Nyt på Disney+ September 2025
Det er blevet tid til at se hvad Disney+ har af nyt i september måned, der bl.a. byder på en ny sæson af en populær serie og flere nye originalserier og -film.
Allerede den 9. september vender Charles, Oliver og Mabel nemlig tilbage i den femte sæson af den flerdobbelt Emmy-hædrede Only Murders In The Building, hvor man kan se de første tre episoder. High Potential med Kaitlin Olson er tilbage i september.
Hvis man er mere til film, så er der premiere på Swiped, som fortæller den fascinerende historie om Whitney Wolfe, der brød igennem glasloftet i den mandsdominerede techbranche og blev den yngste selfmade kvindelige milliardær -den kan ses fraden 19. september.
Nye film og serier med mere på Disney+ September 2025
Disney bekræfter, at den populære live-action-film Lilo & Stitch bliver tilgængelig på streamingtjenesten Disney+ fra den 3. september. Filmen, som er en nyfortolkning af den animerede klassiker fra 2002, har allerede opnået stor kommerciel succes i biograferne og rundede for nylig 1 milliard dollars i global indtjening. Filmen havde dansk biografpremiere 22. maj.
Filmen er instrueret af Oscar-nominerede Dean Fleischer Camp og har blandt andre Sydney Elizebeth Agudong, Billy Magnussen, Tia Carrere, Hannah Waddingham og Zach Galifianakis på rollelisten. Maia Kealoha debuterer som Lilo, mens Chris Sanders, som også lagde stemme til Stitch i den originale film, vender tilbage i rollen.
Historien følger den unge pige Lilo på Hawaii og hendes usædvanlige, rumvæsen-lignende kæledyr Stitch. Sammen danner de en alternativ familie, og filmen kombinerer humor, følelser og visuel varme med en hyldest til hawaiiansk kultur og landskab.
Samtidig med premieren på live-action-versionen tilbyder Disney+ også adgang til den oprindelige animationsfilm og hele Lilo & Stitch-franchisen. Ifølge Disney er der blevet streamet mere end 640 millioner timer fra franchisen globalt. En ny efterfølger er desuden under udvikling.
Den populære krimikomedie Only Murders in the Building vender trofast tilbage hver sensommer også her i 2025. Premieredatoen er sat til 9. september. Der skulle blive frigivet tre afsnit på premieredatoen.
I den nye sæson dør Arconias elskede dørmand Lester (spillet af Teddy Coluca) under mystiske omstændigheder. Charles (Steve Martin), Oliver (Martin Short) og Mabel (Selena Gomez) nægter at tro, at der er tale om en ulykke. Deres efterforskning fører dem denne gang langt ud over bygningens mure og ind i New Yorks mørkere afkroge – hvor de opdager et faretruende netværk af hemmeligheder, der forbinder magtfulde milliardærer, gammeldags gangstere og nye farlige aktører i byen.
Samtidig står trioen over for en by i forandring – en by hvor den gamle mafia kæmper for sin overlevelse, mens nye kræfter udfordrer magtbalancen.
Stjernespækket gæsteliste
Som altid er der stærk opbakning fra gæstestjerner i den nye sæson. På rollelisten finder man prominente navne som Meryl Streep, Da’Vine Joy Randolph, Richard Kind, Nathan Lane, Bobby Cannavale, Renée Zellweger, Logan Lerman, Christoph Waltz, Téa Leoni, Keegan-Michael Key, Beanie Feldstein og Dianne Wiest.
En galakse af humor, hjerte og opdagelse venter, når Disney og Pixar lancerer deres nyeste animerede eventyr Elio på Disney+ den 17. september. Den rørende og sjove fortælling bringer publikum med på en rejse ud i universet – og hjem igen – gennem øjnene på drengen Elio Solís.
I filmen ‘Elio’ følger vi den 11-årige drømmer Elio, som kæmper med at finde sin plads i verden. Hans mor, Olga, arbejder på et tophemmeligt regeringsprojekt, hvor hun forsøger at afkode mystiske signaler fra det ydre rum. Men da et signal besvares – ikke med teknologi, men med følelser – bliver det pludselig Elio, der bliver sendt ud i universet.
Her begår universet en stor forveksling: Elio bliver uforvarende udnævnt som Jordens ambassadør over for et intergalaktisk råd bestående af alverdens fremmede livsformer. Nu skal han navigere blandt mærkværdige væsener og diplomatiske faldgruber – uden nogen som helst erfaring. Heldigvis har Elio masser af fantasi, mod og empati.
Filmen hylder Pixars velkendte evne til at blande humor, varme og visuel magi. Samtidig udforsker den store temaer som fællesskab, identitet og forbindelserne mellem mennesker – alt sammen pakket ind i et farverigt og fantasifuldt univers.
“”Elio”” er instrueret af Madeline Sharafian (“Kaninhulen” Sparkshort), Domee Shi (kortfilmen “Bao”, “Rød”) og Adrian Molina (med-forfatter/med-instruktør af “Coco”), og produceret af Mary Alice Drumm (associate producer af “Coco”).
Disney+ byder i september på en ny, medrivende biografisk dramafilm Swiped. Filmen er inspireret af den sande historie om Whitney Wolfe Herd, kvinden bag datinggiganten Bumble, og giver et ærligt indblik i, hvordan hun gik fra at være nyuddannet til at blive den yngste kvindelige selvskabte milliardær.
I Swiped spiller Lily James rollen som Whitney Wolfe, en ambitiøs og ukuelig iværksætter, der bryder ind i den mandsdominerede tech-verden. Efter en turbulent tid som medstifter af Tinder – præget af sexisme og chikane – vælger Whitney at gå sin egen vej. Resultatet bliver Bumble, en app der vender dating-spillet på hovedet ved at lade kvinder tage det første skridt.
Filmen er instrueret af Rachel Lee Goldenberg, skrevet af Goldenberg sammen med Bill Parker og Kim Caramele, og produceret af Jennifer Gibgot, Andrew Panay og Lily James selv.
The documentary is inspired by the 2019 Vanity Fair article Building a Mystery: An Oral History of Lilith Fair, by writers Jessica Hopper, Sasha Geffen and Jenn Pelly. And it draws on more than 600 hours of never-before-seen archival footage, interviews and stories from fans, festival organizers and artists of Lilith Fair
Med eksklusiv adgang til to af verdens største brands giver »Sneaker Wars: Adidas V. Puma« et hidtil uset kig bag kulisserne på den intense, årtier lange rivalisering mellem to globale sportswear giganter, der opstod som følge af en familiefejde. Brødrene Adi og Rudi Dassler grundlagde Adidas og Puma og forvandlede deres personlige konflikt til en kamp om dominans i sportsverdenen. Med topatleter, ›sneakerhead‹-eksperter og brandinsidere, herunder David Beckham, Usain Bolt, Neymar og flere, kortlægger serien oprindelsen til Dassler-splittelsen, deres innovative bidrag til sportskulturen, de afgørende øjeblikke i den globale modeindustri og den fortsatte arv fra to brødre, hvis rivalisering ændrede spillet for altid.
Kommer også i september på Disney+
LEGO Star Wars: Genopbyg galaksen: Dele af fortiden kommer til tjenesten den 19. september.
DOWNTON ABBEY S1-6 Kan streames fra den 1. september
SUPERSTORE S1-6 Kan streames fra den 1. september
NATIONAL GEOGRAPHIC’S MEGASTRUCTURES: REAL MADRID SUPER STADIUM fra den 5. september
TEMPEST Kan streames fra den 10. september
BRESLAU Kan streames fra den 12. September
NATIONAL GEOGRAPHIC’S LOST IN THE JUNGLE Kan streames fra den 13. september
NATIONAL GEOGRAPHIC’S DOLPHINS UP CLOSE WITH BERTIE GREGORY Kan streames fra den 19. september
THE MURKY STREAM Kan streames fra den 26. september
PRIMOS Stream nye episoder fra den 3. september
SUPERKILLINGER S2 Stream nye episoder fra den 10. September
Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder
Disney+ er fra 13. august klar med den længe ventede originale serie Alien: Earth, skabt af Noah Hawley (Fargo, Legion). Serien, som er en del af FX’s univers, vil kunne streames eksklusivt på Disney+ i Danmark i 2025. To episoder frigives på premieredatoen.
Alien: Earth – det handler den om
Da det mystiske rumfartøj USCSS Maginot styrter ned på Jorden, gør Wendy og en broget gruppe taktiske soldater en skæbnesvanger opdagelse, der bringer dem ansigt til ansigt med planetens største trussel i »FX’s Alien: Earth«.
I år 2120 styres Jorden af fem virksomheder: Prodigy, Weyland-Yutani, Lynch, Dynamic og Threshold. I denne Corporate Era eksisterer cyborgs (mennesker med både biologiske og kunstige dele) og syntetiske væsener (humanoide robotter med kunstig intelligens) side om side med mennesker. Men spillet ændrer sig, da den geniale stifter og CEO for Prodigy Corporation frigiver en ny teknologisk udvikling: hybrider (humanoide robotter med menneskelig bevidsthed). Den første hybridprototype ved navn Wendy markerer en ny begyndelse i kapløbet om udødelighed. Efter at Weyland-Yutanis’ rumskib kolliderer med Prodigy City, møder Wendy og de andre hybrider mystiske livsformer, der er mere skræmmende, end nogen nogensinde kunne have forestillet sig.
Medvirkende
Serien har en international og alsidig rolleliste, der ledes af Sydney Chandler (Don’t Worry Darling). Blandt de øvrige medvirkende er:
- Alex Lawther (The End of the F**ing World*)
- Timothy Olyphant (Justified)
- Essie Davis (The Babadook)
- Samuel Blenkin (The Witcher)
- Babou Ceesay (Rogue One: A Star Wars Story)
- David Rysdahl (No Exit)
- Adrian Edmondson (The Young Ones)
- Adarsh Gourav (The White Tiger)
- Jonathan Ajayi (Noughts + Crosses)
- Erana James (The Wilds)
- Lily Newmark (Sex Education)
- Diem Camille og Moe Bar-El
Disney+ har sat dato på den nye originale miniserie “The Twisted Tale of Amanda Knox” får premiere onsdag den 20. august. Serien lanceres med to afsnit og følger herefter op med et nyt afsnit hver uge.
Serien er inspireret af den sande historie om Amanda Knox, som i mange år har været centrum for én af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid. Knox blev fejlagtigt dømt for mordet på sin britiske roommate, Meredith Kercher, under et studieophold i Italien. Serien skildrer hendes personlige kamp for retfærdighed og frihed efter den tragiske hændelse og de mange juridiske og mediemæssige omvæltninger, hun måtte gennemgå.
Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.
Husk også at der er sport på Disney+ i september
Det går løs med gruppefasen i UEFA Europa League den 24.-25. september. Ligesom sidste år viser Disney+ alle kampe i både Europa League og Conference League – og som noget nyt også UEFA Women’s Champions League – i denne sæson.



