit kan ses den 30. december klokken 06:00 på DRTV.

Gud bevare Danmark DR TV
30 dec 2024
20:00

Gud bevare Danmark

DR1
Dokumentar
Læs omtale

52 taler, seks årtier, én Margrethe. Meget er sket siden dronning Margrethe første gang satte sig ved sit skrivebord og talte til nationen på årets sidste aften.

Fra kold krig til flygtningestrømme. Fra hippier til digital revolution. Fra oliekrise til corona, terror og krige. Vi dykker ned i nytårstalerne og sætter dem sammen med stemmer fra arkivet for at fortælle et stykke danmarks- og verdenshistorie med dronningen ved roret. Fra den første nervøse og sorgfyldte tale i 1972 til den sidste overraskende tale i 2023.

Se Gud bevare Danmark på DRTV fra 30. december fra kl. 06:00 og på DR1 kl. 20:00 samme dag.

tirsdag 31. december
Dronningeriget DR2 DRTV
31 dec 2024
06:00

Dronningeriget

Dokumentar
Læs omtale

Måske kender du allerede podcasten ’Dronningeriget’ med de to historikere Cecilie Nielsen og Emma Paaske. Nu bliver de to historikere værter på et TV-program af samme navn.

I ’Dronningeriget’ begiver Cecilie Nielsen og Emma Paaske sig ud på historiske locations og mødes med førende historiske eksperter for at sætte fokus på de danske dronninger.

I ’Dronningeriget’, der kommer i tre afsnit, ser Cecilie Nielsen og Emma Paaske nærmere på henholdsvis Dronning Dorothea, Dronning Sophie Amalie og Dronning Louise.

De to værter undersøger den magt, som de tre dronninger havde i deres samtid, og ikke mindste hvordan de brugte den. De ser dersuden nærmere på, hvordan det kan være, at vi kender så lidt til dem, og hvorfor disse stærke og magtfulde kvinder – i nogle tilfælde – nærmest er skrevet ud af danmarkshistorien.

Lisbeth Langwadt, der er chef for Bred kultur og fakta i DR siger:

– Historikerne Cecilie Nielsen og Emma Paaske er formidable, levende og underholdende formidlere af historiestoffet på grund af deres store kendskab til både danmarkshistorien og kongehusets historie. De synes, det er på tide, vi får fortalt historien om tre danske dronninger, der ikke har været meget i rampelyset i historiebøgerne. De tre dronninger var ikke bare kønne vedhæng på kongerne, men havde stor magt og afgørende indflydelse på Danmarks historie.

  • Alle afsnit af ’Dronningeriget’ kan ses på DRTV tirsdag den 31. december klokken 6.00.
  • Første afsnit sendes på DR2 torsdag den 9. januar klokken 21.00. De to næste afsnit kan ses de efterfølgende to torsdage samme tid.
Jan Hellesøe - Forudsigelser DR TV
31 dec 2024
06:00
Læs omtale

Kan man virkelig forudsige det uforudsigelige? I liveshowet Forudsigelser udfordrer Jan Hellesøe publikums virkelighed med psykologisk manipulation og hypnose. Med eksperimenter, der vender op og ned på folks tanker, tester han grænserne for, hvad vi tror muligt. Er du klar til at blive overrasket?

Programmet kan ses den 31. december klokken 06:00 på DRTV.

Mord i Wien - sæson 1-4 DR TV
31 dec 2024
06:00

Mord i Wien – sæson 1-4

Serie | Krimi | Seriepremiere | 7.6 | 2019–
Læs omtale

DR slutter 2024 af med premieren på 4 sæsoner af den britiske krimiserie Mord i Wien. Serien foregår i det elegante Wien i begyndelsen af 1900-tallet og baseret på Frank Tallis’ romaner om Max Liebermann

Historien følger om en ung, britisk psykoanalytiker i træning, Max Liebermann (spillet af Matthew Beard), der bliver fascineret af Sigmund Freuds teorier.

Sæson 1 episode beskrivelser:

Den sidste seance (1:3):

Wien, 1906 – et epicenter for filosofi, videnskab og kunst. Den unge englænder Max Liebermann studerer under Sigmund Freud i den østrigske storby. Da en ung kvinde findes myrdet under gådefulde omstændigheder, beder kriminalinspektør Oskar Rheinhardt Max om hjælp til at efterforske sagen. Kan Max’ dybe forståelse af menneskers opførsel bidrage til at opklare mysteriet?

Nattens dronning (2:3):

Max and Claras forlovelsesfest bliver afbrudt af nyheden om et grotesk blodbad i et af Wiens slumkvarterer. Max forlader sin fest for at følge med politimanden Oskar til gerningsstedet. En bordelejer og to af hendes sexarbejdere er blevet lemlæstet. Et fjerde offer findes efterladt med et krucifiks i hænderne. Hvem kan stå bag den blodige massakre?

Det mistede barn (3:3):

Max’ nevø, Daniel, er student ved et militærakademi, hvor disciplinen håndhæves med barbariske midler. Da Daniel forsøger at tage sit eget liv, og en af de andre kadetter findes død, begynder Max og Oskar at efterforske sagen. Samtidig vender Oskars hustru tilbage til ham. Sammen forsøger de at få deres datters død til at give mening.

Sæson 2 episode beskrivelser:

Den melankolske grevinde (1:3):

Efteråret 1907. En ungarsk grevinde findes druknet i badet på sit hotelværelse. Det ligner et selvmord, og hendes psykoanalytiker Max får skylden, for han havde opfordret den deprimerede grevinde til at droppe sin medicin til fordel for Freuds talekur. Nu må Max og Oskar løse gåden om grevindens død og rense Max’ gode navn.

Djævlens kys (2:3):

En tiggerpige finder et mishandlet lig i Wiens slumkvarter. Strasser advarer Oskar om, at ofret var agent for efterretningsvæsnet, og at efterforskningen ikke er en sag for politiet. Men da Oskar begynder at modtage anonyme beskeder angående mordet, kan han ikke lade være med at grave i sagen. En sag, der viser sig at være del af en blodig plan.

Mørket sænker sig (3:3):

En fanatisk munk findes brutalt myrdet i sit kloster. Mistanken falder på jøden Isaak Korngold, der har irettesat munken for at sprede antisemitisk retorik. Oskar anholder Isaak. Sagen truer Isaaks bror Jonas’ forestående bryllup med Clara. Clara beder Max om hjælp, og det sender ham undercover som munk i det hemmelighedsfulde kloster.

Sæson 3 episode beskrivelser:

Dødelig akt (1:3):

En ung syerske fra et luksuriøst modehus findes myrdet med en nål under sex. Siden findes et andet og et tredje offer dræbt på samme vis. Det er en sag, der fører Max og Oskar fra den eksklusive modebranche til en helt og aldeles mere dyster verden.

Skyggernes gud (2:3):

Max påtager sig at hjælpe en kaptajn, som var med til at bekæmpe den kinesiske bokseropstand. Nu er han indlagt på et hospital for krigsveteraner. Kaptajnen er overbevist om, at han er forbandet, og at han bliver torteret af hævngerrige ånder. Det er begyndelsen på en sag, der blandt andet sender Max og Oskar til en opiumshule i Wiens Chinatown.

Døden er nu en velkommen gæst (3:3):

Wien er blevet indfanget af filmens magi. Men en filmpremiere rammes af en tragedie. Filmens stjerne, en berømt ungarsk skuespillerinde, falder død om. Og snart er Max og Oskar på jagt efter en mand, der er besat af filmens og scenens kvindelige starletter.

Sæson 4 episode beskrivelser:

Mefisto-valsen (1:2):

Mordene på en topembedsmand og en våbenhandler i politiets varetægt ryster Wien. Oskar beder Max hjælpe med sagen. Oskar har mistanke om, at mordene er blevet bestilt af “Mefisto” – kodenavnet for nogen, der lækker statshemmeligheder fra hjertet af Wien. En dybt alvorlig sag, der truer selve det østrigsk-ungarske rige.

Mefisto-valsen (2:2):

Max er blevet skudt. Hans tilstand er kritisk. Oskar er plaget af skyldfølelse. Han er overbevist om, at attentatforsøget på Max har forbindelse til den gådefulde Mefisto. Men Oskars efterforskning bliver alvorligt stækket. Den erfarne politimand må nemlig tage flugten, da han bliver beskyldt for at have myrdet Thereses mand.

Alle fire sæsoner kan ses den 31. december klokken 06:00 på DRTV.

Rumfærgen
31 dec 2024
06:00
Læs omtale

BBC-dokumentarserie fra 2024.

Episode 1:

I 2003 gør NASA rumfærgen Columbia klar til sin 28. mission i rummet. Spændingen stiger blandt de syv astronauter, mens de forbereder sig på den nervepirrende rejse. Den 16. januar gennemgår besætningen deres sidste forberedelser, inden de sendes i kredsløb. Men et minut inde i opsendelsen viser en videooptagelse et stykke ukendt materiale, der river sig løs og rammer fartøjet. Hvor alvorligt er det?

Episode 2:

NASA analyserer videooptagelserne af opsendelsen. Billederne viser, at det er et stykke isoleringsmateriale, der rammer rumfærgens venstre vinge. Ledende kræfter konkluderer dog, at det ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko, så besætningen fortsætter missionen uden at være klar over bekymringerne. Men den 1. februar 2003, da Columbia bryder igennem Jordens atmosfære, opstår der problemer. Alle i NASA’s kontrolrum frygter det værste.

Episode 3:

16 minutter før landing mister kontrolrummet kontakten til Columbia. På himlen over Texas hører lokale en høj eksplosion. Og snart regner det ned med vragstumper. NASA’s værste mareridt er blevet virkelighed. Rumfærgen er eksploderet, og alle syv astronauter er omkommet. Hvad var årsagen til katastrofen? Og hvorfor gik det så galt?

Alle tre afsnit kan ses den 31. december klokken 06:00 på DRTV.

Hvad med film på DRTV?

DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt for kommende film på tjenesten, men du kan følge med i de seneste film i vores DRTV Filmguide her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard